Sådan bruger du blå futter korrekt: De beskytter ikke mod bakterier, advarer ekspert
En hygiejnesygeplejerske forklarer, hvorfor blå futter ikke stopper spredningen af bakterier – og hvad deres egentlige formål er.
i dag kl. 15.07
Du har helt sikkert stødt på dem før.
De tynde skoovertræk i plastik, som skaber en barriere mellem sko og underlag, når urene overflader betrædes.
Skoovertrækkene, som mange nok også kender som ’blå futter’ er udbredt i blandt andet hjemmeplejen, hvor de kan tages på, inden man går ind i en borgers hjem.
Faktisk viser en rundspørge fra Fagbladet FOA til landets ti største kommuner, at det kun er en enkelt kommune, som har valgt helt at fjerne de blå futter fra hjemmeplejens arbejdsgang.
Når så mange kommuner vælger de blå skoovertæk til, er der også mange spørgsmål, som rejser sig: For hvad er de blå futters egentlige formål? Og kan de bruges som værnemiddel?
Fagbladet FOA har spurgt hygiejnesygeplejerske Jette Holt om de blå futters hygiejniske formål.
Hun arbejder på Statens Serum Institut og har beskæftiget sig med det infektionshygiejniske område siden 1998.
-
1
Kan de blå futter bruges som et værnemiddel mod smitte eller overførsel af bakterier?
Som udgangspunkt kan man ikke sige, at de blå futter kan bruges som værnemiddel, ifølge Jette Holt. Deres egentlige formål er at beskytte gulvene for snavs udefra, og de har derfor intet infektionshygiejnisk formål.
Dog anbefaler hun, at man tager højde for det enkelte hjem, inden man overvejer at kassere de blå futter fra sin arbejdsgang – der kan nemlig være visse hjem, hvor gulvene ikke er nogle, man har lyst til at betræde med sine sko.
”Gulvet er det mest forurenede sted i hele hjemmet, fordi støv, madrester og snavs udefra blandt andre ting, ligger på overfladen. De ting alene udgør ikke en risiko. Men hvis der ligger biologisk materiale som blod, urin eller andet, kan man bruge blå futter for at beskytte sine sko,” siger Jette Holt.
De blå skoovertæk kan dog aldrig skærme for forurening. Derfor bør medarbejderen anvende fodtøj, som kan vaskes i tilfælde af forurening fra for eksempelvis biologisk materiale.
-
2
Hvilken type fodtøj er bedst at bruge i borgernes hjem?
Der er ikke nogen lovgivning, som bestemmer, hvilke sko der skal benyttes i borgernes hjem. Derfor er det også meget forskelligt fra kommune til kommune, hvordan de lokale retningslinjer til fodtøj, ser ud.
Jette Holt kan derfor ikke sige, at noget skulle være bedre end andet. Men derfor er det en god idé at være opmærksom på, hvordan det ser ud, når bakterierne fra gulvet spreder sig til resten af rummet.
”Man kan forestille sig, at gulvet er fyldt med hvidt mel. Når du træder på det, så samler noget af det sig under sålen, men det kommer ikke over knæhøjde,” siger hun.
Det betyder også, at den eneste måde, som bakterierne fra gulvet kan sprede sig til omgivelserne på, er igennem vores hænder.
Og det er vigtigt at tage højde for, hvis man for eksempel skifter sko ved en borger eller bruger skoovertræk.
”Du må gerne bruge blå futter, men du skal være opmærksom på, at når du tager dem på og af, så forurener du dine hænder. Derfor skal der altid bruges håndsprit eller vaskes hænder bagefter,” siger Jette Holt.
-
3
Kan man genbruge de blå futter?
De blå futter er til engangsbrug og kan ikke genbruges. Det gælder også selvom skoovertrækkene altid bliver brugt ved den samme borger.
Man skal nemlig tænke på, at bakterier fra en anden persons sko, bliver overført til sine egne, hvis skoovertræk bruges flere gange.
”Undersiden af skosålen er jo det mest forurenede sted på hele éns arbejdsdragt. Så hvis de blå futter genbruges, kan det faktisk udgøre en infektionshygiejnisk risiko,” siger Jette Holt.
Derfor anbefaler Jette Holt også, at man som sundhedspersonale ikke genbruger udstyr, der har været tabt på gulvet, medmindre det rengøres først:
"Ting, der tabes på gulvet, skal som udgangspunkt smides ud, hvis det ikke kan gøres rent. På den måde undgår man at forureningen på gulvet kommer andre steder hen," uddyber hun.
-
4
Hvilke retningslinjer følger kommunerne?
Statens Serum Institut (SSI) er en dansk institution, som hører under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det er dem, som huser den Centrale Enhed for Infektionshygiejne (CEI) som udsteder de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR).
Kort sagt arbejder SSI og CEI for at beskytte befolkningens sundhed – og det er altså deres retningslinjer, som kommunerne følger, når de laver lokale regler om eksempelvis blå futter.
CEI’s anbefalinger til infektionshygiejne er altså ikke lovpligtige at følge, men de har stor autorisation, fordi de udstedes af SSI.
Det forventes derfor, at kommunerne følger CEIs anbefalinger og opdaterer dem, hvis der dukker ny forskning op på det infektionshygiejniske område.
-
5
Hvad er alternativerne til blå futter?
Den store frustration opstod fordi hjemmeplejen nu skulle beholde deres sko på, når de gik ind i borgernes hjem - og på den måde blev snavs udefra slæbt indenfor.
Det fik ansatte i hjemmeplejen til tasterne på et Facebook-opslag, som netop handlede om de blå skoovertræk.
Og her skulle det vise sig, at det er meget forskelligt hvordan de medarbejdere, som heller ikke bruger blå futter løser problemet med snavs udefra.
En skriver at hun har skiftesko med rundt til borgerne, og en anden siger, at de får udleveret et par træsko fra kommunen som personalet kan hoppe i.
Tip Fagbladet FOA
Har du en ide eller et tip til en historie Fagbladet FOA skal se nærmere på? Det kan være både positive og kritiske historier om dit arbejde, dit arbejdsliv og dine arbejdsforhold. Du kan trygt kontakte os, vi bruger ikke noget, uden du ved det. Du kan kontakte os på redaktionen@foa.dk
