Efterårsferie: Her kan du spare penge

Kom helt tæt på dyrene i København Zoo, se sort sol i Ribe eller forkæl ungerne med en tur til Legoland. Det er nogle af tilbuddene med rabat, du kan få som medlem af Forbrugsforeningen eller LO Plus.
23. september 2015
Er du ved at planlægge familiens efterårsferie?
Så har både Forbrugsforeningen, som du kan være medlem af som FOA-medlem, og LO Plus, som du automatisk er med i som FOA-medlem, nogle særlige tilbud:
Mød en dyrepasser
Fra den 10. til den 25. oktober er der for eksempel mulighed for at få et helt særligt indblik i hverdagen i Zoologisk Have i København. I kan besøge staldene hos blandt andre flodheste, løver og elefanter og hjælpe dyrepasseren med at gemme foder til elefanter og tapirer.
Læs mere om tilbuddet
Se sort sol
Hvis du foretrækker naturoplevelser i din ferie, er der mulighed for at opleve sort sol. Det er det fænomen, hvor stære fra landene omkring Østersøen og Norge samles i flokke på helt op til en million fugle. De store fugleflokke tegner fascinerende mønstre på himlen, som du kan følge på nærmeste hold fra marsken ved Ribe.
Læs mere om tilbuddet
Middag og et show
Du kan også invitere din mand, kæreste eller veninde ind at se Wallmans nye show 'Music Box' i København. Tilbuddet gælder også en middag for to.
Læs mere om tilbuddet
Vandland for hele familien
Som medlem af FOA er du automatisk også medlem af LO Plus.
Et af LO Plus' tilbud i forbindelse med efterårsferien er et besøg i vandlandet Lalandia. Du kan selv vælge, om turen skal gå til Rødby eller Billund. Begge steder er der spa, sauna, bølgebassin og masser af vandrutsjebaner.
Læs mere og køb billetter
Tag på hotel
Frister et hotelophold i ferien, kan du med LO Plus spare 15-20 procent på Scandic i Danmark, som har 22 hoteller fordelt i hele landet.
Tjek hotellerne
Halloween i Legoland
Hvis du køber LO Plus billetter til Halloween i Legoland i perioden 10. til den 25. oktober, kan du få rabat på billetten. Og så er der en overraskelse til alle børn i alderen tre til 12 år.
Medlem sådan
Som FOA-medlem har du automatisk fået tilsendt et gratis LO Plus kort.
Har du mistet dit kort, kan du bestille et nyt på LO Plus-hjemmesiden
Medlemskab af Forbrugsforeningen koster 132 kroner om året. Her optjener du bonus – normalt 9% ved hvert køb.
På foa.dk kan du læse mere om medlemskab af Forbrugsforeningen