Til dig der vil vide mere om demens

30. november 2015 kan FOAs medlemmer, der arbejder med demente, få ny viden til arbejdet med borgere og pårørende.        Grafik: Joe Anderson

30. november kan du få den nyeste viden om demens og få faglig inspiration til dit arbejde.

08. oktober 2015

Hvordan kan du bruge motion og velfærdsteknologi i arbejdet med demente?

Det og meget mere kan du få svar på 30. november i Odense, hvor FOA afholder Demensdag 2015.

Her kan medarbejdere og ledere få inspiration og nye faglige værktøjer til at arbejde med demenente og deres pårørende.

Erfaringer fra hverdagen
Der vil være oplæg om blandt andet:

  • Nyeste viden om aktivitet og motion i behandling af demente
  • Guide til muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling om demens og arbejdet med demente.
  • Dialog mellem deltagerne om udfordringer i og inspiration til det daglige arbejde 

"Som deltager i Demensdag 2015 samler og bruger vi erfaringer fra hverdagens arbejde med demente til at styrke deltagernes kompetencer," skriver Karen Stæhr, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, i invitationen.

Tilmelding
Det koster 1.100 kroner at deltage, men du kan tale med din arbejdsgiver om at få udgifterne dækket. 

Du kan tilmelde dig her, hvor du også kan se det fulde program for dagen.

Tilmelding til Demensdag 2015