Prisen for efterlønsstop: Flere syge og arbejdsløse

En tur på jobcentret for at melde sig ledig eller langtidssyg er blevet alternativet til efterlønnen for en del nedslidte FOA-medlemmer.          Scanpix

Nedslidte ældre, der ikke længere kan gå på efterløn, bliver i stedet arbejdsløse eller tvinges på sygedagpenge.

05. november 2015

Nye tal fra FOAs og 3Fs A-kasse viser en markant stigning af 61-årige på sygedagpenge i første kvartal af 2015.

Tidligere skete der et kraftigt fald for aldersgruppen over 60 år.

”Det er simpelthen, fordi nogle af de slidte, der tidligere gik på efterløn som 60-årige, nu tvinges til at fortsætte i jobbet,” konkluderer forfatteren og journalisten Lars Olsen i sin nye bog ”Kampen om seniorårene”.

Læs også: På morfin for at beholde jobbet

Ledigheden stiger også

Mønsteret er nøjagtigt det samme, når det drejer sig om dagpenge. Ledigheden for 61-årige i de to A-kasser stiger også her i klar modsætning til tidligere. Til trods for at arbejdsløsheden generelt er faldende.

”Nogle af de 61-årige kan ikke længere gå på efterløn, men skal stå til rådighed for et arbejdsmarked, der ikke vil have dem,” forklarer Lars Olsen.

I 2014 steg efterlønsalderen fra 60 år til 61 år. Fremover stiger den yderligere, og de nye tal for syge og ledige 61-årige er kun baseret på halvt gennemslag for ændringerne i efterlønnen. Lars Olsen frygter derfor konsekvenserne, når reformen slår fuldt igennem.

Nedslidte søger andre udveje

Allerede da reformen blev vedtaget af politikerne i 2011, advarede flere eksperter om, at mange nedslidte i mangel af efterløn ville ende med andre former for forsørgelse.

”De nye tal afspejler netop, at fjerner man en tilbagetrækningsordning eller forringer den, så begynder folk at bevæge sig over i andre ordninger. Især dem, der ikke har noget valg, og der er jo nogle, der ikke kan arbejde, selv om de gerne ville,” siger professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet til Fagbladet FOA.

Han forsker i ældre på arbejdsmarkedet og peger på, at erfaringer fra hele Europa viser eksempler på denne såkaldte ”substitutions”-effekt (erstatnings-effekt). Alligevel har der i Danmark været en del uenighed om, hvor stor effekten af efterløns-reformen ville blive.

”Nogle har ment, at der ingen effekt ville være, andre, at den ville blive betydelig,” siger Per H. Jensen.

Forudsigelser holdt stik

De nye tal er første bud på en afklaring af den strid, og i FOA bliver de ikke mødt med overraskelse.

”Det var nøjagtigt det, vi advarede imod, da efterlønsaftalen blev indgået. Den ville ramme dem, der har knoklet hele deres liv, og som har et helbred, der ikke kan række længere,” siger FOAs formand Dennis Kristensen.

Han peger på, at stramninger i mulighederne for at få efterløn og førtidspension i kombination netop går ud over dem, der tidligere lige netop har kunnet humpe sig frem til efterlønnen som 60-årige. Men som ikke kan arbejde, til de er 65, 66 eller 67 år. Derfor regner han også med, at den nye tendens med flere syge og ledige over 60 år vil fortsætte.

”Det er en af de situationer, hvor jeg ville være rigtig glad for at få stukket i næsen, at vi havde taget fejl i vores forudsigelser. Men de viser sig desværre at være helt præcise.”