Yvonne har fået erstatning efter 14 års kamp: “Det er barskt”

Det var noget, hun havde gjort mange gange før. I sit job som serviceassistent på en intensiv afdeling på Odense Universitetshospital var det hverdagskost for den dengang 47-årige Yvonne Fabrin at transportere patienter frem og tilbage mellem de forskellige afsnit. Et arbejde, der indebar enehændigt at navigere rundt med patient, seng og udstyr til alle givne situationer. Og mange gange skulle det gå stærkt.

”Jeg havde altid sagt, at man burde være to til at køre sådan en transport. Ofte kørte jeg med hjertepatienter, og mange af dem er meget store. 150 kilo kunne de godt veje. Med alt det andet, så vejer det jo op til et halvt ton,” fortæller Yvonne Fabrin.

På hendes tur 10. januar 2007 stod hun alene med sådan en transport. Det skulle senere vise sig at være hendes sidste nogensinde. En for hurtig bevægelse, da hun skulle dreje om hjørnet med en seng, endte med, at hun fik et smæld i ryggen. Et smæld, der i dag har resulteret i, at hun har mistet 90 procent af sin erhvervsevne.

Et barskt forløb

I 2007, hvor Yvonne Fabrin og hendes sagsbehandler, Beate Lange fra FOA Odense, anmeldte arbejdsskaden, blev den først afvist af Arbejdsskadestyrelsen (AES). Dernæst i Ankestyrelsen. Først da FOA satte en advokat på sagen, blev den godkendt og sendt tilbage til AES.

Men glæden varede kun kort. På grund af arbejdsskaden begyndte Yvonne Fabrin at omskole sig til kontorassistent, men da hun var færdiguddannet i 2011, mistede hun den månedlige erstatning fra regionen, hun var blevet tildelt som følge af ulykken. Og så måtte hun på krigsstien igen.

”Jeg synes godt nok, at det er barskt. Du mister dit helbred, du mister dit job og din identitet. Og så skal du kæmpe sådan en kamp. Det synes jeg fandme er strengt,” siger Yvonne Fabrin.

Når enden er god

I 2015 fik Yvonne Fabrin, efter diverse arbejdsprøvninger og efter flere sammenstød med regionen, endelig bevilget et fleksjob. Men det var først i år – fem år efter hendes ansættelse i fleksjobbet – at AES kunne komme med den endelige afgørelse på hendes erhvervsevnetab. Det gav hende mulighed for at søge om den endelige erstatning gennem et såkaldt differencekrav. Og det skulle vise sig at gå hurtigere og mindre smertefrit, end både Yvonne Fabrin og sagsbehandler Beate Lange havde turdet håbe på.

”Det har været en kamp fra starten, så at det til sidst gik så hurtigt og uden nogle indsigelser fra regionens side, var noget af en overraskelse,” fortæller Beate Lange.

For nylig blev den tidligere serviceassistent – der i sit fleksjob som kontorassistent på et værksted nu arbejder ni timer om ugen – derfor tildelt en erstatning på 1,35 millioner skattefri kroner som kulmination på en årelang kamp.

”Nu kan jeg ånde lettet op og se frem til en værdig pensionisttilværelse,” siger Yvonne Fabrin og takker FOA og Beate Lange for at holde fast i sagen:

”Det har de jo gjort, fordi de tror på den. Og det betyder alt.”