Sundhed: Vi vil bruge mere, men sygehusene skal spare

Danskerne vil bruge flere penge på sundhed, men i regionerne skal der spares.   Tue Wettergreen-Paltorp

Kun to procent af alle danskere synes, at der skal bruges færre penge på sundhed. Alligevel skal regionerne spare mindst 1,5 milliarder kroner på sygehusene til næste år. 

02. juni 2015

Der skal bruges flere penge på sundhed.

Det siger mere end 6 ud af 10 danskere i en undersøgelse, som Epinion har lavet for FOA. 30 procent synes, at der skal bruges det samme som i dag. Kun to procent vil spare på sundheden. 

Men på hospitalerne ser virkeligheden anderledes ud. Regionerne skal nemlig finde besparelser for mindst 1,5 milliarder kroner for at få enderne til at mødes i 2016. Det viser en gennemgang af regionernes foreløbige oplæg til budgettet for 2016, som FOA har foretaget.

Frygter konsekvenserne
Karen Stæhr, formand for FOAs social- og sundhedssektor, frygter, hvad konsekvenserne af besparelserne vil blive.

”Politikere fra stort set alle partier taler her i valgkampen om, hvor vigtigt sundhedsområdet er. Men virkeligheden er jo en helt anden, og med milliard-besparelser på vej risikerer patienterne at skulle vente længere tid på personalet. Og jeg frygter, at personalet skal løbe endnu hurtigere,” siger hun til Fagbladet FOA.

Danmark har brugt mindst
Siden 2010 er 2.241 fuldtidsstillinger blandt social- og sundhedspersonalet blevet sparet væk fra hospitalerne. Det viser tal fra KRL, Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

Og sammenlignet med Sverige og Tyskland er Danmark det land, hvor udgifterne til sundhed er vokset mindst siden 1971. 

Dét kom bag på størstedelen af de forbipasserende, som FOA talte med i både København, Malmø og Flensborg under forberedelsen til filmen om udgifter til sundhed til FOAs velfærdskampagne ”Det rigtige valg”.

Hør reaktioner fra gaden i Malmø, Flensborg og København her:



Afhænger af uddannelse
Flere kvinder end mænd ønsker at bruge flere penge på sundhed, viser Epinion-undersøgelsen. Den peger også på, at jo kortere uddannelse man har, jo vigtigere synes man det er, at der bruges flere penge på sundhed.

Det kommer ikke bag på Karen Stæhr.

”Jo kortere uddannelse man har, jo mindre chance er der for, at man f.eks. har en privat sundhedsforsikring, der kan få en foran eller uden om en venteliste eller give en anden form for bedre behandling. Men et godt sundhedssystem skal være for alle. Uafhængig af uddannelseslængde og pengepung,” understreger hun.