Demonstranter: Nej til nedskæringer og massefyringer

Omkring 5000 var torsdag samlet i København til demonstration mod flere besparelser for kommunerne og regionerne.
16. september 2016
Velfærdsalliance-DK arrangerede torsdag demonstrationer over hele landet, mod kommunale og regionale millionbesparelser. I København var omkring 5.000 borgere mødt op på Rådhuspladsen for at demonstrere. Det skriver Avisen.dk
Rådhuspladsen var altså godt fyldt op, og hvis man kiggede rundt på deltagernes skilte, kunne man se, at der blandt andet var folk fra Københavns Lærerforening, Københavns Forældreorganisation og Hovedstadens Hospitaler.
En af de hospitalsansatte der var mødt op, er Birgit Elisabeth Hansen, der er social- og sundhedsassistent og fællestillidsrepræsentant på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
”Vi har lige hørt i dag, at regionerne skal skære 1.200 stillinger. Så vi skal løbe endnu hurtigere, men der er i forvejen skåret helt ind til benet. Det betyder for eksempel, at vi ikke har tid til at børste patienternes tænder, inden de skal sove,” siger hun til Avisen.dk
Der er grobund for en velfærdsbevægelse
Der blev i alt holdt demonstrationer 41 steder rundt omkring i Danmark. Jan
Hoby, talsmanden for Velfærdsalliance-DK, der stod bag torsdagens
demonstrationer, mener at det store fremmøde i København viser, at der er et
behov for denne slags demonstrationer mod velfærdsbesparelser: