Ansatte: Derfor stopper vi strejken på Lindegården
De ansatte på Lindegården er tilbage på arbejdet. Men de understreger, at deres kamp for bedre forhold for både beboere og ansatte i psykiatrien fortsætter.
19. maj 2016
Otte dage efter, de ansatte på Lindegården nedlagde arbejdet i protest over deres arbejdsforhold, er de tilbage på job igen.
Genoptagelsen af arbejdet sker efter, at Københavns Kommunes har vedtaget at afsætte 12,6 millioner kroner til at øge sikkerheden på kommunens bosteder. Det tal vokser til 20,7 millioner kroner fra 2017. Derudover har kommunen lovet større dialog om sikkerheden omkring de farlige beboere.
De ansatte er overordnet tilfredse med udfaldet.
“De har imødekommet nogle af vores ønsker. Selvom vi ikke har opnået alt, hvad vi gerne ville, så ved vi godt, de ikke kan ikke trylle. Derfor har vi valgt at genoptage arbejdet,” siger Maria Rostén, sosu-assistent på Lindegården.
Flere sengepladser, tak
Beslutningen om strejke kom, da antallet af voldsepisoder og trusler en måned efter drabet på 57-årige Vivi Nielsen ikke var faldet, men derimod steget.
Selvom de ansatte nu får tilført flere hænder og dermed bedre kan forebygge konflikter, så understreger de, at problemerne på Lindegården og landets andre kommunale bosteder langt fra er løst:
“Psykiatrien mangler sengepladser. Det betyder, at bostederne stadig vil få visiteret nogle mennesker, som burde være indlagt et andet sted. Det udfordres yderligere af, at vi oplever, at regionen ikke altid stoler på os, når vi siger, at en beboer skal indlægges,” siger Maria Rostén.
Fem ansatte er døde
Lige nu vurderer de ansatte og ledelsen på Lindegården, at der er 12-15 beboere, der reelt er så farlige, at de burde være indlagt.
"Derfor bliver vi gennem arbejdsgrupper ved med at følge det her tæt. Alt er ikke godt, bare fordi vi begynder på arbejde igen," siger Søs Føhns, sosu-assistent og pædagog på Lindegården.
Hun henviser blandt andet til, at de alt for ofte oplever, at alvorligt syge beboere kort efter indlæggelsen sendes retur til Lindegården, og det problem skal løses regionalt.
"Psykiatrien skal ses som en helhed, og der skal være et langt bedre samarbejde mellem region og kommune," siger Søs Føhns og fortsætter:
"I bund og grund er det et økonomisk spørgsmål, som politikerne landet over bliver nødt til tage stilling til. De skal gøre sig klart, at man ikke kan blive ved med at effektivisere. Der er fem af mine kollegaer, der har mistet livet. Det er et tegn på, der er noget galt."