Voldtægter og selvmord på bosted – FOA savner handling fra minister
Det private københavnske botilbud Caroline Marie har gennem flere år haft usædvanligt mange voldsomme episoder, hvor voldelige misbrugere har boet side om side med spiseforstyrrede og selvmordstruede unge kvinder. FOA kritiserer ministeren og undrer sig over, at specialeplanen ikke er blevet til virkelighed.
17. juli 2023
Voldtægt, selvmord og selvskade.
Det er nogle af de usædvanligt mange voldsomme episoder, som har fundet sted på det private bosted Caroline Marie i København.
Her blev selvskadende, spiseforstyrrede unge kvinder i alderen 16-25 år visiteret til, men bostedet modtog også unge med åbenlyse misbrugsproblemer – udenfor stedets målgruppe.
Og det resulterede i voldsomme episoder såsom voldtægter og fængselsdomme. Det kunne Jyllands-Posten i sidste uge fremlægge omfattende dokumentation for.
Problemerne kom ikke over natten, viser Jyllands-Postens dokumentation. Allerede i 2019 var Socialtilsynet efter et besøg bekymret for, at nogle af beboernes misbrugsproblemer ’gjorde de andre utrygge’, og først efter flere voldtægter, selvmord og fængselsdomme.
I september 2021 fik Caroline Marie flere påbud og skærpet tilsyn af Socialtilsyn Hovedstaden. Siden er der kommet ny forstander og nye regler for, hvem der er bostedets primære målgruppe.
Minister: Der skal undersøges
Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil oven på sagen have sit ministerium til at undersøge, hvor ofte man straks-lukker et sted.
”Historien får det til at gyse i mig. Min bekymring er, om man har grebet hårdt nok fat. Hvis vi hæver os op i helikopteren, må vi se på, om der gribes hårdhændet nok ind, der hvor tingene går galt. Derfor har jeg bedt mit ministerium om at undersøge, hvor ofte man straks-lukker et sted. Hvor ofte siger man: ’Nu er det her sted ikke åbent fem minutter længere’,” siger hun til Jyllands-Posten.
Desuden henviser ministeren til ’Barnets lov’, der skal forhandles i efteråret, hvor der også skal ses på bostederne.
FOA: Hvad venter vi på?
For Tanja Nielsen, der er sektorformand for Social- og sundhedssektoren i FOA, gør det ondt ”langt i sjælen” at høre om hændelserne på bostedet. Det skal aldrig være en mulighed, at unge mennesker, som er i et professionelt system for at få hjælp, kan blive fanget i system med overgreb:
”Det her kalder på handling nu. Vi ved godt, hvad der skal gøres, og specialeplanen ligger allerede klar. Det er de politiske kræfter, der skal træde i karakterer nu. Det kan ikke vente længere,” siger hun.
Netop i den fremlagte specialeplan for det specialiserede socialområde, der blev præsenteret for godt ét år siden, står det sort på hvidt, at man ikke bør blande borgere, der tilhører forskellige målgrupper – eksempelvis misbrugere og unge, selvskadende piger, forklarer Tanja Nielsen.
Botilbuddene skal gøres mere specialiserede, hvilket i praksis betyder, at de bliver mere opdelte på målgrupper.
”Personalet kan og skal ikke have kompetencer indenfor alt fra misbrug, udadreagerende og krænkende adfærd – og samtidig være eksperter i selvskade og spiseforstyrrelse. Disse blandede målgrupper, der bor på de samme bosteder, har direkte modsatrettede behov og hensyn, og det er ikke rimeligt for personalet, at de skal favne så bredt,” siger Tanja Nielsen.
Hun kan godt undre sig over, at socialministeren taler om ’Barnets lov’ og om undersøgelser, der skal laves af hendes ministerium, når der ligger en specialeplan klar.
”Vi har i FOA blandt mange andre organisationer efterlyst en specialeplan i årevis. Nu ligger der en plan, så hvor bliver handlingen af, så vi ikke længere skal vi spises af med symptombehandling?” siger Tanja Nielsen henvendt til ministeren og fortsætter:
”Vi har et fagligt oplæg og et politisk udspil klar. Der er ingen grund til at vente længere – lad os tage fat om problemerne nu og gøre noget ordentligt for kvaliteten og hjælpe de svage og udsatte borgere, som er afhængige af vores hjælp.”
Specialeplanen – kort fortalt:
Specialeplanen lægger op til, at der oprettes ca. 20 faglige specialer med beskrivelse af målgrupperne.
Samtidig stilles der krav om uddannelse og kompetencer på højt specialiserede tilbud, samt opkvalificering af det øvrige socialområde.
Det er også en del af planen, at kommunerne skal kunne visitere borgerne til de rette fagligt specialiserede tilbud, der kan gøre en aktiv forskel i deres liv.
Kilde: Social-, bolig- og ældreministeriet
S-ordfører: Nej, det er ikke symptombehandling
På Fagbladet FOA har vi forsøgt at få en kommentar fra socialminister
Pernille Rosenkrantz-Theil, men hendes ministerium oplyser, at hun holder ferie, og henviser i stedet til socialordfører Camilla Fabricius (S) som fagbladet FOA i stedet har talt med.
Hun forstår og anerkender behovet for ændringer på det specialiserede specialområde, men mener, at præmissen om, at der ligger en køreklar specialeplan klar, der blot skal tages i brug, er forkert.
”Ja, det er rigtigt, at der ligger et velfunderet afsøgningsarbejde (specialeplanen red.), der peger på, hvor der særligt er udfordringer på det specialiserede socialområde. Men der har ikke været politiske forhandlinger om, hvordan planen i praksis skal gribes an, og der har indtil nu ikke været flertal for det. Så præmissen med at sige, at specialeplanen ligger klar, er ikke rigtigt,” siger Camilla Fabricius.
- Du siger, at der ikke ligger en specialeplan klar, men planen findes jo?
”Der mangler, at man bliver politisk enige. Den blev fremlagt under sidste regering, og som regering har man ikke mandat til at gennemføre det alene. Man skal stadig ind og have lavet en aftale om, hvordan det skal gøres i praksis, selvom planen findes,” siger S-ordfører Camilla Fabricius og fortsætter:
”Der ligger en stor diskussion om det specialiserede socialområde og venter på at blive taget. Men det betyder ikke, at vi ikke skal handle.
- Har I tænkt jer at tage specialeplanen op igen, nu hvor det er over et år siden, at planen blev præsenteret?
”Det er en bunden opgave, men man kan kun nå, så langt som et politisk flertal kan nå. Jeg var da også frustreret over, at vi ikke kunne nå i mål med det i sidste regeringsperiode,” siger hun.
- Omvendt sidder I også med i en regering nu, hvor I har flertallet?
”Ja, det gør vi, og det giver mulighed for handlerum, og det skal vi selvfølgelig bruge. Jeg udtaler mig på Socialdemokratiets vegne og kan jo ikke udtale mig på regeringens, men det er en klar ambition for os, at vi kommer i mål med specialeplanen,” siger Camilla Fabricius.
- Sektorformand Tanja Nielsen kalder ministerens løsninger for symptombehandling. Hvad siger du til den kritik?
”Nej, der er ikke tale om symptombehandling. Jeg mener ikke, at det er skævt at sige, at ’Barnets lov’ løser en del af problemet. Det løser blandt andet det, at man sætter to sagsbehandlere på særligt svære sager.”
”For noget af det som Tanja Nielsen efterlyser – og det som bliver afdækket i sagen om Caroline Marie – er, at der mangler opfølgning fra sagsbehandlere. Det bliver løst med Barnets lov,” siger Camilla Fabricius.
Socialordføreren kommer med en invitation til sektorformand Tanja Nielsen.
”Vi er klar til at kigge på specialeplanen igen, og jeg vil gerne invitere Tanja ind for at diskutere, hvad hun har af bud på, hvordan vi kan komme problemerne på socialområdet til livs.”
I dag har Caroline Marie ikke længere godkendelse til at have unge, hvis primære anbringelsesgrund er selvskade. Ligesom stedet heller ikke må have beboere med misbrug.
Kort om hændelserne på Caroline Amalie
2019: Socialtilsynet skriver i en rapport, at man er bekymret over, at nogle af beboernes misbrugsproblemer ’gjorde de andre utrygge’.
2019: Caroline Marie-bostedet kommer i et særligt forløb hos Socialstyrelsen efter, at den daværende leder beder om det, da der var tale om ’psykisk vold’ og voldsom utryghed på bostedet. Formålet med forløbet var at nedbringe antallet af voldsomme episoder og styrke trivsel og tryghed. Men i efteråret 2019 får bostedet alligevel et påbud fra Arbejdstilsynet, fordi ledelsen havde alt for uklare krav til ansatte. Stedet var her præget af mangel på struktur og systematik – det var aldrig til at vide, hvor mange der var på arbejde, lød kritikken.
2020: I efteråret begår en ung kvinde selvmord. Og de unge på bostedet får tilbudt én session med en krisepsykolog nogle dage efter. To uger efter selvmordet skriver Socialstyrelsen og takker for indsatsforløbet, der blev startet året forinden. Styrelsen skriver dog også, at bostedet ’ikke arbejdede med et konkret risikovurderingsredskab’, og at ’der mangler systematik og dokumentation samt implementering af egne retningslinjer’.
2020: 38 dage efter selvmordet bliver to kvinder voldtaget på bostedet af den samme mandlige beboer, der er på bostedet grundet misbrugsproblemer.
2021: Overfaldsmanden får 4,5 års ubetinget fængsel for to voldtægter og våbenbesiddelse.
2021: I foråret anmelder en af de kvindelige beboere en pædagog for voldtægt. Pædagogen blev bortvist. Det skete efter, at han havde haft et særligt putteritual over flere timer med beboeren om aftenen, spillede Wordfeud med beboeren og de sendte hjerte-emojis til vedkommende.
2021: I sommeren sender ni beboere et brev til ledelsen på bostedet. Det blev også sendt til flere ministerier og til Socialtilsynet:
»De ulykker, som er sket på Caroline Marie, vores hjem, bliver hængende i luften og bliver siddende i væggene. Vi skal hver dag kæmpe med minder fra en bedre tid, sorg, angst og utryghed. Den ubearbejdede sorg bobler i os, og vi sidder tilbage med en sorg, som er svær at rumme. Vi er stadig sårbare og har brug for, at der bliver taget hånd om de svære følelser, så̊ vi undgår den øgede risiko for forværring af vores tilstande,« skrev de unge blandt andet.
En uge efter brevet er blevet afsendt, stopper den daværende leder på bostedet.
2021: I december bliver pædagogen idømt tre måneders betinget fængsel for som ansat på et bosted at have haft sex med en beboer. Retten fandt ikke, at der var bevis for, at kvinden ikke havde givet samtykke.
To dage senere blev kvinden fundet død på det bosted, hvor hun netop var flyttet ind. Efter kvindens død blev pædagogens straf skærpet i landsretten. Han fik fire måneders ubetinget fængsel.
2023: Bostedet har i dag fået ny leder.
Kilde: Jyllands-Posten
