Tværfaglige teams skulle give bedre pleje – nu planlægger medarbejderne selv deres vagter

På Plejecenter Kildegården i Skanderborg er arbejdsglæden blevet større. De er nemlig begyndt at arbejde i tværfaglige teams, hvor social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter har fælles ansvar for en fast gruppe borgere.

Beslutningen om at arbejde i de tværfaglige teams, blev træffet på baggrund af ældreloven fra 2025, som lægger op til en mere helhedsorienteret pleje. Men selvom omlægningen først og fremmest er lavet for at styrke kvaliteten hos borgerne, har det også betydet mere arbejdsglæde for medarbejderne.

Lettere at forene arbejde og familieliv

Noget som medarbejderne især har været glade for er, at de nu har fået medbestemmelse i deres egen vagtplan.

Med indførelsen af de tværfaglige teams har de nemlig afskaffet den traditionelle planlæggerfunktion. I stedet har de indført en fællesskabskoordinator, der styrer slagets gang, når hele gruppen mødes hver tredje uge for at lægge vagtplan for de næste uger.

Inden mødet har alle sendt deres ønsker til vagter til fællesskabskoordinatoren. Hvis der er nogle vagter, der mangler at blive besat, er medarbejderne gode til at melde sig på.

Og det har ifølge social- og sundhedshjælper Michelle Bech Rædkjær gjort det lettere at få arbejdet til at passe ind i familielivet.

”Arbejdet er blevet meget mere attraktivt. Førhen syntes jeg, det var svært at få enderne til at mødes,” fortæller hun og uddyber, at hun tidligere har overvejet om hun skulle skifte karriere af den årsag.

Bedre sammenhold

Michelle Bech Rædkjær er også fællesskabskoordinator for teamet og bruger 15 timer om ugen på opgaven, mens hun arbejder 17 timer i plejen. Hendes kollega social- og sundhedshjælper Julie Thun Zacho fortæller, at det giver teamet rigtig meget, at personen der er ansvarlig for deres vagtplan, også kender til arbejdet i plejen.

”Hun har hele tiden fingeren på pulsen og ved, hvad de forskellige opgaver kræver, når hun skal planlægge.”

En anden positiv effekt arbejdet i de tværfaglige teams har haft er, at medarbejderne føler, at de har fået et bedre sammenhold. Det skyldtes ifølge Michelle Bech Rædkjær, at de har fået en fælles følelse af ansvar for arbejdet.

”Hvis en af os bliver lidt hurtigere færdig, er vi blevet gode til at give en hånd med hos en af de andre. Vi er i meget højere grad blevet et team, hvor opgaven er et fælles ansvar.”

Fornyet arbejdsglæde smitter af på beboerne

Og sådan har det ikke altid været. Da konceptet med tværfaglige teams først blev præsenteret, var Julie Thun Zacho skeptisk, da der på daværende tidspunkt var dårlig trivsel.

”Dengang vi begyndte på det her, var vores team ligesom Fredericia Banegård. Der var en træls stemning i vores personalegruppe, og der var ikke en følelse af, at vi løftede i flok,” siger hun og fortsætter.

”Min skepsis er virkelig blevet gjort til skamme, for det er gået over alle forventninger. Det er selvfølgelig små problematikker, som der er, når man er i et fællesskab. Forskellen er bare, at vi nu alle sammen er opsat på at løse de problematikker.”

Hun fortæller også, at arbejdet i de tværfaglige teams har givet hende en større lyst til at tage ejerskab for arbejdet.

”Jeg føler meget mere, at det er ”vores plejehjem”, fordi vi har fået indflydelse på, hvordan kulturen skal være både overfor borgerne og hinanden,” siger hun, mens Michelle Bech Rædkjær tilføjer.

”Det smitter både af på arbejdsglæden og på den måde, vi møder borgerne på. Det håber og tror jeg, at de kan mærke.”