Er du træt af rod i personalerummet? Sådan håndterer du det, ifølge Karen-Marie Lillelund

0:55

Hvorfor er det altid mig, der stiller servicen på plads? Når irritationerne hober sig op, kan de komme til at fylde alt for meget. Derfor er dagens advent(op)gave fra Karen-Marie Lillelund at gøre hovedrent. I hovedet.

11. december

Det er altid mig, der tømmer skraldespanden. Altid mig, der stiller servicen på plads. Og hvorfor flyder kaffekopperne i personalerummet?

Det er ikke altid, man skal bruge pyt-knapper. For frustrationer har det med at hobe sig op, og til sidst ender man med at brænde sammen – eller at hugge hovedet af næste (uskyldige) forbipasserende.

Derfor lyder denne uges adventsgave – og opgave – fra foredragsholder Karen-Marie Lillelund at tømme hovedet. Brug tre minutter som Ghita Nørby ville have gjort det. Selvfølgelig uden at det går ud over dig selv – eller dine kolleger.

”Ghita Nørby ville sige det højt. Hun ville gå rundt ude i et køkken og sige ’ærlig talt, det er for dårligt, her går jeg rundt helt alene.”

Tøm hovedet, giv dig selv lov til at komme ud med dine følelser. Mærk dem, sig fra. Og kom så videre. 


Fagbladet anbefaler