Demenskorpset rykker ud

En dement beboer var begyndt at skubbe og slå ud efter personalet, når han skulle ud af sin seng om morgenen. De forstod ikke, hvorfor han pludselig optrådte aggressivt, og selv var han ikke i stand til at give en forklaring. Derfor blev demenskorpset bedt om at komme ud.

”Jeg kunne se, at han havde mange smerter, og det viste sig, at han ikke var tilstrækkeligt smertedækket om morgenen. Problemet blev løst ved at give ham medicin, inden han skulle ud af sengen,” fortæller social- og sundhedshjælper Linda Busk Bach til Fagbladet FOA.

Hun er en af Randers Kommunes i alt seks medarbejdere i demenskorpset, som alle har særlige kompetencer og stor erfaring inden for området. Linda Busk Bach er ansat på Kildevang Plejecenter i Langå, og hun brænder for arbejdet med de demente beboere.

”Når vi får løst et problem, er det til glæde for såvel den demente som for personalet, for alles hverdag bliver bedre,” siger hun, som indtil videre har været kaldt ud fem gange. 

Fluen på væggen

Ude på opgave sidder hun som fluen på væggen og observerer den demente med fuld opmærksomhed. Det faste personale har i det daglige ikke tid til at gøre det.

Er der behov for det, kommer Linda flere gange, på forskellige tidspunkter af dagen og i forskellige forløb for at danne sig et samlet billede af situationen. I samarbejde med personalet finder hun frem til et løsningsforslag. Senere følger hun op med endnu et besøg, hvor man diskuterer effekten.

”Jeg tror, at det er nemmere at tage imod råd fra en kollega, som selv er i det. Jeg lærer også selv af at være med i korpset, for jeg følger jo op på de enkelte sager,” forklarer Linda, som afslutter med en rapport til personalet, lederen samt til kollegerne i demenskorpset af hensyn til vidensdelingen.

Nærvær

Demenskorpset mødes fast en gang om måneden for at følge op på, hvordan det går. Ifølge tilbagemeldinger fra de steder, som har gjort brug af korpset, er effekten god. To plejecentre har stort set ikke længere problemer med aggressive ældre.

I Lindas værktøjskasse er der simple redskaber som nærvær, berøring og forskellige aktiviteter, der forvandler udadreagerende borgere med demens til stille og rolige personer.

”Jeg tager dem i hånden, så de kan mærke, at jeg er der. Jeg skal kunne aflæse deres kropssprog, for mange kan ikke fortælle, hvis de har ondt. Er der dør-søgning, kan det hjælpe at gå en tur med dem,” foreslår hun.

Korpset startede i november 2014 med midler fra ældremilliarden. Formålet er, at tiltagene skal have en permanent effekt på området.