Passer du på dig selv, når jobbet er voldsomt? Her er de bedste råd
Som faste psykologer i akutberedskabet rådgiver Lise og Ellen medarbejdere med store psykiske belastninger.
i dag kl. 16.22
”Vores medarbejdere kommer ud, hvor Familien Danmarks fantasi hører op.”
Sådan beskriver klinisk psykolog Lise Stampe Møller-Jørgensen vilkårene for medarbejderne i Region Hovedstadens Akutberedskab.
Her har hun været ansat i to et halvt år som fast psykologer for dem, der bliver sendt ud til ulykker, brande og katastrofer af enhver art, og for dem, der tager imod opkaldene på 1-1-2 eller 1813. Det seneste år har hun også haft en fast kollega, Ellen Helle Boesen, som også er klinisk psykolog.
I den forebyggende indsats fokuserer de blandt andet på undervisning i egenomsorg.
Når man bevidner lidelse, lider man også en lille smule selv. Det kan ikke undgås.
Lise Stampe Møller-Jørgensen, psykolog, Region Hovestadens akutberedskab
”I nogle faggrupper har det været lidt tabubelagt, at man kan blive berørt. Så vi sætter fokus på, at der er ting, der er svære, og at det er ok, at det er sådan,” siger Lise Stampe Møller-Jørgensen.
”Når man ofte er udsat for grufulde synsindtryk, ubehagelige lyde og fæle lugte, risikerer det at hobe sig op. Og så kan dagligdags hændelser vælte læsset, hvis man ikke ved, hvordan man løbende får afgiftet hjernen.”
Ellen Helle Boesen supplerer:
”Lige efter en hændelse kan man godt tænke, at man har det fint. Men reaktionen kan snige sig ind efter en måned eller to som det, vi kalder forsinkede traumer. Derfor er det vigtigt, at man løbende får bearbejdet hændelserne,” siger hun.
Men hvordan gør man så det i praksis?
Det har de to psykologer nogle værktøjer til, som de bruger i deres forebyggende arbejde for at undgå PTSD og øvrige belastningsreaktioner.
Her er psykologernes bedste råd til egenomsorg, når du er på arbejde:
Hjemmefronten er også vigtig
Når man har et job med store psykiske belastninger, kan det også sætte præg på ens privatliv.
”Vi hører ofte, at man kan føle sig ensom i sociale sammenhænge, fordi man har så særligt et job, som de færreste kan relatere til,” siger Ellen Helle Boesen.
Det kan udfordre parforholdet og den relation, man har til sin familie og venner.
”Derfor skal man være opmærksom, hvis man bliver mere kortluntet i privatlivet. Det vil typisk være et tegn på, at man er i mental ubalance, som kan skyldes noget arbejdsrelateret.”
Her er psykologernes bedste råd til egenomsorg, når du har fri:
De gode eksempler virker
Region Hovedstaden er den eneste region, som har psykologer ansat internt på det præhospitale område.
Ifølge Ellen Helle Boesen og Lise Stampe Møller-Jørgensen har det virket:
Flere og flere medarbejdere er blevet opmærksomme på, at de er der – og flere og flere er blevet opmærksomme på, hvor vigtigt det er med en defusing, når man har været ude for en barsk oplevelse.
På den måde bliver flere ting taget i opløbet, inden de udvikler sig til noget, der potentielt kan sætte sig fast og kræve et forløb med debriefing og i værste fald traumebehandling.
Defusing, debriefing og traumebehandling
Psykologerne i Region Hovedstadens Akutberedskab arbejder med tre hovedredskaber i forbindelse med voldsomme hændelser:
Defusing
De første timer efter en voldsom hændelse er afgørende for, hvordan den bliver lagret i hukommelsen.
Derfor er det blevet udbredt at udføre en såkaldt defusing, som helst skal være indenfor de første seks timer og foregå i rolige omgivelser.
I en defusing er det så vidt muligt alle, der har været involveret i hændelsen – fra personen på vagtcentralen til læger, reddere, brandpersonale og andre, der har været på stedet – som får mulighed for at fortælle, hvordan de kronologisk oplevede begivenhederne.
På den måde falder de bedre på plads i deres egne og i de andre hoveder.
Det er typisk lederen, der iværksætter defusing, men alle kan bede om den.
Debriefing
Hvis der er behov for at følge op på en voldsom hændelse, kan man planlægge en debriefing nogle dage senere.
Igen er det så vidt muligt alle involverede, som deltager, og man samler i rolige omgivelser op på, hvordan hver især har det med den hændelse, de har oplevet. Hele hændelsesforløbet bliver kortlagt, og der er plads til refleksion.
I forbindelse med en debriefing er man ekstra opmærksom på, hvad de involverede har haft af psykiske reaktioner i forlængelse af den voldsomme hændelse, og psykologerne vurderer, om nogle har særligt behov for, at der bliver fulgt op.
Traumebehandling/EMDR
For nogle kan voldsomme hændelser sætte sig som traumer, man slås med flere måneder eller år senere.
I det tilfælde sættes der ind med et terapeutisk forløb, som blandt andet indeholder den relativt nye behandlingsform EMDR, som vi har skrevet mere om her.
EMDR-terapi har også vist sig at have positiv effekt på for eksempel PTSD, angst og depression.
Men hele fundamentet for, at kunne være i et krævende psykisk arbejde i mange år, begynder med den forebyggende indsats – og her er egenomsorgen en vigtig byggesten.
”Når man bevidner lidelse, lider man også en lille smule selv. Det kan ikke undgås,” siger Lise Stampe Møller-Jørgensen.
"Det er vigtigt med egenomsorg, for at man mentalt kan holde til det. Fokus er at sikre, at man mentalt er i balance, så man kan holde til den uvished, meningsløshed og nogle gange død, man møder i jobbet."
