Seksuel chikane kan være sundhedsfarligt: Nu advarer forskere om alvorlige følger
Ny forskning viser, at det kan være forbundet med alvorlige konsekvenser for helbredet at blive udsat for seksuel chikane i forbindelse med arbejdet. Fagbladet FOA guider dig videre, hvis det sker for dig.
i dag kl. 12.37
Forestil dig, at en borger begynder at sige til dig, at du har en god røv.
Snart er det, hver eneste gang du er på besøg i borgerens hjem. Og på et tidspunkt begynder borgeren også at røre ved dig på en grænseoverskridende måde.
Du vurderer, at borgeren er gammel og ikke ved bedre, så rent professionelt mener du godt at kunne håndtere det.
Men på et tidspunkt – da det har stået på i månedsvis – må du sige fra, og borgeren bliver fjernet fra dine vagter.
Du tænker, at problemet er løst, men det er det ikke nødvendigvis.
Tværtimod.
Markant større risiko
Ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser nemlig en sammenhæng mellem at have været udsat for seksuel chikane på arbejdspladsen og forekomsten af hjerte-karsygdom og type 2-diabetes:
Risikoen for at udvikle de to sygdomsformer bliver markant større, hvis man har været udsat for denne form for grænseoverskridende adfærd, end hvis man ikke har (se boks).
”Seksuel chikane er et eksempel på det, man også kalder en social stressor, der dækker over forskellige typer nedsættende adfærd, der foregår over længere tid,” siger Ida Madsen, der er seniorforsker ved NFA.
”Det samme sker i forbindelse med mobning, trusler og vold, og stressreaktionerne er både psykiske og fysiske.”
Sosu-assistenter udsættes
Når sundhedsrisikoen stiger, kan det blandt andet hænge sammen med, hvordan man typisk håndterer den sociale stress, ifølge Ida Madsen.
”Der forskellige måder at håndtere det, man bliver udsat for. Det kan eksempel være usunde mønstre i forhold til alkohol, tobak, kost og motion, der får lov at sætte sig fast – man drikker mere, holder ikke op med at ryge, man spiser mere usundt og får ikke motioneret,” siger hun.
Om undersøgelsen
Det er registerdata og spørgeskemaer fra ikke mindre end 88.904 svenske lønmodtagere, som danske NFA har undersøgt.
Der findes ikke lignende datamængder på danske lønmodtagere, men det vurderes, at forholdene i de to skandinaviske lande er nogenlunde ens.
Det store antal mennesker, der indgår, betyder, at man med meget stor sikkerhed kan fastslå en sammenhæng mellem seksuel chikane i forbindelse med arbejdet og hjerte-karsygdom og type 2-diabetes.
Mere præcist viser forskningen, at risikoen for hjertekarsygdom er 1,25 gange højere blandt medarbejdere, som har været udsat for seksuel chikane, sammenlignet med risikoen hos medarbejdere, der ikke har været udsat. For type 2-diabetes er risikoen 1,45 gange højere.
Forskningen tyder også på, at problemet er mere alvorligt, hvis den uønskede seksuelle opmærksomhed kommer fra en kollega.
Alle faktorerne, der kan udløse hjerte-karsygdomme og type 2-diabetes kommer i spil.
Når resultaterne er særligt relevante for blandt andre FOAs medlemmer, hænger det ifølge Ida Madsen sammen med, at nogle af faggrupperne er blandt dem, der oftest oplever seksuel chikane på arbejdet.
14,2 procent af sosu-assistenterne svarede, at de havde oplevet uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdet. Det gik mest ud over unge i alderen 15–24 år, og langt de fleste tilfælde af krænkelser og uønsket opmærksomhed kom fra borgere eller pårørende.
”Vi har god grund til at sige, at denne type adfærd ikke er ligegyldig. Den kan påvirke sundheden negativt hos omsorgsmedarbejderne, og vores forskning viser, at det er noget, der skal tages alvorligt,” siger Ida Madsen.
”Et fælles ansvar”
NFA har i 2018 beskæftiget sig med netop seksuel opmærksomhed rettet fra borgere mod medarbejdere på social- og sundhedsområdet.
Dengang kom der en forebyggelses guide ud af det – blandt andet på baggrund af interview med ansatte i plejesektoren.
”Nogle udtrykte, at det var svært at tale med kolleger eller ledere om seksuel opmærksomhed fra borgere, fordi de følte, der var en forventning om, at det skulle man bare kunne klare som en del af sin faglighed uden at blive påvirket af det,” siger Ida Madsen.
”Samlet set er det virkelig vigtigt, at det bliver tydeligt, at det er et fælles ansvar at håndtere uønsket seksuel opmærksomhed – det er ikke noget, man skal stå alene med, og det er ikke bare noget, man skal finde sig i.”
Hvis det sker for dig
Her får du nogle af seniorforsker Ida Madsens råd, hvis du oplever uønsket seksuel opmærksomhed i forbindelse med dit arbejde:
- ”Først og fremmest vil jeg sige: Tal med nogle, du føler dig tryg ved, for det kan jo være et tabubelagt emne. Det kan være din tillidsrepræsentant, din arbejdsmiljørepræsentant, din leder eller din bedste kollega.”
- ”Arbejdstilsynet har en hotline om det her emne. Den kan også bruges, hvis man ikke er sikker på, om det er chikane. Der er mange gråzoner: Er det for eksempel nok, at nogen kommenterer på mine bryster, eller hvornår kan man kalde det chikane?”
- ”Tag et kig i NFAs guide om at håndtere seksuel opmærksomhed fra borgere. Den rummer blandt andet øvelser i at bryde tabuet, råd til fælles retningslinjer og gode tip til at inddrage borgeren og borgerens pårørende.”
- ”Den uønskede seksuelle opmærksomhed kan også komme fra din leder eller kolleger. SDU har samlet dels en forebyggelsesguide med blandt andet et par dilemmakort, og dels et spørgeskema, der kan hjælpe med at bestemme problemets omfang.”
