Enlig mor til handicappet barn mister 2.500 kroner hver måned
Når Gitte Theil Sørensen har betalt sine faste udgifter, har hun nu omkring 1.000 kroner om måneden tilbage til sig selv og sin hjerneskadede datter, efter kontanthjælpsloftet er indført.
14. oktober 2016
Da Gitte Theil Sørensens datter i 2010 fik meningitis og blev hjerneskadet, forlod Gitte sit arbejde som social- og sundhedshjælper i Aalborg, for at tage sig af datteren. Da Gitte senere fik slidgigt, kom hun på sygedagpenge og senere kontanthjælp.
Nu er hun en af de over 33.000 personer, der er blevet ramt af regeringens kontanthjælpsloft. I dag har Gitte derfor kun omkring 1.000 kroner at gøre godt med om måneden, efter at hendes faste udgifter er betalt.
”Jeg ved ikke, hvordan jeg kommer til at klare mig. Men det bliver jo fra dag til dag, at jeg må finde ud af det. Men med så mange penge, som jeg mister, så har jeg altså ikke rigtig noget at leve af,” fortæller Gitte.
Det rammer datteren
Kontanthjælpsloftet har resulteret i, at Gitte er blevet skåret lige godt 2.500 kroner i sin boligsikring. Det er 2.500 kroner, som Gitte normalt har brugt på at dække udgifter som mad, medicin, tøj og deslige.
Den enlige mor fortæller, at hun har været heldig at få penge tilbage i denne måned for vand og varme. Så hun har kunnet fylde sin fryser op med mad, så hun og datteren kan klare sig i denne måned. Hvad hun gør i næste måned, ved hun dog ikke.
”Det er jo mest min datter, det rammer. Jeg kan ikke købe en vinterjakke til hende, fordi hun også skal have en madpakke med hver dag, og pengene er ikke til begge ting. Fredagsslik til Disney Sjov er også blevet en luksus, som jeg ikke har råd til at give hende,” siger Gitte.
Ekstra udfordringer
Da Gittes datter fik meningitis, blev hun hjerneskadet, så hun i dag er mentalt retarderet i middelsvær grad, har nedsat hørelse og er særligt sensitiv. Det giver Gitte nogle ekstra udfordringer i hverdagen, som gør det sværere at holde udgifterne nede.
Datteren går i en specialklasse på en skole, som ligger 12 kilometer uden for Aalborg. Gitte finder det derfor svært at skille sig af med sin gamle bil, da datteren ikke selv kan tage bussen.
”Uden bilen bliver min datter fuldstændig låst fast herhjemme. Børnene i specialklassen bor jo ikke nødvendigvis i nærområdet, så hun ville blive frataget alt socialt samvær med klassen, hvis jeg solgte den. Handicapridning ville hun heller ikke kunne komme til,” fortæller Gitte.
Hvad fremtiden bringer
Hvordan fremtiden kommer til at være, tør Gitte ikke spå om, men hun håber stadig på det bedste for sig selv og sin datter.
Gitte har tidligere været i arbejdsprøvning i et butiksjob, som hun ikke kunne holde til. Nu har hun afsluttet en udredning på revalideringscenteret i Aalborg og venter på at komme på et ressourceforløb.
”Jeg ved ikke, hvor længe jeg skal vente på at komme på et ressourceforløb. Men jeg har været på arbejde 15 timer om ugen på revalideringscenteret, og det gik, selvom jeg havde smerter. Så jeg håber virkelig, at det ender med, at jeg kan komme i fleksjob,” siger Gitte.