Socialminister Nødvendigt med mere magt
I løbet af efteråret kommer socialminister Karen Ellemann (V) med et udspil, der giver personalet på anbringelsessteder for børn og unge flere magtbeføjelser.
06. oktober 2015
Hvorfor er det nødvendigt med flere magtbeføjelser?
"Det handler om, at de ansatte på anbringelsesstederne skal have redskaberne til at levere den bedst mulige indsats for de anbragte børn og unge.
Det kan være et voldsomt indgreb at begrænse børn og unges mulighed for at bevæge sig frit. Men det kan være nødvendigt, og vi skal have modet til at diskutere, hvornår det kan være det og give mulighederne for at gribe ind."
Risikerer man ikke at ødelægge relationen til den unge, hvis man begynder at bruge mere magt?
"Der ér dilemmaer i det her arbejde. Og der er forskel på hvert enkelt barn og ung. Det er også derfor, vi aldrig kan lave en manual for, hvad man skal gøre i de enkelte tilfælde.
Det er min opgave som politiker at opstille nogle rammer for, hvornår man kan gribe ind. Men i det konkrete tilfælde er det en pædagogisk vurdering, om man skal gribe ind. Jeg har stor tiltro til, at vores dygtige personale på anbringelsesstederne kan foretage den afvejning.
Og vi har netop brug for dygtige ansatte på anbringelsesstederne, hvis indsatsen for udsatte børn og unge skal virke. Det har vi heldigvis også rigtigt mange steder. Men helt generelt hilser jeg en bred drøftelse af, hvor grænserne skal gå, meget velkommen."
Kan flere magtbeføjelser blive en glidebane, hvor medarbejderne i stedet for at søge den pædagogiske løsning bruger magt, fordi det nu er ‘lovligt’?
"Det scenarium, du stiller op, ligger meget langt fra den pædagogiske tradition i Danmark. Derfor er jeg heller ikke bange for, at det pludselig vil tage overhånd.
De forslag, jeg kommer med, handler jo heller ikke kun om at give øget mulighed for at gribe ind og sætte grænser. Det handler i høj grad også om, at reglerne skal være klarere for både de ansatte og de anbragte børn og unge. Det styrker retssikkerheden, og samtidig skal vi uddanne de ansatte og give information til de anbragte."
"Det handler om, at de ansatte på anbringelsesstederne skal have redskaberne til at levere den bedst mulige indsats for de anbragte børn og unge.
Det kan være et voldsomt indgreb at begrænse børn og unges mulighed for at bevæge sig frit. Men det kan være nødvendigt, og vi skal have modet til at diskutere, hvornår det kan være det og give mulighederne for at gribe ind."
Risikerer man ikke at ødelægge relationen til den unge, hvis man begynder at bruge mere magt?
"Der ér dilemmaer i det her arbejde. Og der er forskel på hvert enkelt barn og ung. Det er også derfor, vi aldrig kan lave en manual for, hvad man skal gøre i de enkelte tilfælde.
Det er min opgave som politiker at opstille nogle rammer for, hvornår man kan gribe ind. Men i det konkrete tilfælde er det en pædagogisk vurdering, om man skal gribe ind. Jeg har stor tiltro til, at vores dygtige personale på anbringelsesstederne kan foretage den afvejning.
Og vi har netop brug for dygtige ansatte på anbringelsesstederne, hvis indsatsen for udsatte børn og unge skal virke. Det har vi heldigvis også rigtigt mange steder. Men helt generelt hilser jeg en bred drøftelse af, hvor grænserne skal gå, meget velkommen."
Kan flere magtbeføjelser blive en glidebane, hvor medarbejderne i stedet for at søge den pædagogiske løsning bruger magt, fordi det nu er ‘lovligt’?
"Det scenarium, du stiller op, ligger meget langt fra den pædagogiske tradition i Danmark. Derfor er jeg heller ikke bange for, at det pludselig vil tage overhånd.
De forslag, jeg kommer med, handler jo heller ikke kun om at give øget mulighed for at gribe ind og sætte grænser. Det handler i høj grad også om, at reglerne skal være klarere for både de ansatte og de anbragte børn og unge. Det styrker retssikkerheden, og samtidig skal vi uddanne de ansatte og give information til de anbragte."