Sosu-assistent får millionerstatning efter fem års kamp

En aftenvagt for knapt fem år siden skulle vise sig at blive skæbnesvanger for social- og sundhedsassistent Wickie Blancholm Krog. Hun var på arbejde på et bofællesskab for udviklingshæmmede i Tønder Kommune, da hun gled bagover på et vådt kældergulv og lå bevidstløs i 20 minutter.

Nu får hun med FOAs hjælp et etcifret millionbeløb skattefrit i erstatning og løbende små 11.000 kroner om måneden, indtil hun når sin pensionsalder. Det præcise beløb, som Wickie får i erstatning, vil hun ikke have offentliggjort. Ulykken har gjort hende så invalideret, at hun for et halvt år siden fik tilkendt førtidspension, og erhvervsevnetabet er vurderet til 90 procent.

"FOAs hjælp har været helt unik. Det er alfa og omega at have en stærk fagforening i ryggen," siger Wickie Blancholm Krog.

FOA har fremført hendes sag i både Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen.

"Jeg har haft en fantastisk advokat, der har kæmpet for min svie og smerte og for min arbejdsskadesag. Min sagsbehandler har været til alle møder og virkelig været en stor hjælp til at få udfyldt mine papirer. Dem har jeg ikke kunnet undvære," siger hun.

Et langt sagsforløb

Wickie Blancholm Krog har mistet 33 procent af sit syn på venstre øje og fået konstateret kronisk migræne som konsekvenser af hendes ulykke. 10-14 dage om måneden er hun nødt til at være sengeliggende, når migræneanfaldene bliver uoverkommelige. Samtidig har hun svært ved at koncentrere sig og huske nye informationer.

"Det er nok det værste," siger hun, når hun fortæller om de mén, hun lever med hver dag. "Det har været svært at holde modet oppe. Man når til et stadie, hvor man har ret ondt af sig selv."

To måneder efter sin ulykke var Wickie Blancholm Krog stadig fuldtidssygemeldt. I oktober 2015 kom hun tilbage på deltid - 10 timer ugentligt - efter aftale med sin arbejdsgiver. Kort efter blev hun dog sygemeldt igen, fordi forandringerne på hendes arbejdsplads stressede hende. Herefter valgte Tønder Kommune at fyre hende. Wickie Blancholm Krog har dog ikke noget at udsætte på Tønder Kommunes behandling af sagen.

"Tønder Kommune anerkendte meget hurtigt, at de har et skyldsansvar. Det har hjulpet mig hurtigt igennem," siger hun.

I første omgang vurderede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hendes varige mén til 18 procent. En afgørelse, der blev efterprøvet i Ankestyrelsen, som stadfæstede vurderingen. Fra juni til oktober 2018 var Wickie Blancholm Krog i arbejdsprøvning, hvor hendes arbejdstid blev vurderet til en time om ugen. Kun den halve time blev dog betragtet som effektiv.

"Nu har jeg kæmpet med det her i 4,5 år, og jeg står med en tom fornemmelse bagefter, da jeg er færdig på arbejdsmarkedet," siger Wickie Blancholm Krog, der har haft svært ved at komme til erkendelsen om, at hun som 36-årig ikke ville komme til at arbejde igen.

"Jeg havde den tanke, at jeg skulle tilbage på arbejdsmarkedet. Til et arbejde som jeg var rigtig glad for. Efter min arbejdsprøvning kunne jeg dog godt mærke, at det ikke kom til at lade sig gøre," siger hun.

Når livet bliver sat i perspektiv

Wickie Blancholm Krog har ambivalente følelser efter sagens afslutning. For hendes førtidspension tillader hende også at bruge sin sparsomme energi og overskud, til det "der rent faktisk er vigtigt," nemlig hendes mand og børnene på 10 og 11 år. Det efterlod hendes arbejdsprøvninger ikke energi til.

"Jeg er kommet langt fra de første mange måneder, hvor jeg lå i fosterstilling i min seng til at kunne være der for mine børn, når de kommer hjem fra skole," siger hun.

Ulykken har sat livet i perspektiv for Wickie Blancholm Krog. Om det handler om dem, man vælger at bruge sin tid sammen med, eller om det er de små ting i hverdagen, der lykkes, som hun førhen ikke har spildt en tanke.

"Hvis jeg bare har tømt min opvaskemaskine, har jeg nærmest brugt dagens ration. Og for mig er det store skridt at tænke: ‘Det kan jeg jo godt!’ Og så bagefter tænker jeg: ‘Hold kæft, hvor er det åndssvagt. Det er jo så lille en ting.’"

Hun griner lidt, mens hun forklarer, at hun har sin selvironi i behold:

"Jeg har heldigvis stadig mit gode humør og min meget ironiske humor. Det er virkelig vigtigt at holde humøret oppe, og jeg prøver at se fremad. Jeg prøver at finde de gode ting."

Og hvad skal pengene bruges til?

"Vi har ikke de vilde planer udover at betale huset og bilen af. På den måde kan vi forsøde livet lidt. Det er jo mange år, de skal holde."