Peter gik op i løn

I Nordfyn Kommune gjorde de alle til tekniske serviceledere, da kommunen lagde driften om.
Af
Morten Olsen
03. november 2016
Mange kommuner vil degradere tekniske serviceledere, når de omstrukturerer. Men i Nordfyn Kommune gik de den stik modsatte vej, da de i 2015 skulle lægge driften af skolerne om.
Her blev alle ordinært ansatte forfremmet til tekniske serviceledere i erkendelse af, at de stadig havde ansvaret for den daglige drift på en skole.
”Jeg er nok gået et par tusinde kroner op om måneden, og vi fik dem med tilbagevirkende kraft, så det var jo udmærket,” siger Peter Lindeskov, der også er tillidsmand for servicepersonalet i Nordfyn Kommune.
Læs også: Tekniske serviceledere spares væk
Ligesom i mange andre kommuner lagde Nordfyn Kommune driften om, så det tekniske servicepersonale på skoler og plejehjem nu er en central enhed, der er styret af kommunen. I praksis betyder det, at de stadig møder ind på de samme steder som før, men nu skal hjælpe hinanden, når der er brug for det.”Jeg har lige sat garderober op, og der kom en fra et nabodistrikt og hjalp i to dage, og så fik jeg lidt ekstra hænder dér,” forklarer Peter Lindeskov.
Min helt nøgterne hverdag er den samme. Jeg er bare ansat i et driftsteam i stedet for på en skole.
Peter Lindeskov, Teknisk Serviceleder og Tillidsrepræsentant
Kommunen sparede penge
Selvom flere er gået op i løn, så har kommunen stadig sparet 1,5 millioner kroner, oplyser kommunaldirektør Morten V. Pedersen. Pengene er kommet ved et par frivillige fratrædelser og ved, at der er stillinger, der ikke bliver genbesat. Samtidig er teknik- og service-enheden blevet mere effektiv.
For det første, er det billigere, når kommunen kan købe for eksempel toiletpapir og tavlekridt til alle kommunens skoler på en gang, end når de køber hver for sig.
For det andet, så kan ferie og sygdom klares ved at trække på mandskab fra de andre skoler, og man kan sende flere på efteruddannelse samtidig.
Derfor er det også naturligt, at alle er blevet teknik- og serviceledere, mener Peter Lindeskov og forklarer med et tænkt eksempel:
”Kommunen forlanger, at både Jørgen og Bent skal kunne tage sig af et hus, som Bent godt kender, men Jørgen ikke gør. Så må de også ensrette lønningerne,” slutter Peter Lindeskov.