Madpakker har fået kulinarisk konkurrence

75 procent af vuggestuebørnene og halvdelen af børnehavebørnene får serveret frokost i daginstitutionerne, viser et skøn fra analysefirmaet Bureau 2000, der har undersøgt omfanget af madordningerne. Billedet er fra Maddagen i september, som FOA har gennemført i samarbejde med Kost & Ernæringsforbundet og Måltidspartnerskabet. Lars Just

Flertallet af børn guffer løs af frokost serveret i daginstitutionen i stedet for madpakker. Det viser en status over omfanget af madordningerne, der fylder fem år i 2016.

03. marts 2016

Først skulle de være obligatoriske for alle. Så blev det frivilligt og lagt ud til forældrebestyrelserne. Madordningerne i daginstitutionerne fik en omtumlet opstart, inden de trådte i kraft 1. august 2011.

Næsten fem år senere er billedet, at de fleste forældre har mulighed for at vælge en daginstitution med madordning og droppe madpakken.

Over halvdelen får serveret frokost

91 procent af vuggestuebørnene går i institution i kommuner, hvor der enten er frokost i alle institutioner, eller hvor forældrene kan vælge en institution med frokostordning. Og det samme gælder for 87 procent af børnehavebørnene.

Det fremgår af en rundspørge til kommunerne, som analysefirmaet Bureau 2000 har udarbejdet for FOA.

Bureau 2000 har desuden bedt kommunernes pladsanvisninger om at give et bud på, hvor stor en del af børnene, der er tilmeldt en frokostordning. Et forsigtigt skøn er, at tre ud af fire af vuggestuebørnene og halvdelen af børnehavebørnene får serveret frokost i institutionerne.

Tallene bliver præsenteret på konferencen ’Frokostordninger for fremtiden’ torsdag d. 3. marts i anledning af, at madordningerne har femårs jubilæum i år.

FOA: Alle bør være med

Gina Liisborg, formand for Kost- og servicesektoren i FOA deltager i en paneldebat på konferencen. Hun glæder sig over, at mange børn får serveret frokost i institutionen, men mener dog, at det bør være en kommunal opgave at sikre, at alle børn bliver omfattet af en madordning.

”Maden i daginstitutionerne bør være en del af det pædagogiske arbejde, sådan at alle børn får en fælles oplevelse med et sundt, varieret måltid,” siger Gina Liisborg til Fagbladet FOA.

Hun understreger, at maden skal laves lokalt i de enkelte institutioner, sådan at køkkenmedarbejderne og det pædagogiske personale kan samarbejde om at få sund mad, madglæde og læring til at gå op i en højere enhed.

Børnene tør smage flere grøntsager

Ph.d. studerende Mette Vang Mikkelsen, der er tilknyttet forskningsprojektet Frida ved Aalborg Universitet om madordninger i daginstitutioner, ser også god grund til at satse på madordninger.

”Vores studie viser, at børnene får mere lyst til at smage på grøntsager, når det indgår i et fælles måltid, hvor personalet bruger tid på at tale med børnene om, hvordan maden smager og føles. Ved at give børnene et sprog for de forskellige sanseoplevelser kan man øge deres nysgerrighed og mod til at smage på mere,” siger Mette Vang Mikkelsen.