Plejefirma snyder systematisk borgerne

Borgere, der var visiteret til to hjælpere, har ofte kun fået besøg af én hjælper fra DK-Pleje. Det afslører en gennemgang af kørelisterne fra firmaet. Illustration: Tue Wettergreen-Paltorp og  Joe Anderson

Det private plejefirma DK-Pleje har snydt borgerne for tid og har systematisk undladt at sende to hjælpere til borgere, der havde krav på dette. Det viser en gennemgang, som Fagbladet FOA har foretaget af firmaets interne kørelister.

16. august 2016

En kvinde i Gentofte kan ikke selv komme ud af sengen og på toilettet. Kommunen har visiteret to medarbejdere til at hjælpe hende, men det ser DK-Pleje stort på. Fagbladet FOA er kommet i besiddelse af DK-Plejes interne kørelister for foråret, og de afslører, at der systematisk planlægges på den måde.

Kørelisterne viser talrige eksempler på, at borgere, der har krav på to hjælpere, kun får en enkelt. At opgaver lægges oveni hinanden, sådan at borgerne ikke får den vejledende tid, og at køretiden fra en opgave til en anden ofte er helt urealistisk.

“Medarbejderne blev ekstremt presset, og det betød, at borgerne mange gange ikke fik det, de burde,” siger Ina Thornbæk, der selv sad som gruppeleder med planlægningen i DK-Pleje.

Sammen med flere andre tidligere gruppeledere har hun valgt at stå frem og fortælle om forholdene i firmaet. 

Læs også: DK-Pleje-medarbejdere strejker

Fusk på hver syvende rute
Kørelisterne dækker en periode over tre måneder. Fagbladet FOA har gennemgået en tilfældigt udvalgt uge fra starten af marts, og her fremgår det, at DK-Pleje har problemer på hver syvende rute. Ud af 71 kørte ruter i Gentofte og Lyngby kommune i denne uge er der åbenlyse problemer på de 11.

Eksempelvis sker det otte gange, at borgere, der burde få sendt to hjælpere, kun får sendt en enkel. På kørelisterne kan man se, at opgaven ligger dobbelt, men udføres af en enkelt medarbejder. Køretiderne er ofte umulige. En medarbejder skal for eksempel køre 27 km fra Lyngby til Brøndby og tilbage igen på ni minutter. En anden medarbejder har opgaver, der inklusiv køretid varer 2,5 time længere, end det som er til rådighed.

“Når medarbejderne bliver så pressede, betyder det eksempelvis, at borgerne ikke bliver vasket ordentligt, eller at de ikke får vigtig medicin til tiden,” siger tidligere gruppeleder i DK-Pleje Betina Brøgger, der også har kigget dokumentationen igennem. Hun bekræfter, at den tilfældige uge i marts ikke er noget særtilfælde.

“Den her uge ligner så mange andre. Det var sådan, opgaverne blev planlagt,” siger Betina Brøgger.
 
Kommunerne betaler
Kørelisterne viser, hvordan borgere i Lyngby-Taarbæk og Gentofte kommune ikke har fået de ydelser, som de burde. Hvis DK-Pleje ovenikøbet har faktureret kommunerne for disse ydelser, er der tale om egentlig svindel. Det, mener de tidligere gruppeledere, er tilfældet.

“Kommunerne fik regningen for det, som lå på kørelisterne, også når medarbejderne ikke havde udført opgaverne,” fortæller Ina Thornbæk.

De tidligere gruppeledere beskriver, hvordan firmaet konsekvent tog penge for ekstra tid, men nærmest aldrig trak fra, hvis man ikke var i stand til at levere varen.

“Hvis DK-Pleje bruger længere tid hos en borger som følge af nødkald eller andet, så bliver der sendt ekstra regning. Men hvis man bruger kortere tid, så betaler kommunen for det, som oprindeligt er visiteret,” siger en tidligere gruppeleder Charlotte Groth.
 
Direktør i DK-Pleje Benjamin Ait Ahmet ønsker ikke at udtale sig til Fagbladet FOA.
 
Læs også: Konflikt mod DK-Pleje A/S