Tænk før du skriver
Sussie Tranekær skrev en uheldig kommentar på Facebook. Det gav en advarsel fra ledelsen.
20. november 2013
”Jeg fik ikke stillingen.” En besked med et trist indhold, der ærgrede social- og sundhedsassistent Sussie Tranekær. Det var nemlig en god kollegas statusopdatering.
Kollegaen havde været i løntilskud hos serviceassistenterne på arbejdspladsen, og hun havde søgt en fast stilling, som hun ikke fik.
Sussie var hurtig på tasterne og skrev kommentaren: ”Øv, det kan de da ikke være bekendt.” Den kommentar skulle hun snart komme til at høre for.
Ledelsen indkaldte Sussie til en samtale. Hun fik at vide at hun skulle stole på, at ansættelsesudvalget havde taget den rigtige beslutning om, hvem der skulle ansættes.
”I virkeligheden mente jeg bare, at det var synd for min veninde, og at jeg var ærgerlig over, at vi ikke skulle være kolleger. Men jeg kan godt forstå, at min kommentar blev misforstået,” forklarer Sussie.
Sussie endte med at få en advarsel.
”Vi havde en debat om, hvad der er i orden at skrive, og hvad man skal passe på med. Jeg mener stadig, at jeg har ret til at udtrykke min mening på Facebook, men det skal gøres med omhu.”
Sussie har i dag gjort sin Facebook mere privat, men hun kan stadig lide at sige sin mening. Hun har accepteret, at det engang imellem kan give nogle hug.
”Det er en udfordring med skriftlig kommunikation. Jeg skriver ét, men læseren opfatter noget andet. Det skal man overveje, og vi er nok mange, der stadig skal øve os på det,” siger Sussie.
Kollegaen havde været i løntilskud hos serviceassistenterne på arbejdspladsen, og hun havde søgt en fast stilling, som hun ikke fik.
Sussie var hurtig på tasterne og skrev kommentaren: ”Øv, det kan de da ikke være bekendt.” Den kommentar skulle hun snart komme til at høre for.
Advarsel fra ledelsen
Sussie var ven med en del af sine kolleger på Facebook, og en af dem valgte at printe Sussies kommentar ud. Hun og en anden kollega besluttede at vise ledelsen Facebook-kommentaren.Ledelsen indkaldte Sussie til en samtale. Hun fik at vide at hun skulle stole på, at ansættelsesudvalget havde taget den rigtige beslutning om, hvem der skulle ansættes.
”I virkeligheden mente jeg bare, at det var synd for min veninde, og at jeg var ærgerlig over, at vi ikke skulle være kolleger. Men jeg kan godt forstå, at min kommentar blev misforstået,” forklarer Sussie.
Sussie endte med at få en advarsel.
Nogle gange får man hug
Efter samtalen med ledelsen tog Sussie initiativ til at tale om Facebook med sine kollegaer.”Vi havde en debat om, hvad der er i orden at skrive, og hvad man skal passe på med. Jeg mener stadig, at jeg har ret til at udtrykke min mening på Facebook, men det skal gøres med omhu.”
Sussie har i dag gjort sin Facebook mere privat, men hun kan stadig lide at sige sin mening. Hun har accepteret, at det engang imellem kan give nogle hug.
”Det er en udfordring med skriftlig kommunikation. Jeg skriver ét, men læseren opfatter noget andet. Det skal man overveje, og vi er nok mange, der stadig skal øve os på det,” siger Sussie.