Fællesrummet inviterer til leg
De hårde møbler er røget ud til fordel for skumredskaber i vuggestuens fællesrum. Det giver færre konflikter og plads til mere bevægelse.
Af
Jonna Toft
12. januar 2017
“Hov, du sidder på mine øjne!” Pædagogmedhjælper
Conny Kertevig flytter hovedet
væk fra en pige med blenumse og lyserød
kjole, der kravler hen over hendes ansigt.
Madrassen, hun ligger på, bruges intensivt
som kravle- og hoppested for seks-syv børn.
Siden personalet i daginstitutionen Blomsterhavens vuggestue i Haderslev i efteråret 2015 indgik i et forskningsprojekt med UC Syd om at skabe mere bevæ- gelsesglæde hos småbørn, er fællesrummet blevet ændret markant.
“Her var borde, stole og reoler, men det var et gennemgangsrum, og børnene havde flere konflikter her,” siger Conny Kertevig.
Nu er alt hårdt inventar fjernet, undtagen et legeskib bag en halvvæg. I stedet ligger her en lang rullemåtte, som buler op over tre skumredskaber, inden den ender i en blød madras.
“Der skulle ske noget, men vi vidste ikke hvad. Katalogernes redskaber var alt for dyre. Så sagde forskeren: ‘Ryd rummet og brug de redskaber, I har i gymnastiksalen’. Det har ikke kostet os en krone, og det virker fantastisk,” smiler Conny Kertevig. “Børnene elsker at tumle her, og vi kan se, at de udvikler sig af det.”
“Små børn bruger hele kroppen, når de leger. De løber frem og tilbage, efterligner hinanden, triller og ruller. Så rummet skal invitere dem. Men det skal også invitere de voksne, så de får lyst til at lægge sig ned og tumle, og det sker ikke på et bart gulv. For børnene er det vigtigt, at de voksne er med,” siger hun.
I Blomsterhaven er medarbejderne blevet mere bevidste om at prioritere børnenes kropslige leg:
“Tidligere kom vi let til at udveksle beskeder og snakke hen over børnene, når de tumlede. Nu stopper vi hinanden, hvis det sker, for det er tydeligt, at børnene mærker, om vi er med,” siger Conny Kertevig.
”Vi er også blevet bedre til at se legen. Nogle lege kan ligne en konflikt uden at være det, og så vil vi helst ikke afbryde,” siger hun.
Forskningsprojektet stoppede i foråret, men Conny Kertevig og kollegerne arbejder videre med bevægelse. De kan nemlig se på børnenes motorik, at det virker. Børnene er mere modige på legepladsen og giver ikke så let op.
Siden personalet i daginstitutionen Blomsterhavens vuggestue i Haderslev i efteråret 2015 indgik i et forskningsprojekt med UC Syd om at skabe mere bevæ- gelsesglæde hos småbørn, er fællesrummet blevet ændret markant.
“Her var borde, stole og reoler, men det var et gennemgangsrum, og børnene havde flere konflikter her,” siger Conny Kertevig.
Nu er alt hårdt inventar fjernet, undtagen et legeskib bag en halvvæg. I stedet ligger her en lang rullemåtte, som buler op over tre skumredskaber, inden den ender i en blød madras.
“Der skulle ske noget, men vi vidste ikke hvad. Katalogernes redskaber var alt for dyre. Så sagde forskeren: ‘Ryd rummet og brug de redskaber, I har i gymnastiksalen’. Det har ikke kostet os en krone, og det virker fantastisk,” smiler Conny Kertevig. “Børnene elsker at tumle her, og vi kan se, at de udvikler sig af det.”
Også rart for voksne
Det er for længst påvist med forskning, at små børn leger bedst socialt omkring store, bløde redskaber. Det giver mindre konflikt og mere læring. Alligevel indretter kun få dagsinstitutioner sig efter det, fortæller lektor ved Videncenter for Sundhedsfremme, UC Syd, Lise Hostrup Sønnichsen, der står bag forskningsprojektet.“Små børn bruger hele kroppen, når de leger. De løber frem og tilbage, efterligner hinanden, triller og ruller. Så rummet skal invitere dem. Men det skal også invitere de voksne, så de får lyst til at lægge sig ned og tumle, og det sker ikke på et bart gulv. For børnene er det vigtigt, at de voksne er med,” siger hun.
I Blomsterhaven er medarbejderne blevet mere bevidste om at prioritere børnenes kropslige leg:
“Tidligere kom vi let til at udveksle beskeder og snakke hen over børnene, når de tumlede. Nu stopper vi hinanden, hvis det sker, for det er tydeligt, at børnene mærker, om vi er med,” siger Conny Kertevig.
”Vi er også blevet bedre til at se legen. Nogle lege kan ligne en konflikt uden at være det, og så vil vi helst ikke afbryde,” siger hun.
Forskningsprojektet stoppede i foråret, men Conny Kertevig og kollegerne arbejder videre med bevægelse. De kan nemlig se på børnenes motorik, at det virker. Børnene er mere modige på legepladsen og giver ikke så let op.