Tiltag mindsker brandfolks kræftrisiko: Forskere ser markante fremskridt

Målrettede forbedringer i udstyr og arbejdsgange har reduceret brandfolks risiko for at få kræft. Det vurderer flere forskere på området.

”Dels er der færre brande end tidligere, og i dag er brandfolk bedre beskyttet med moderne åndedrætsværn og beskyttelsesdragter. Vi har besøgt flere brandstationer og observeret betydelige fremskridt de seneste år,” siger Johnni Hansen, seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse.

”Men samtidig skal vi huske, at brandslukning kan være uforudsigeligt, og der kan opstå situationer, hvor det normale beskyttelsesudstyr ikke er tilstrækkeligt,” tilføjer seniorforskeren.

Forsker Maria Helena Andersen og professor Ulla Vogel fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) fremhæver også, at der er kommet et øget fokus på helbredsrisici blandt brandfolk.

”Vi kan se tegn på, at brandfolk i dag er langt mere bevidste om de sundhedsskadelige påvirkninger, de kan blive udsat for som for eksempel sod på huden.”

”Efterfølgende har vi set, at der er kommet mere fokus på at forebygge og fjerne kilder til sodeksponering både på brandstationer og i røgdykkeruddannelsen ved Beredskabsstyrelsen,” forklarer de.

Ren brandmand

Hos Hovedstadens Beredskab har man for eksempel taget kampen op mod de kræftfremkaldende stoffer med initiativet ”Ren Brandmand”.

Kernen i konceptet er enkle, men effektive foranstaltninger: bad og skift til rent tøj umiddelbart efter indsats eller øvelse, samt grundig rengøring af køretøjer og udstyr.

”I min tid har vi fået et markant større fokus på risikoen. Vi taler mere om det, og alle nye tiltag og metoder har brandmandens helbred for øje,” fortæller Andreas Keil, der selv har været brandmand i Hovedstadens Beredskab siden 2007.

Flere anerkendte sager

Siden 2021 har otte brandfolk fået anerkendt deres kræftsygdom som arbejdsskade. Det er væsentlig flere end tidligere, som Fagbladet FOA kunne fortælle mandag.

Det skyldes ifølge Johnni Hansen, at international forskning har påvist sammenhæng mellem arbejdet og flere forskellige former for kræft. Han tilføjer, at de anerkendte sager skyldes påvirkninger for år tilbage fra for eksempel kræftfremkaldende sod og asbest.

”Kræft er en sygdom, som er et resultat af påvirkninger, der skete for 10 til 30 og nogle gange 40 år siden,” forklarer Johnni Hansen.

Det er endnu ikke muligt præcist at fastslå, hvor meget risikoen for kræft er blevet reduceret som følge af de relativt nye forebyggende tiltag.

”Vi skal vente nogle år, før vi kan se det, men alt andet lige, må vi forvente, at risikoen er mindre. Man har også lavet målinger, der viser, at brandfolk har mindre ’skidt’ i blodet nu sammenlignet med tidligere,” siger Johnni Hansen.

Uddannelsen trænger til "markant opgradering"

Sektorformand i FOA, Thomas Brücker, der selv har en baggrund som brandmand, fremhæver, at det øgede fokus på forebyggelse har skabt en "radikal forbedring" på landets brandstationer.

”Det er noget, vi har kæmpet for i mange år,” siger han og understreger, at indsatsen langt fra er afsluttet:

”Vi bliver aldrig færdige med at forebygge eller undgå eksponering for skadelige stoffer ved ildebrande, og der er stadig plads til forbedringer.”

Han peger blandt andet på behovet for løbende at udvikle udstyr som branddragter, inderbeklædning, handsker og masker, der kan yde endnu bedre beskyttelse mod skadelige partikler.

Samtidig mener Thomas Brücker, at den nuværende seks ugers brandmandsuddannelse har brug for en ”markant opgradering”.

”Uddannelsen fokuserer på selve indsatsen – for eksempel at undgå at styrte gennem et gulv eller blive ramt af et tag. Men man lærer slet ikke tilstrækkeligt om beskyttelse mod skadelige partikler og håndtering af psykiske belastninger,” siger han.