Skolestart: Flere børn dropper ud af SFO'en

Det var forudsigeligt, at den længere skoledag, som skolereformen indførte fra 1. august 2014, ville få betydelige konsekvenser for skolefritidsordningerne (SFO).  Men nu sætter en ny rapport, som analysefirmaet Bureau 2000 har lavet for FOA, tal på, hvad der er sket.

Antallet af børn i SFO’erne er faldet med 12 procent, svarende til omkring 20.000 færre indskrevne børn, end hvis antallet havde fulgt udviklingen i børnetallet.

Formand for Pædagogisk Sektor i FOA, Mogens Bech Madsen, er ikke glad for udviklingen, som han dog mener, kunne have været værre:

"At efterspørgslen efter plads i skolefritidsordningen ’kun’ er faldet med 12 procent, er forhåbentlig udtryk for, at det faktisk i stort omfang er lykkedes at sikre børnene nogle spændende fritidsaktiviteter. Ellers ville endnu flere være faldet fra," siger han til Fagbladet FOA.

Morgenmad og fælleskab

Mogens Bech Madsen opfordrer politikerne til at udvikle børns muligheder for fælles fritidsaktiviteter, blandt andet ved at sikre en lavere forældrebetaling.

"SFO’erne er ofte ramme om venskaber mellem børn, og derfor er det bekymrende, at en meget stor gruppe børn ikke bliver en del af fællesskabet," siger han.

Mogens Bech Madsen peger også på, at 85 procent af SFO’erne ifølge undersøgelsen giver børnene morgenmad og dermed løser et problem, som aktuelt har været til offentlig debat.  

Forældre betaler større bid af kagen

Den gennemsnitlige åbningstid i SFO’erne er mere end en time mindre end før skolereformen, men prisen for tilbuddet er ikke helt tilpasset denne udvikling.

Ganske vist betaler forældrene gennemsnitligt omkring 15 procent mindre i kroner og øre, men de står for en stigende andel af udgifterne til SFO-tilbuddet.

I modsætning til vuggestuer og børnehaver er der ikke 25-procents-loft på forældrebetalingen i SFO’erne, og i dag er forældre-andelen nået op på næsten halvdelen (48 procent). I 2007 var den på 40 procent.

Kommunerne har omvendt sparet penge på SFO’erne. I 2016 er udgifterne 1,4 milliarder kroner mindre end i 2008. Mere end halvdelen (800 millioner kroner) er hentet ind efter skolereformen. 

Fanø er billigst

I snit betaler danske forældre 1.379 kroner for morgenpasning og et pædagogisk eftermiddags-tilbud, der typisk højest vil strække sig over tre timer. Men priserne svinger meget fra kommune til kommune.  

Odense Kommune er dyrest med 1.894 kroner per måned, mens forældrene i Fanø Kommune slipper billigst med 550 kroner.

I Fanø Kommune er prisen fastsat i et helt bevidst forsøg på at tiltrække børnefamilier, fortæller formand for kommunens Børne- og Kulturudvalg, Niels Heinel (Miljølisten).

Han medgiver, at ordningen også er forholdsvis billig, men fokus har været at skabe attraktivt tilbud til unge familier.

"Halvdelen af Fanøs befolkning er over 60 år, så vi har sat taksterne ned på hele daginstitutionsområdet. Vi er jo i hård konkurrence med andre kommuner om børnefamilierne," siger han.

Odense er dyrest

I Odense Kommune erkender rådmand Susanne Crawley Larsen (R), at prisen for en SFO-plads er høj, og hun forklarer det med kommunens pressede økonomi.

"Hvis vi havde flere penge til rådighed, så jeg gerne, at det var billigere for vores i forvejen pressede børnefamilier at benytte sig af kommunens SFO. Men jeg er glad for, at 8 ud af 10 elever i de relevante klasse stadigvæk benytter sig af tilbuddet. For SFO’en har en betydning for børnenes sociale liv med venskaber og legeaftaler,” siger hun til Fagbladet FOA.