Her har beroligende pleje bragt medicinforbruget ned

Den helt rigtige pleje betyder, at Orla Nielsen fra Søkilde Plejecenter i Ry føler sig tryg og kan undvære beroligende medicin.
04. januar 2017
Øjnene er lukkede, og man fornemmer nydelsen.
Orla Nielsen sidder stille i kørestolen,
mens social- og sundhedshjælper Maria Ottesen
og social- og sundhedsassistent Mette Torrild
trykker ham fast og beroligende i hænderne
og på skulderen. De taler hele tiden til
den demente borger.
”Nu skal du have
trøjen på, Orla.”
”Jeg tager lige din
arm, Orla.”
Det er svært at forestille
sig, at samme
borger tidligere var
en stor udfordring
for medarbejderne
på Søkilde Plejehjem i Ry.
Han slog ud og råbte, når de
ville give ham mad eller tøj
på.
”Han sparkede og modarbejdede
os, men vi satte
meget ind lige fra start,”
fortæller Mette Torrild.
”Vi havde mange snakke
med vores demenskoordinator,
og det var hende, der
foreslog Marte Meo-metoden,”
supplerer Maria Ottesen.
Læs også: Corona og demenssyge: 5 gode råd til dig som plejepersonale
Marte Meo-metodenDemenskoordinatoren filmede
sekvenser af morgenplejen
efter Marte
Meo-metoden, og
her så medarbejderne
på de små ting,
der lykkedes.
”Vi fik forståelse
for, hvad vi gjorde,
og hvad Orla havde
brug for. Vi begyndte at få
øjenkontakt og kunne skabe
mere ro. Og vi kunne inddrage
Orla i små ting, han kunne
være med til. Vi fortalte ham
hele tiden med korte sætninger,
hvad vi gjorde,” fortæller
Maria.
Plejen blev inddelt i sekvenser.
Først blev beroligende
musik sat på og hovedgærdet
hævet. Så en halv
times pause. Herefter morgenpleje.
”Vi fik virkelig tiden til at
arbejde med ham,” siger
Maria Ottesen.
Trappet ud af medicin
Berøring er en vigtig del af plejen. Faste tryk giver god kontakt og hjælper Orla med at modtage beskeder.”Dybe tryk er vigtige. Før brød Orla sig ikke om berøring. Det var som om, han hele tiden ville forsvare sig mod os. Nu hviler han mere i sig selv. Han er et helt andet menneske,” siger Mette Torrild.
De gode resultater kan aflæses i Orla Nielsens medicinering. Den urolige borger fik antipsykotisk medicin i et forsøg på at berolige ham.
”Jo mere vi satte fokus på det, vi gjorde, jo mere kunne vi trappe ham ud. I dag får Orla ingen medicin,” siger Maria Ottesen.