Bæltefiksering falder mens brugen af andre tvangsformer stiger
Mens brugen af bæltefiksering falder, bliver psykisk syge oftere lagt i medicinsk spændetrøje og tvangsindlagt med hjælp fra politiet, viser tal.
30. januar 2017
Et bredt politisk flertal på Christiansborg vedtog i psykiatrihandlingsplanen fra 2014, at brugen af bæltefikseringer skulle halveres frem mod 2020 og generelt skulle brugen af tvang nedbringes. Antallet af påbegyndte bæltefikseringer falder da også på landsplan.
Til gengæld har antallet af flere andre tvangsformer de seneste år været i konstant stigning. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
Eksempelvis er antallet af påbegyndte fastholdelser steget fra 2.607 i 2012 til 4.282 i 2015, hvor de nyeste tal er fra. I samme periode voksede brugen af beroligende medicin fra 7.023 til 8.064 og antallet af frihedsberøvelser fra 6.638 til 7.310.
Læs også: Ansatte græder af frygt for vold på hospitalsafdeling
Institut: Hele behandlingen skal ændres
Hos Institut for Menneskerettigheder understreger de, at faldet i bæltefikseringer ikke må ske på bekostning af, man bare øger brugen af de andre tvangsformer.
”Det nytter ikke noget kun at sætte ind over for bæltefikseringer. Man skal have et generelt fokus på at nedbringe tvang. Stigningen i de andre tvangsformer er en indikation på, at det er hele strukturen omkring behandlingen, der skal ændres,” siger Nikolaj Nielsen, ansvarlig for handicapområdet hos Institut for Menneskerettigheder.
Flere tvangsindlæggelser
Hos Dansk Psykiatrisk Selskab er de ikke overraskede over stigningen i de andre tvangsformer.
”I de seneste opgørelser stiger anden brug af tvang, hvilken ingen psykiater er spor overrasket over. Især er antallet af tvangsindlæggelser vokset ret markant,” siger Torsten Bjørn Jacobsen, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.
Han henviser til tallene over tvangsindlæggelser med politibistand, som ifølge en aktindsigt som Fagbladet FOA har fået hos Rigspolitiet, er vokset fra 3.456 i 2012 til 4.273 i 2016.
Læs også: Psykotiske patienter udskrevet på grund af pladsmangel
Frihedsberøvelse mest indgribende
Tvangsindlæggelserne går hårdt ud over patienterne, som ofte ikke forstår, hvorfor de med magt bliver indlagt på et lukket psykiatrisk sengeafsnit, forklarer Torsten Bjørn Jacobsen.
”Den mest indgribende form for tvang er immervæk at blive frihedsberøvet. Tvangsindlæggelser er noget ufatteligt stigmatiserende, som har sin egen himmelflugt i en periode, hvor man har besluttet at den generelle tvang skal nedbringes,” siger han.
Minister følger brugen af tvang
Det har ikke været muligt at få et interview med sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i sagen. Hun har heller ikke har svaret på skriftlige spørgsmål fra Fagbladet FOA om, hvad hun vil gøre for at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien.
I stedet sender hun gennem sin presseafdeling i sundhedsministeriet en skriftlige kommentar:
”Tvang i psykiatrien er et område, som vi følger tæt politisk. Der er en række måder at reducere den på, alt lige fra indretningen af fælleslokaler til fokus på bedre uddannelse af personalet, og det er alle nødvendige tiltag, som regionerne skal arbejde med for at opfylde de indgåede partnerskabsaftaler,” skriver Ellen Trane Nørby.