Tunge løft og forvredne arbejdsstillinger er hverdagen for medarbejdere i dagtilbud

Den treårige skal have hjælp til at få buksebenet bakset på plads hen over gummistøvlen. Strømperne driller. Og barnet ved siden af skal have løsnet skoenes velcro, så foden kan glide på plads.

Sådan ser det ud flere gange om dagen i de danske daginstitutioner, og når der er travlt, så viger ergonomien ofte pladsen for den pædagogiske kerneopgave.

Det viser den seneste arbejdsmiljøundersøgelse fra FOA, som peger på, at mere end hvert andet medlem på det pædagogiske område oplever tunge løft, bøjede og forvredne arbejdsstillinger og gentagne og ensidige bevægelser på jobbet. Bevægelser, der giver smerter, siger cirka halvdelen af medarbejderne i undersøgelsen, der oplever, at de dagligt eller flere gange om ugen har smerter på grund af arbejdet.

Uheldig cocktaileffekt

Og tallene er stort set uændrede mellem 2017 og 2019. Lars L. Andersen, professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, har et bud på, hvorfor vi ikke ser forbedringer:

”Pædagogisk personale har de fysiske belastninger, men er også udsat for mentale krav, fordi man arbejder med mennesker. Og det giver en cocktaileffekt,” siger han og nævner håndværkere som det modsatte eksempel. Deres arbejde er hårdt for kroppen, men de har ikke de samme følelsesmæssige udfordringer.

”Hvis det også er mentalt hårdt, er det svært at finde det overskud, der skal til for at lave et godt ergonomisk arbejdsmiljø. Så prioriterer man kerneopgaven, nemlig at passe på børnene,” siger han og understreger, at når man har travlt, er det svært at fastholde de gode vaner.

Og de mange skæve vrid, når 20 børn skal ud på legepladsen, er ikke for børn, mener Gitte Hansen, der er pædagogmedhjælper i børnehaven Svalebo i Randers. Hun mærker efter mere end 40 år i faget konsekvenserne på egen krop.

”Jeg døjer med lænd og hofter, jeg er opereret i knæene, jeg er slidt i skulderen, og jeg kan efterhånden også mærke det i tommelfingrene. Jeg er jo fra en tid, hvor vi ikke tænkte over alle de lynlåse, vi åbnede og lukkede, og måske gik vi også for længe med vores smerter,” siger Gitte Hansen, der startede i 1981.

Det var en tid, før der var hæve-sænke-pusleborde og regler mod trykknapper i bodystockingen. Hvor medarbejderne stadig sad på små børnestole på stuerne, mens børnene blev løftet op i luften, og man selv kravlede rundt på gulvet sammen med dem.

Pas på jer selv

Derfor kommer Gitte Hansen med en advarsel til de unge.

”I skal holde i mange år. Man tænker ikke over det, når man er ung, men de unge i dag skal kunne arbejde, til de bliver 70 eller længere. Man tænker, sådan er det, når man arbejder med børn. Så skal man holde barnet i hånden, når man går tur, men det skal I ikke,” understreger Gitte Hansen og peger på fabriksarbejde, hvor der er kommet hardcore regler for ensidigt arbejde, jobrotation og hjælpemidler.

”Måske er vi kvinder ikke så gode til at stille krav og passe på os selv? Vi skal ændre vores vaner, så vi bruger de hjælpemidler, vi har til rådighed. Ellers holder man ikke til det. Mange af mine kolleger er slidte. Vi går jo til fys alle sammen.”

Selv har hun gjort, hvad hun kunne. Dyrket motion og holdt sig i form. Alligevel går smerterne ud over hendes livskvalitet, og derfor kommer hun med en opsang til arbejdsgiverne.

”Der er jo mangel på arbejdskraft, men hvis man vil holde på folk, må man også sørge for, at tingene er i orden. Vi skal have arbejdsmiljørepræsentanterne og fagforeningerne på banen, der skal kampagner til. Vi har et fedt job, vi kan gøre en forskel, og der er fede oplevelser, men tingene skal være i orden. Når jeg tænker på de unge – på mine egne børn – de skal simpelthen ikke blive så slidte, som jeg er blevet.”

Styrketræning lindrer

Også Kim Henriksen, formand i Pædagogisk Sektor i FOA, ser travlhed som en hæmsko for at huske ergonomien.

”Derfor skal kollegerne, arbejdsmiljørepræsentanterne og lederne i dialog om det. Vi kommer ikke til at kunne fastholde det pædagogiske personale, hvis det ikke bliver bedre, og allerede nu har vi store rekrutteringsudfordringer,” siger Kim Henriksen.

Lars L. Andersen peger på selvhjulpenhed hos børnene og brug af hjælpemidler – eksempelvis hæve-sænke-puslebord – som noget, der kan hjælpe. Desuden er det godt med styrketræning.

”Små-øvelser, der styrker musklerne, hjælper på smerterne. Og lad børnene hente skamlen og kravle op i krybben, og mind hinanden om det i personalegruppen. Hjælp hinanden. Jeg ved, at 90 procent af medarbejderne ved det her, men det vil frigive tid på sigt og er også godt for børnene.”