Katastrofeberedskab er en – katastrofe

1. januar trådte den nye beredskabsstruktur på det kommunale område i kraft. I FOA er der tilfredshed med sammenlægningen af de tidligere 87 beredskabsenheder til 20, men så er det også slut med lovordene.

”Jeg tør ikke tænke på, hvordan beredskaberne vil tackle større katastrofer som en hotelbrand eller en bombe i metroen. Kompetenceniveauet er alt for lavt, der er brug for flere folk, mere uddannelse og flere øvelser,” siger formand for FOAs Teknik- og Servicesektor Reiner Burgwald.

Mens politikerne for nylig har givet flere penge til politiet og efterretningstjenesten, og forsvarsministeren har aflyst en planlagt besparelse i det statslige beredskab, skal der spares i det kommunale beredskab. Det er et problem, fordi det er brandmænd og beredskabspersonale, der løser opgaverne for ofrene ved store katastrofer.

”Politikerne mangler helt forståelse for problemerne i beredskaberne, for det betyder, at pengene mangler netop der, hvor folk skal reddes,” siger Reiner Burgwald.

Brug for professionelt beredskab

Han peger på, at det kommunale redningsberedskab rykker ud omkring 40.000 gange årligt, hvoraf 23.000 er reelle alarmer, mens de statslige beredskabscentre med værnepligtige har bare cirka 500 assistancer.

I december måned sidste år kom FOA med sit eget udspil til fremtidens beredskaber, og det indeholder blandt andet et forslag til en økonomisk omfordeling, hvor der flyttes penge fra det statslige beredskab til det kommunale. FOA ønsker et mere professionelt beredskab.

”Jeg forstår ikke, at politikerne tør satse på værnepligtige i en katastrofesituation. Det er dybt naivt at tro, at folk, der aldrig har været i sådan en situation, kan klare opgaver, som brandmænd og beredskabsfolk normalt tager sig af,” siger Reiner Burgwald.

Ingen sammenhæng i beredskabet

Mangeårig rådgiver i beredskabsforhold på både nationalt og internationalt niveau, cand. scient. adm. Niels Johan Juhl-Nielsen, mener også, at det danske beredskab lader meget tilbage at ønske.

”Når jeg sammenligner temaerne på internationale møder om beredskab med den måde, vi i Danmark taler om beredskabet og dets udfordringer på, fremstår det tydeligt, hvor ringe vores beredskabskultur er udviklet. Og når jeg omgås danske politikere, er det slående, hvor lidt de forholder sig til samfundssikkerhed,” siger Niels Johan Juhl-Nielsen til Fagbladet FOA.

Sikkerhed handler om besparelser

Han finder det helt galt at spare på det kommunale beredskab, men peger også på, at det er uklart, hvordan den nye struktur bindes sammen. De 20 nye enheder for redningsberedskabet skal fungere sammen med beredskabsplanlægningen i den enkelte kommune på den ene side og med Beredskabsstyrelsen på den anden. Men ingen har budt på, hvordan det skal hænge sammen. Og hvordan skal de lokale frivillige bistå, spørger han.

Niels Johan Juhl-Nielsen fremhæver, at Danmark bruger væsentligt færre penge på beredskabet end andre lande.

”Vi tror ikke, at der kan ske noget i Danmark, bortset fra flygtninge på flugt. Derfor tænker vi ikke samfundssikkerhed på samme måde som andre lande gør. Det kan blive rigtig farligt.”

Kommunens ansvar

Forsvarsminister Peter Christensen (V) har ikke villet forholde sig direkte til kritikken.

I en mail til Fagbladet FOA henviser han til, at det er den enkelte kommunes ansvar, at redningsberedskabet kan yde en forsvarlig indsats i forbindelse med ulykker og katastrofer.

Regeringen vil senere fremlægge forslag til en ny aftale om redningsberedskabet, men det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at sige noget konkret om indholdet, oplyser Forsvarsministeriet.