FOA-kvinder ramt af slidgigt

10 minutters cykeltur varmer Gitte Madsens led op, inden hun tager fat på sit træningsprogram mod gigtsmerter hjemme i stuen. Niels Aage Skovbo

Gitte Madsen er et af de mange FOA-medlemmer, der døjer med slidgigt. Med et særligt træningsprogram holder hun smerterne nede.

08. oktober 2015

Redigeret 8. oktober 2015 kl. 15. 

Det knaser i knæet, skurrer i ryggen, eller fingrene værker. Slidgigt er hverdag for en betydelig del af FOAs medlemmer.

Kvinder, der arbejder inden for kost- og serviceområdet, har 28 procent større risiko for at få slidgigt end andre i befolkningen med tilsvarende alder og uddannelsesniveau.

For kvinder, der arbejder i social- og sundhedssektoren, er der 18 procent større risiko for at få slidgigt. Det viser en ny større undersøgelse af FOA-medlemmernes sundhed

Løft og skub øger risikoen

Den mest sandsynlige forklaring på den forhøjede risiko er, at de udsatte faggrupper belaster kroppen på en særlig måde via deres arbejde.

"At arbejde med rengøring, madlavning og pleje indebærer typisk hårdt fysisk arbejde, løft, skub og træk i akavede stillinger. Derudover belaster man knæ og hofter langvarigt ved at stå og gå hele dagen," siger Karen Søgaard, professor i arbejdsfysiologi ved Syddansk Universitet .

Social- og sundhedsassistent Gitte Madsen er en af de mange, der døjer med slidgigt i hoften. To gange om ugen ifører hun sig sportstøj og elastikker og udfører et særligt træningsprogram, som hun har lært hos en fysioterapeut.  

”Allerede i løbet af ni uger kunne jeg skære pillerne ned fra fire gange dagligt til en enkelt gang til natten,” siger hun veltilfreds til Fagbladet FOA. 

Motion dulmer smerterne

Løsningen er derfor at følge sosu-assistent Gitte Madsens eksempel og få gang i træningen.

”Vi ved fra en del undersøgelser, at man kan dæmpe smerterne ved at dyrke motion, som er designet til at behandle og forebygge slidgigt inden for særligt udsatte faggrupper,” siger Karen Søgaard.

  • Se fire nemme øvelser, der giver dig færre smerter