Tilsyn med bosteder afslører:Private får oftere kritik
Andelen af såkaldte profitdrevne botilbud i Danmark er steget fra 11 til 19 procent siden 2015.
06. januar
Mens flere og flere private virksomheder bliver godkendt til at drive bosted, viser tilsynsdata, at myndighederne oftere finder alvorlige problemer hos private botilbud end hos offentlige.
Det gælder både, når det drejer sig om borgernes livskvalitet og patientsikkerhed, viser Fagbladet FOAs gennemgang af tilsynsdata fra Socialtilsynet og Styrelsen for Patientsikkerhed.
”Det er selvfølgelig noget, vi noterer os, og som vi skal lære af,” siger Mads Roke Clausen, direktør i LOS, landets største sammenslutning af private botilbud, der tager sagen ”meget alvorligt”.
På omsorgsområdet viser forskningen den modsatte effekt.
Anders Bach-Mortensen, senior postdoc ved Oxford Universitet og lektor ved Roskilde Universitet
Fagbladet FOA har gennemgået data fra de to myndigheder:
Over en fireårig periode har Socialtilsynet gennemført tilsyn hos 1.425 botilbud – 917 private og 508 offentlige. Det drejer sig om tilbud godkendt efter mindst én af følgende paragraffer i Serviceloven: 107, 108, 110.
I alt har Socialtilsynet givet 278 sanktioner i form af påbud, skærpet tilsyn eller inddraget godkendelse. 220 af sanktionerne tilfaldt private botilbud. De resterende 58 sanktioner blev givet til offentlige tilbud. Et tilbud kan have modtaget mere end en sanktion.
Kigger man nærmere på data fra Styrelsen for Patientsikkerhed, tegner der sig et lignende billede:
Styrelsen for Patientsikkerhed har over tre år gennemført 509 tilsynsbesøg på det, som styrelsen kategoriserer som ”bosteder”. 229 var hos private bosteder og 280 hos offentlige bosteder.
Ved 162 tilsynsbesøg konstaterede Styrelsen for Patientsikkerhed "større" eller "kritiske" problemer med patientsikkerheden. 95 af disse blev konstateret hos et privat bosted, mens 67 skete ved besøg hos et offentligt bosted.
Forsker ser et 'privatiseringsparadoks'
Ifølge Anders Bach-Mortensen, senior postdoc ved Oxford Universitet og lektor ved Roskilde Universitet, spejler forskellene i myndighedernes kritik erfaringer fra England, hvor næsten alle sociale omsorgstilbud nu er drevet af private aktører.
Sådan har vi gjort
Fagbladet FOA har fået aktindsigt i tilsynsdata fra de fem socialtilsyn og Styrelsen for Patientsikkerhed.
Om tilsynsdata fra socialtilsynet:
- dækker perioden 1.2.2020 til 1.6.2024 og dækker tilbud godkendt efter mindst én af følgende paragraffer: 107, 108, 110.
- i perioden er der gennemført tilsynsbesøg hos 917 private og 508 offentlige botilbud.
- der er givet 278 sanktioner (påbud, skærpet tilsyn eller inddraget godkendelse).
- 220 af sanktionerne tilfaldt privat tilbud, mens de resterende 58 blev givet til offentligt tilbud.
- Et tilbud kan have fået mere end én sanktion. 79 unikke private botilbud har fået mindst én sanktion. Det tilsvarende gør sig gældende for 24 unikke offentlige tilbud.
Om tilsynsdata fra Styrelsen for Patientsikkerhed:
- dækker perioden 1.1.2021 til 1.6.2024.
- data omhandler de behandlingssteder, der kategoriseres under styrelsens tilsynsområde 'bosteder'.
- i perioden er der gennemført 509 tilsynsbesøg, heraf har 280 været hos offentligt bosted og 229 hos privat bosted.
- ved 162 tilsynsbesøg blev der konstateret "større" eller "alvorlige" problemer. 95 ved tilsynsbesøg hos privat bosted og 67 ved besøg hos offentligt bosted.
Her har udviklingen ført til dårligere kvalitet og højere priser, hvilket Anders Bach-Mortensen kalder for et ”privatiseringsparadoks”:
"Privatiseringens mål er jo netop det modsatte: Lavere priser, højere kvalitet og bedre valgmuligheder for både borgere og kommuner. På papiret kan dette opnås gennem konkurrence, men på omsorgsområdet viser forskningen den modsatte effekt," siger han.
Private botilbud vil lære af kritikken
I begyndelsen af december kunne Fagbladet FOA fortælle, at Socialtilsynet i mindst 19 tilfælde på fire år var stødt på så kritisable forhold, at eneste udvej var at lukke botilbuddet. Alle 19 var private.
Af samme årsag er Thomas Enghausen, næstformand i FOA, ikke overrasket over, at de alvorlige problemer oftest findes på private botilbud.
”Hvis man har profit for øje eller mangler faglige kompetencer, vokser sandsynligheden for, at tilsyn afslører grelle problemer,” siger næstformanden og understreger, at der også findes en lang række eksempler på offentlige botilbud med kritisable forhold.
I LOS har man etableret et sundhedsudvalg og udgivet anbefalinger for at styrke kvaliteten af det sundhedsfaglige arbejde, fortæller Mads Roke Clausen.
Ifølge direktøren vil det dog være en forkert at konstatere, at kvaliteten i Danmark generelt er lavere, hvis et socialt tilbud er privat – i hvert fald hvis tilbuddet er medlem af LOS.
Han henviser til en analyse fra LOS, der viser, at organisationens medlemmer klarer sig en smule bedre end de offentlige tilbud målt på socialtilsynets kvalitetsscorer.
”Vi er et fagligt fællesskab, som tydeligt signalerer, at man skal leve op til vores kvalitetskriterier og vores etiske forventningskatalog. Vi har selvfølgelig også medlemmer, der skal have hjælp, men hvis man ikke formår at løfte kvaliteten, kan man ikke være medlem hos os,” siger Mads Roke Clausen.
Flere botilbud er profitdrevne
På Roskilde Universitet påpeger Anders Bach-Mortensen, at man bør skelne mellem to typer af private tilbud: de selvejende og de, som forskeren omtaler som 'profitdrevne', og som er ejet af et anparts- eller aktieselskab.
"Den internationale forskning viser gennemgående, at de selvejende og offentlige tilbud klarer sig bedre end de profitdrevne, der adskiller sig ved at have en økonomisk gevinst som mål," forklarer han.
Vi skal huske, at vi har med sårbare mennesker at gøre.
Thomas Enghausen, næstformand i FOA
Han skal nu undersøge de danske forhold, hvor andelen af profitdrevne botilbud er steget fra 11 i 2015 til 19 procent i 2024 ifølge tal fra Tilbudsportalen.
Anders Bach-Mortensen anbefaler, at man nøje sikrer, at de ønskede resultater faktisk opnås, når privatiseringen øges. Netop dét har været en stor udfordring i England.
"Når det gælder omsorgsområdet, er den største udfordring ved udlicitering, at kvaliteten er utrolig svær at måle og monitorere, fordi ydelsen er så kompleks. I praksis kommer fokus derfor ofte til at ligge på prisen, og det kan have negative konsekvenser," siger forskeren.
Ifølge FOAs Thomas Enghausen skal vi for "alt i verden undgå" at lave samme fejl som i England.
”Vi skal huske, at vi har med sårbare mennesker at gøre. Det kræver et stærkt og vedvarende tilsyn, hvor det offentlige har garanti for, at pengene rent faktisk kommer borgerne til gode. Og så skal kommunerne også være bedre til at følge op, når de anbringer borgere på private tilbud,” siger Thomas Enghausen.
KL ser ønske om flere kommunale botilbud
I KL fastslår formand for socialudvalget Ulrik Wilbek, at kommunerne først og fremmest fokuserer på at finde det rigtige tilbud til den enkelte borger – hvad enten det er kommunalt, regionalt eller privat drevet.
”Det er dog bekymrende, hvis tilsynsmyndighederne oftere finder kritisable forhold på de private tilbud. Derfor er det også vigtigt, at vi øger gennemsigtigheden og sammenligneligheden – og netop derfor har vi sammen med regeringen også aftalt at kigge nærmere på takstsystemet,” lyder det fra Ulrik Wilbek i et skriftligt svar.
Han mener, at kommunerne har stor lyst til at etablere flere kommunale botilbud, men fremhæver strukturelle udfordringer på området:
”Rammerne for botilbud er blandt andet vanskelige, når det handler om effektiv konkurrence mellem leverandører, mens de lovgivnings- og konventionsmæssige rammer for eksempel gør det svært at flytte en borger fra et botilbud, også selvom borger ikke trives dér.”