Regioner erkender: Ændringer i psykiatri nødvendige

"Dette drab var aldrig sket, hvis politikerne ikke havde nedlagt så mange sengepladser i psykiatrien! R.I.P. Vivi." Sådan lyder teksten i et kort ved de blomster, som pårørende og kolleger har lagt ved Lindegården efter Vivi Nielsens død. Jørgen True

Kritikken af psykiatrien efter drabet på en sosu-assistent vinder gehør i Danske Regioner, som nu sætter flere sengepladser og kommuners og regioners samarbejde på dagsordenen.

05. april 2016

Psykotiske patienter er for vanskelige at få indlagt, fordi der mangler senge på hospitalernes psykiatriafsnit. Hospitaler udskriver patienter for hurtigt. Stadig flere beboere på de psykiatriske bosteder er farlige, kriminelle stofmisbrugere. Hænderne er for få på bostederne. Og kommuner og regioner er for dårlige til at samarbejde.
 
Siden den 57-årige social- og sundhedsassistent Vivi Nielsen i påsken blev stukket ihjel af en beboer på det socialpsykiatriske bocenter Lindegården, er kritikken haglet ned over psykiatrien. Både fra Vivi Nielsens kolleger, psykiatrilægernes formand, SINDs formand og FOAs formand, Dennis Kristensen, der alle peger på en usammenhængende og økonomisk tyndslidt psykiatri som baggrunden for de seneste fire års fem drab på ansatte på bosteder. 
 
Kritikken har da også gjort indtryk på formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Danske Regioner, Charlotte Fischer (R).
 
“Jeg kender godt kritikken og lytter bestemt til den, så vi er nødt til som politikere at tænke, om vi er kommet ned på et for lavt antal senge,” siger hun. 
 

Interesse for udslusning

Vivi Nielsens drabsmand havde i ugerne op til knivoverfaldet selv indtrængende bedt om at blive indlagt, fordi han oplevede, at dæmoner beordrede ham, at han skulle slå nogen ihjel. Men sygehuset havde ikke plads.
 
“Så syge mennesker, som vi har set i dette her tilfælde, dem skal der være en plads til. Det er der ingen tvivl om,” siger hun.
 

Læs også: "Vivis død må ikke blive glemt"

Alligevel er Charlotte Fischer forbeholden. Sengepladser er dyre, og overkapacitet er der ikke råd til. Til gengæld er hun interesseret i at se på et forslag fra Lindegårdens tillidsfolk, som vil have etableret en udslusningsstation mellem hospitaler og bocentre. For mange beboere er overgangen fra en lukket afdeling til et åbent bosted, hvor de selv skal tage ansvar for alt fra tøj og økonomi til at tage medicin til at hænge sammen, nemlig for stor en mundfuld.

Letkøbte forklaringer

En del af kritikken er også gået på, at kommunerne visiterer psykisk syge til deres egne tilbud, frem for det rette tilbud, for at spare penge. 
 
Men at drabene på bocentrene er sket, fordi kommunerne har fejlplaceret borgerne, eller fordi medarbejderne har manglet kompetencer, hvilket også har været foreslået i den seneste uges debat, kalder formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg Thomas Adelskov for “for letkøbt.”
 
Han afventer en rapport fra Socialstyrelsen, der gennemgår en række voldsomme og tragiske episoder for at finde svar på, hvorfor de farlige situationer opstår. Endelig er han interesseret i, om der er borgere med så komplekse sygdomme, at de bør blive længere i behandling hos regionerne, som han skriver i en mail til Fagbladet FOA. 
 

Fælles pengekasse

Imens er Charlotte Fischer interesseret i at imødegå kritikken af det dårlige samarbejde kommuner og regioner imellem. Hun er enig i, at det er problematisk, at pengene til behandling af den enkelte borger ikke kommer fra en og samme pengekasse, men at kommuner og regioner kan have en økonomisk fordel ved at sende patienten, og dermed regningen, videre til hinanden.
 
“I min fremtid skal kommuner og regioner gå sammen om tilbud og forløb, hvor de finansierer det sammen, driver og leder det sammen,” siger Charlotte Fischer, der vil tage emnerne op i Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg.