Det kniber med inklusionen

Redigeret 26. oktober 2015. 

Inklusion af børn med særlige behov er mangelfuld i mange af landets daginstitutioner. Det viser en undersøgelse, som Bureau 2000 har lavet for FOA.

Eksempelvis siger 61 % af medarbejderne i de adspurgte daginstitutioner, at der ikke er tilstrækkeligt med personale til at sikre en god inklusion. Og 23 % siger, at de ikke har tilstrækkelig viden om de specielle indsatser, der er brug for. 

Mindre end halvdelen vurderer, at det lykkes at få børn med særlige behov med ind i fællesskabet uden, at det går ud over de andre børn.

Inklusion kræver ressourcer

I Humlehuset i Valby kan de ansatte sagtens nikke genkendende til, at de knappe ressourcer kan gå ud over inklusionen af børn med særlige behov.

"Vi har et rigtig godt samarbejde med både støttepædagoger og PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, red.), men i det daglige kan det godt være svært at få tid til at tage et barn med særlige behov ud, fordi vi er så få," siger pædagog Aase Thylstrup til Fagbladet FOA.

Ifølge ph.d. og ekstern forsker ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU, Tine Basse Fisker, bærer netop manglende ressourcer en del af skylden for, at inklusion af børn med særlige behov ikke altid lykkes. 

Dertil kommer behovet for en stærk og tydelig leder, der kan sikre, at alle ansatte er med på, hvad inklusion egentlig betyder. Og endelig skal de fysiske rammer være på plads.

Hvad er god inklusion?

"Personalet skal selvfølgelig være klædt på til at spotte de børn, der har nogle særlige behov. Men når vi taler inklusion, er det mindst lige så vigtigt, at det pædagogiske personale har en fælles forståelse for, hvad det vil sige. Det er lederens opgave, at der er det," siger Tine Basse Fisker og fortsætter:

"Jeg er faktisk ikke så bekymret for de dårligst fungerende børn. Dem med svære fysiske handicap og svær autisme er der rigtig mange steder taget hånd om. Jeg er mest bekymret for gråzone-børnene; dem, der måske senere får en ADHD-diagnose eller dem, der er i livskriser - eksempelvis pga. en hård skilsmisse eller en forælder, der sidder i fængsel. Hvis de trækker sig fra fællesskabet, er der så nogen, der ser det," spørger Tine Basse Fisker. 

Det gør de i Humlehuset, hvor personalet ofte går med i legen for at se, hvor det går galt for det enkelte barn i relationerne til de andre børn. Men - for der er et men:

"Vi kan altid blive bedre til det, vi gør. Især hvis tiden er til det," siger Aase Thylstrup.