Hvert 10. syge FOA-medlem ender på ny lav ydelse

Flere syge FOA-medlemmer ender på jobafklaringsforløb, hvor sygedagpenge erstattes med en kontanthjælpslignende ydelse. Problemet er bare, at det indtil nu er meget få, der er hjulpet videre fra forløbene til uddannelse eller job. Det får FOA-formand Mona Striib til at anklage forløbene for at være en spareøvelse. Colourbox

Flere end hver 10. syge FOA-medlem ender efter sygedagpengereformen i jobafklaring, hvor de må leve på kontanthjælpsniveau. Det er problematisk, mener FOA.

04. juli 2016

Mere end hver 10. FOA-medlem, der i 2014 var på sygedagpenge, var i 2015 kommet i jobafklaringsforløb. Det viser en undersøgelse fra FOA baseret på de nyeste tal fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database. 

Jobafklaringsforløbet blev indført sammen med sygedagpengereformen, der trådte i kraft den 1. juli 2014. Den store andel på forløbene er problematisk, mener Mona Striib, næstformand i FOA:

“Intentionen med et jobafklaringsforløb er at blive afklaret til, hvad kan jeg klare arbejdsmæssigt. Derfra skal man videre i arbejde eller på et ressourceforløb, men som det er i dag, er det blevet til en syltekrukke, hvor man parkerer folk på en lavere ydelse. Det er forkert.” 

Derfor svigter reformen 

Ifølge Beskæftigelsesministeriet, som var med til at designe sygedagpengereformen, som trådte i kraft 1. juli 2014, var hensigten med jobafklaringen at ‘bringe den sygemeldte i arbejde eller i gang med en uddannelse’. 

Men ser man på antallet af syge FOA-medlemmer, der er kommet i beskæftigelse fra 2014 til 2015, er beskæftigelsen kun steget 0,4 procent, mens andelen under uddannelse fx. er faldet. Selvom der er gået to år fra sygedagpengereformen er trådt i kraft, er det altså svært at se effekten af jobafklaringsforløbene.

“Jobafklaringsforløbet er blevet til en en spareøvelse for kommunerne frem for det, som burde være intentionen bag sådan en reform, nemlig at finde ud af, hvad vi kan gøre for borgeren, for at få dem tilbage på arbejdsmarkedet," siger Mona Striib.

Usikkerhed gør folk syge

Hvis du er sygemeldt, når varighedsbegrænsningen udløber efter 22 uger, og du ikke bliver fundet berettiget til at få forlænget sygedagpengeperioden, kan du få et jobafklaringsforløb. Før reformen var varighedsbegrænsningen 52 uger. 

I et jobafklaringsforløb modtager man som ikke-forsørger 60 procent af sygedagpengesatsen, mens man som forsøger modtager 80 procent, hvilket svarer til hvad en kontanthjælpsmodtager får. Det har derfor store økonomiske konsekvenser, hvis man kommer i et langvarigt jobafklaringsforløb.

“Det er enormt frustrerende, når man bliver parkeret på den lavere ydelse uden udsigt til, man kan få hjælp til at få en afklaring. Det betyder ofte, at man får mindre overskud til at blive rask, hvis man er syg, eller den psykiske lidelse bliver forværret,” siger Mona Striib.

Ministerium: Reform giver flere jobs

Hos Beskæftigelsesministeriet er de dog meget glade for den nye reform, som ifølge ministeriets beregninger får flere i arbejde:

"Den første evaluering af sygedagpengereformen viser, at reformen får flere hurtigere tilbage i job. Der er en markant stigning i, hvor mange der kommer i job omkring revurderingstidspunktet i 30. sygefraværsuge, svarende til en stigning på 50 pct. i forhold til før reformen eller til ca. 1.000 personer," skriver Beskæftigelsesministeriets pressetjeneste i en mail til Fagbladet FOA.

Pressetjenesten uddyber, at deres tal er baseret på samtlige danskere og altså ikke kun FOA-medlemmer.