Vigtige planer mangler, når psykisk syge udskrives
Regionerne erkender manglende hjælp til psykisk syge ved udskrivningen. Svigtet kan være skyld i vold og drab. Nu skal to ministre stå til ansvar.
17. august 2016
Torsdag d. 18. august kalder Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Sophie Løhde (V) og Karen Ellemann (V), henholdsvis sundheds- og ældreminister og social- og indenrigsminister, i åbent samråd. Her vil de bl.a. afkræve ministrene svar på, om de såkaldte udskrivningsaftaler og koordinationsplaner bliver brugt tilstrækkeligt – det mener Sundhedsstyrelsen nemlig ikke, de gør.
“Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der indgås for få udskrivningsaftaler og koordinationsplaner,” skriver afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen Mette Nolde Malling i en mail til Fagbladet FOA.
“Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der indgås for få udskrivningsaftaler og koordinationsplaner,” skriver afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen Mette Nolde Malling i en mail til Fagbladet FOA.
Når psykisk syge udskrives efter en tvangsindlæggelse, er det ellers altafgørende, at de ansatte i kommunerne har kendskab til borgerens sygdomsforløb. Sker det ikke, øges risikoen for vold og genindlæggelser. Ikke desto mindre undlader mange læger at lave planerne og aftalerne, som gør det lettere for de ansatte at forstå og hjælpe den syge borger.
Planerne er især vigtige at få lavet, når det drejer sig om personer, der er blevet indlagt med tvang. I 2015 blev 4.872 personer tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen. I samme periode blev der kun lavet 871 udskrivningsaftaler og koordinationsplaner.
Ikke tid til at lave planer
Fagbladet FOA har været i kontakt med fire socialpsykiatriske bosteder. De bekræfter, at de har alt for lidt information om beboere, der udskrives fra psykiatrien efter en tvangsindlæggelse.
Overlæge og formand for Dansk Psykiatrisk Selskab Torsten Bjørn Jacobsen erkender problemet, men forklarer det blandt andet med, at en række besparelser har sat psykiatrien og dermed også lægerne under et stort pres.
“Det akutte pres er så højt, at man ikke når at tænke en tanke, inden man skal videre til den næste patient. I en presset hverdag er der måske derfor nogen, der ikke får lavet de her planer,” siger han.
Drab er konsekvensen
Ifølge formanden for psykiatribrugerne og deres pårørendes interesseorganisation, SIND, Knud Kristensen, kan det dog få store konsekvenser.
“Antallet af retspsykiatriske patienter og genindlæggelser bliver ved med at stige, og i værste fald bliver ansatte slået ihjel,” siger han.
“Hvis man som læge ikke gider lave de planer, er det et udtryk for, at man er ligeglad med, at nogle af FOAs medlemmer bliver slået ihjel, og at nogle af SINDs medlemmer ender med at blive voldsmænd og måske endda drabsmænd,” siger Knud Kristensen, der dog anerkender, at hverdagen på de psykiatriske afdelinger er pressede.
Regionerne: Ikke godt nok
I Danske Regioner, der har ansvaret for driften af psykiatrien, beklager formanden for Social- og Sundhedsudvalget, Charlotte Fischer (R), at regionerne ikke har haft fokus på de vigtige planer og aftaler – men det skal ændres nu efter Fagbladet FOAs henvendelse.
“Jeg synes simpelthen, at det er for dårligt. Det her er et ledelsesansvar, der går helt oppe fra os som politikere og ud til ledelsen på de enkelte centre og afdelinger. Sammenhængen mellem kommune, region og praksislæge er den helt store udfordring, når det gælder psykiatriske patienter, og her spiller de planer og aftaler en vigtig rolle,” siger Charlotte Fischer og fortsætter:
“På baggrund af det, Fagbladet FOA fortæller, vil jeg sætte det på vores udvalgsmøde. Jeg vil have en redegørelse for, hvordan det ser ud, hvorfor det ser sådan ud, og hvad vi gør ved det. Det her skal vi ikke stå med næste år og have samme dårlige tal på. Det bør være noget, vi ret hurtigt kan komme op i omdrejninger på og få rettet op.”