"Vi minder hinanden om, at de jo bare er børn"

Billeder er et af de bedste redskaber, når personalet vil kommunikere med nye flygtningebørn. Jørgen True

Tolke, Facebook og billeder hjælper traumatiserede flygtningebørn og deres forældremed at falde til i institutionen.

29. januar 2016

“Se, hvem er det? Det er Wafia. Det er mig, der leger med bolde. Der er mange bolde her.” Pædagogmedhjælper Wafia Khatib taler med en dreng ud fra billeder, hun og kollegaerne har hængt op. De oplever, at billeder af daglige situationer og leg fungerer godt, når børn med et andet modersmål skal lære at begå sig på dansk.

Børnehuset Mælkebøtten i Roskilde er en af mange integrerede institutioner, der for tiden modtager flygtningebørn. Siden december er fire syriske børn startet her.

Selvom der i forvejen går mange børn med anden etnisk baggrund i institutionen, kan Wafia godt få sved på panden over opgaven. “Det er nemt at gå i baglås og tvivle på, om man kan løfte opgaven. Børn kan jo også få posttraumatisk stress, og det er vi ikke uddannet til at tage os af. Men så minder vi hinanden om, at de jo bare er børn. Og børn er vi gode til at tage os af,” siger hun.

Når der er noget, personalet ikke kan magte, sørger de for at bede om hjælp for eksempel fra kommunens inklusionscenter.

Selvom forældre har været på flugt og har haft slemme oplevelser, er det stadig dem, der ved mest om deres børn

Sussi Pedersen, leder af Børnehuset Mælkebøtten

Storforbrugere af tolke 

Den største udfordring med flygtningebørnene har vist sig at være at gøre deres forældre trygge. Sproget er en barriere, og hverdagen i institutionen er ofte meget langt fra noget, forældrene kender i forvejen. Her har Wafia den fordel, at hun taler arabisk. Derfor står hun for indkøringen af flygtningebørnene i vuggestuen.

“Alt er nemmere, når jeg kan forklare tingene, uden at det skal gå gennem en tolk. Forældrene bliver med det samme mere trygge,” siger hun.
I børnehaven, hvor der kun er dansktalende personale, har de brugt tolke under indkøringen.
Det er helt nødvendigt, mener lederen af Mælkebøtten, Sussi Pedersen.

“Vi er storforbrugere af tolke. Hvis der er noget, forældrene ikke forstår, kan de
nemt blive utrygge, og vi ser, at deres reaktioner hurtigt kan blive voldsomme,” siger hun og tilføjer:

“Selvom forældre har været på flugt og har haft slemme oplevelser, er det stadig dem, der ved mest om deres børn. Vi har brug for deres viden. Derfor er tolke vigtige.”

Facebook bygger bro

Lidt uventet har Facebook vist sig at være et godt værktøj til at give flygtningefamilierne et indblik i institutionens liv og til at kommunikere med dem. 

“Vi har en lukket gruppe på Facebook, hvor jeg fortæller, hvad vi laver og lægger billeder op, som kun forældrene kan se. Det har virkelig givet pote i kommunikationen også med flygtningeforældrene. De er i forvejen på Facebook og kan i ro og mag oversætte det, jeg skriver, via Google Translate,” siger Sussi Pedersen.