Sara, Linda og Elin har vidt forskelligt arbejdstøj: “Det er ikke sjovt at gå ude ved borgeren og svede vanvittigt”

Elin Isaksen, Sara Dyrsted Hansen og Linda Robak Hjort-Hansen arbejder i tre forskellige kommuner. Og der er stor forskel på, hvordan deres uniformer ser ud og kan tilpasses til sommervejret. Privatfoto

Mens Elin skal holde sig til uniformen, må Sara gå på arbejde i sit eget tøj i sommervarmen. Og hos Linda er det helt andre initiativer, der skal holde personalet nedkølet.

21. juli

Sommervarmen ruller fortsat ind over landet, og det giver varme arbejdsdage. 

Rundt om i landets kommuner er der dog stor forskel på, hvordan social- og sundhedsansattes arbejdstøj kan tilpasses de højere temperaturer. 

Her kan du møde tre kvinder fra tre forskellige kommuner. De har alle vidt forskellige uniformer og oplevelser af at arbejde i sommervarmen.

Sara Dyrsted Hansen må bruge sit eget tøj, men skal til gengæld selv stå for at vaske det.

Må bruge eget tøj - men ikke uden udfordringer 

Sara Dyrsted Hansen arbejder som social- og sundhedsassistent i Lemvig Kommune. Her har hun lov til at arbejde i sit eget tøj, og det nyder hun især i sommervarmen. 

“Jeg kan tilpasse mit tøj, så jeg ikke behøver koge helt vildt. Det er ikke sjovt at gå ude ved borgeren og svede vanvittigt,” siger hun og fortsætter: 

“Tidligere har jeg arbejdet i uniform, hvor jeg tit kom hjem med frygtelig ondt i hovedet, fordi jeg havde haft det så varmt en hel dag.”

Ofte trækker Sara Dyrsted Hansen i en bomulds-tshirt og et par løse bukser til knæet eller et par klinikbukser. Derudover husker hun selvfølgelig altid sit navneskilt, så borgerne kan se, at hun kommer fra hjemmeplejen, selvom tøjet ikke er fra kommunen. 

Der følger dog også udfordringer med brugen af eget tøj. I hjemmeplejen i Lemvig skal de nemlig selv sørge for at vaske tøjet, fortæller Sara Dyrsted Hansen.

Det kan højne risikoen for at slæbe bakterier og mikroorganismer med hjem, som kan sprede sig. Og netop den risiko er social- og sundhedsassistenten meget opmærksom på. 

“Det kan jo være svært at bryde smittekæderne, når tøjet skal vaskes hos en selv og i ens egen maskine. Men jeg smider det bare til vask med det samme,” siger hun. 

Fordi Sara Dyrsted Hansen selv skal stå for at købe og vaske sit tøj, får hun en månedlig godtgørelse.

Lemvig Kommune: Oplever ikke problemer med hygiejne

Det er af hensyn til de ansatte og deres arbejdsmiljø, at medarbejderne i hjemmeplejen i Lemvig Kommune må bruge deres eget tøj. Det fortæller ældrechef i kommunen Per Nielsen Elb. 

“Det giver den største mulighed for fleksibilitet,” siger han. 

Ældrechefen ser ikke et problem i, at medarbejderne selv skal stå for at vaske tøjet. Han fremhæver, at personalet i hjemmeplejen både har været på hygiejnekurser og får en skriftlig instruks, hvor det beskrives, hvad man må have på, og hvordan tøjet skal vaskes. 

I den skriftlige instruks står der dog udelukkende, at arbejdstøjet skal vaskes på 60 grader. Men ifølge Sundhedsstyrelsen kan der være behov for at vaske ekstra forurenet tøj på op til 80 grader - eksempelvis, hvis man har været i kontakt med afføring, urin eller opkast. 

Og her anerkender ældrechefen da også, at der kan være behov for at opdatere instruksen. 

“Den er blevet sat ind i vores opdateringsprogram, så den skal vi have kigget på. Det er noget af det, vi skal have med, så vi har den bedste information,” siger han.

Elin Isaksens uniform-bukser har elastikker i enden. som gør det svært for kroppen at ånde. fortæller hun.

Ubehagelige bukser og svedige ben

Elin Isaksen er uddannet social- og sundhedshjælper og arbejder i den udekørende hjemmepleje i Esbjerg Kommune, hvor hun om sommeren cykler rundt. Hendes uniform består af en t-shirt og et par lange bukser med elastik i anklerne. 

Egentlig er hun glad for pasformen i tøjet, men når temperaturen stiger, bliver bukserne næsten uudholdelige at arbejde i, fortæller Elin Isaksen: 

“Stoffet er fuldstændig umuligt at ånde i, og elastikken i bunden gør, at man ikke kan smøge dem op, og at der ikke kommer noget som helst luft ind,” siger hun og fortsætter: 

“Så snart vi når 17-18 grader, er det virkelig ubehageligt at have på. Man får sådan en klam og fugtig fornemmelse.”

Borgerne kan jo godt se, at vi kommer ind og er helt opkogte

Elin Isaksen, social- og sundhedsassistent

Elin Isaksen fortæller, at hun i sin tidligere uniform havde mulighed for at smøge bukserne op til knæet, så underbenene var fri, mens der også kunne komme luft til benene, fordi bukserne ikke sluttede helt tæt. En lille detalje, der ifølge hende gjorde himmelvid forskel for komforten. 

De svedige uniformer er et flittigt diskuteret emne på Elin Isaksens arbejdsplads, og hun er da også flere gange gået til sin leder med udfordringen. Men uden held. 

“Jeg har en rigtig god leder, og hun har forsøgt at tage det op længere oppe i systemet. Men der er bare ikke noget at gøre,” siger social- og sundhedshjælperen.

Elin Isaksen understreger, at hun selvfølgelig altid giver den bedst mulige pleje til borgerne. Men hun lægger heller ikke skjul på, at det varme arbejdstøj kan påvirke ydeevnen og overskuddet på en vagt. 

“Borgerne kan jo godt se, at vi kommer ind og er helt opkogte. Jeg har flere gange oplevet, at de kommenterer på det og siger, at de har ondt af os,” fortæller Elin Isaksen.

Esbjerg Kommune: “Hvis man ikke kan ånde i sit tøj, er det jo ikke godt nok”

I Esbjerg Kommune er der stort fokus på at udvælge det rette arbejdstøj til kommunens social- og sundhedsmedarbejdere, understreger Arne Nikolajsen, der er direktør for Fritid Sundhed og Omsorg. 

“Uniformerne bliver udvalgt af en arbejdsgruppe, hvor der også sidder medarbejdere med,” fortæller han. 

Da han hører om Elin Isaksens oplevelse af arbejdsbukserne, svarer han: 

“Det, tænker jeg ikke, er ok. Der skal jo være mulighed for at lette på tøjet, hvis det er varmt. Men det må man jo have valgt dengang.”

Han opfordrer utilfredse medarbejdere til at gå til ledelsen eller at rejse problematikken gennem deres tillidsvalgte. Til oplysningerne om, at Elin Isaksen allerede har forsøgt sig med at gå til ledelsen, lyder svaret: 

“Jeg har aldrig hørt om det, og jeg sidder som formand for forvaltningen, så det har aldrig været deroppe og vende i hvert fald,” siger han og fortsætter: 

“Men hvis man ikke kan ånde i sit tøj, er det jo ikke godt nok. Det skal jo være til at være på sin arbejdsplads. Det, synes jeg, at hun skal henvende sig om igen. Så tænker jeg da, at man må finde en løsning.”

På Linda Robak Hjort-Hansens arbejdsplads har de en slush ice-maskine, som skal hjælpe med at køle beboere og ansatte ned.

Opsmøg på buksen og slush ice-maskine

Ved Gulkrog Plejecenter i Vejle arbejder social- og sundhedsassistenten Linda Robak Hjort-Hansen. I sommervarmen er hun iført en t-shirt og bukser, der kan smøges op til knæene. En uniform, hun er fint tilfreds med. 

Når temperaturen stiger, har medarbejderne også mulighed for at bruge deres egne bukser eller leggings, men det benytter Linda Robak Hjort-Hansen sjældent. 

“Jeg synes egentlig, at det fungerer fint at smøge bukserne op, og det er rart at kunne tilpasse sin uniform med en t-shirt,” siger hun og fortsætter: 

“Altså jeg kan da godt mærke varmen her om sommeren, men det er ikke ulideligt at gå rundt i.”

På Linda Robak Hjort-Hansen arbejdsplads har de også et stort fokus på at køle af og få nok at drikke i varmen. Derfor har hendes leder skaffet en slush ice-maskine, der skaber stor glæde hos både beboerne og de ansatte. 

“Så husker vi lige hinanden på, at når vi giver borgerne noget at drikke, så skal vi også selv huske at få noget,” siger hun og fortsætter: 

“Det giver bare noget mere overskud til at være noget for andre, når man ved, at man har en leder i ryggen, der sørger for sådan noget.”


Fagbladet anbefaler