Dagplejer indfører tøffetid

Børn har brug for tid til at lave ingenting. Det mener dagplejer Bente Skytte, som har indført ‘tøffetid’ for børnene i dagplejen.
Af
Nana Toft
23. marts 2016
“Ahh, nu kan jeg mærke, du er helt rolig,
Mark,” hvisker dagplejer Bente Skytte, mens
hun triller en lille bold op og ned ad indersiden
af Marks fod. Det er torsdag, klokken
er 9.30, og alle børnene er kommet.
Det er derfor blevet tid til tøffetid.
Tøffetid er små oaser af ro og langsommelighed. Tidspunkter på dagen, hvor der ikke er planlagt en særlig aktivitet. Hvor lyset er dæmpet, og radioen slukket. Hvor mobilen er på lydløs, der er ryddet op, og hvor skærmtid er bandlyst.
Tøffetid er dér, hvor Bente Skytte skaber plads til, at hun og børnene laver lige præcis … ingenting.
“Det er sundt at stirre ud i luften. Børn bliver trygge, stærke og får et højt selvværd af det,” mener dagplejeren.
“Måske snakker vi lidt. Måske siger vi ikke så meget,” siger Bente Skytte.
De næste par timer kan børnene hoppe rundt i sofaen eller lave ræs med legetøjsbilerne. Men når alle er ankommet, hiver dagplejeren sin yogamåtte ind på stuegulvet. Så er det tid til at lave ingenting igen. Måske synger de en stille sang. Måske masserer de hinandens fødder. Det vigtigste er, at der ikke er en plan. Det øger børnenes opmærksomhed på hinanden.
“Lige pludselig er der tid til at se eller opdage nyt ved hinanden. Vi lægger mærke til de fine stjerner på Marks sokker eller elefanten på Billys bluse. Og alle ved jo, at jo mere et barn føler sig set, jo større selvværd får det,” pointerer Bente Skytte.
“Det stod pludselig krystalklart, at jeg ikke behøvede at vise ti tegninger frem til forældrene, når de kom og hentede. Jeg bliver ikke en bedre dagplejer af den grund. Tværtimod,” forklarer Bente Skytte, der så sent som tirsdag i sidste uge ikke lavede andet end at lege med biler en hel dag.
“Onsdag morgen kom Billys mor og sagde, at Billy havde været så glad hele tirsdag aften. Tøffetid gør virkelig en forskel.”
Tøffetid er små oaser af ro og langsommelighed. Tidspunkter på dagen, hvor der ikke er planlagt en særlig aktivitet. Hvor lyset er dæmpet, og radioen slukket. Hvor mobilen er på lydløs, der er ryddet op, og hvor skærmtid er bandlyst.
Tøffetid er dér, hvor Bente Skytte skaber plads til, at hun og børnene laver lige præcis … ingenting.
“Det er sundt at stirre ud i luften. Børn bliver trygge, stærke og får et højt selvværd af det,” mener dagplejeren.
Tid til at se hinanden
Hver dag begynder med, at Bente Skytte dæmper belysningen i sit hus i Glamsbjerg på Fyn. Når de første børn dukker op ved halvsyvtiden om morgenen, tager hun imod og går med rolige bevægelser ud til morgenmaden i køkkenet. Her sidder alle, uden tv, uden radio og i stearinlysenes skær, og spiser deres havregrød.“Måske snakker vi lidt. Måske siger vi ikke så meget,” siger Bente Skytte.
De næste par timer kan børnene hoppe rundt i sofaen eller lave ræs med legetøjsbilerne. Men når alle er ankommet, hiver dagplejeren sin yogamåtte ind på stuegulvet. Så er det tid til at lave ingenting igen. Måske synger de en stille sang. Måske masserer de hinandens fødder. Det vigtigste er, at der ikke er en plan. Det øger børnenes opmærksomhed på hinanden.
“Lige pludselig er der tid til at se eller opdage nyt ved hinanden. Vi lægger mærke til de fine stjerner på Marks sokker eller elefanten på Billys bluse. Og alle ved jo, at jo mere et barn føler sig set, jo større selvværd får det,” pointerer Bente Skytte.
Drop den dårlige samvittighed
Det var et interview med børnelægen Vibeke Manniche, hvor hun brugte begrebet tøffetid, der for fem-seks år siden inspirerede Bente Skytte til selv at indføre det i sin dagpleje. For det første blev hun bevidst om, hvad hun lavede sammen med børnene. For det andet, hvilket var mere afgørende, valgte hun endegyldigt at droppe sin dårlige samvittighed over ikke at lave noget.“Det stod pludselig krystalklart, at jeg ikke behøvede at vise ti tegninger frem til forældrene, når de kom og hentede. Jeg bliver ikke en bedre dagplejer af den grund. Tværtimod,” forklarer Bente Skytte, der så sent som tirsdag i sidste uge ikke lavede andet end at lege med biler en hel dag.
“Onsdag morgen kom Billys mor og sagde, at Billy havde været så glad hele tirsdag aften. Tøffetid gør virkelig en forskel.”