Passer du på dig selv, når jobbet er voldsomt? Her er de bedste råd

Ellen Helle Boesen (tv.) og Lise Stampe Møller-Jørgensen på psykologbriksen i Akutberedskabet i Region Hovedstaden. Allan Wahlers

Som faste psykologer i akutberedskabet rådgiver Lise og Ellen medarbejdere med store psykiske belastninger.

i dag kl. 16.22

”Vores medarbejdere kommer ud, hvor Familien Danmarks fantasi hører op.”

Sådan beskriver klinisk psykolog Lise Stampe Møller-Jørgensen vilkårene for medarbejderne i Region Hovedstadens Akutberedskab.

Her har hun været ansat i to et halvt år som fast psykologer for dem, der bliver sendt ud til ulykker, brande og katastrofer af enhver art, og for dem, der tager imod opkaldene på 1-1-2 eller 1813. Det seneste år har hun også haft en fast kollega, Ellen Helle Boesen, som også er klinisk psykolog.

I den forebyggende indsats fokuserer de blandt andet på undervisning i egenomsorg.

Når man bevidner lidelse, lider man også en lille smule selv. Det kan ikke undgås.

Lise Stampe Møller-Jørgensen, psykolog, Region Hovestadens akutberedskab

”I nogle faggrupper har det været lidt tabubelagt, at man kan blive berørt. Så vi sætter fokus på, at der er ting, der er svære, og at det er ok, at det er sådan,” siger Lise Stampe Møller-Jørgensen.

”Når man ofte er udsat for grufulde synsindtryk, ubehagelige lyde og fæle lugte, risikerer det at hobe sig op. Og så kan dagligdags hændelser vælte læsset, hvis man ikke ved, hvordan man løbende får afgiftet hjernen.”

Ellen Helle Boesen supplerer:

”Lige efter en hændelse kan man godt tænke, at man har det fint. Men reaktionen kan snige sig ind efter en måned eller to som det, vi kalder forsinkede traumer. Derfor er det vigtigt, at man løbende får bearbejdet hændelserne,” siger hun.

Men hvordan gør man så det i praksis?

Det har de to psykologer nogle værktøjer til, som de bruger i deres forebyggende arbejde for at undgå PTSD og øvrige belastningsreaktioner.

Her er psykologernes bedste råd til egenomsorg, når du er på arbejde:

1

Forbered dig så godt som muligt

Jo mere viden, du har om den opgave, du skal ud til, joo bedre kan du nå at forberede dig selv og dit nervesystem. Hvis det er muligt, så spørg hellere en gang for meget, hvis noget er uklart. Udfordringen er, hvis situationen udvikler sig i forbindelse med ulykker eller tilspidsede situationer. Det kan du naturligvis ikke gardere sig imod, men så er der andre ting, du skal være opmærksom på.

2

Hvordan har du det bagefter?

Hvis du har været ude for en hændelse, der virkede voldsom på dig, er det vigtigt at mærke efter: Er du ufokuseret? Har du svært ved at slappe af? Eller har du brug for at trække dig? Så skal du måske i stedet søge hjælp fra din leder eller en kollega. Ofte har vagthavende leder ansvar for en såkaldt defusing for alle, der har været involveret i en voldsom hændelse. Men du kan også bede om det.

3

Tal med en kollega

Gode kolleger hjælper hinanden ovenpå voldsomme hændelser. Men hvis du vil have den bedst mulige feedback, er det vigtigt, at du altid spørger din kollega først, om han eller hun er klar til at lytte. Ellers risikerer du, at din kollega oplever det som belastende at skulle forholde sig til dine oplevelser. Hvis den ene kollega ikke kan rumme at lytte til dig, er der sikkert en anden, som kan.

4

Få det ud af kroppen

I løbet af de første seks timer deltager du måske i en obligatorisk defusing. Men det er også vigtigt, at du bagefter får afledt dine tanker – ellers er risikoen for at udvikle et traume større. Det kan for eksempel være i form af fysisk træning. Men det kan også være, du ser en film, lytter til musik eller spiller tetris. Det handler om, at stresshormonerne skal finde deres normale leje igen.

5

Det er ok med en timeout

Det kan generelt være meget intenst at være på vagt i 12 timer eller mere. I løbet af så mange timer kan selv den almindelige kollegasnak også blive overvældende. Derfor er det ok, at du trækker dig, når det er muligt, hvis du har brug for det. Ingen kan være ’på’ i 12 timer i træk.

6

Psykologisk tryghed

I Akutberedskabet i Region Hovedstaden kan de ansatte også selv tage fat i psykologerne helt anonymt. Men den mulighed er det ikke alle, der har på deres arbejdsplads. Føler du, der mangler rum til at passe på dig selv ved for eksempel at tale med dine kolleger eller din leder, når noget føles svært? Så tag fat i din tillidsmand, arbejdsmiljørepræsentanten eller din lokale FOA-fagforening.

Hjemmefronten er også vigtig

Når man har et job med store psykiske belastninger, kan det også sætte præg på ens privatliv.

”Vi hører ofte, at man kan føle sig ensom i sociale sammenhænge, fordi man har så særligt et job, som de færreste kan relatere til,” siger Ellen Helle Boesen.

Det kan udfordre parforholdet og den relation, man har til sin familie og venner.

”Derfor skal man være opmærksom, hvis man bliver mere kortluntet i privatlivet. Det vil typisk være et tegn på, at man er i mental ubalance, som kan skyldes noget arbejdsrelateret.”

Her er psykologernes bedste råd til egenomsorg, når du har fri:

1

Sover du godt nok?

Hvis du ikke sover godt om natten, er det sandsynligvis tegn på, at du går og rumler over noget. Dårlig søvn og uoplagthed gør det kun værre. Følg derfor altid de gængse råd om at sove bedre: Lad være med at kigge på skærm, inden du skal sove. Følg ikke med på arbejdet, og lad være med at dyrke alle de forfærdelige ting, der sker i verden lige inden sengetid.

2

Sund livsstil

Sunde madvaner hjælper. Du kan for eksempel tage udgangspunkt i kostrådene fra Fødevarestyrelsen. Motion forebygger også stress og psykisk overbelastning. Dog skal du passe på med at overtræne, hvis du er presset, da det risikerer at øge et i forvejen højt niveau af stresshormoner i kroppen. Husk, at det nogle gange er bedre at gå en tur på blød skovbund.

3

Tal med din partner

Så længe du overholder din tavshedspligt, kan du også tale med din partner, når du har haft en udfordrende arbejdsdag. Men ligesom med dine kolleger er det vigtigt med en nænsom indflyvning, så du ikke bare slynger dagens katastrofe ud over spisebordet. Spørg først, om partneren ’orker at høre’ om den alvorlige hændelse, der har gjort indtryk. Husk, at partneren også kan have haft en svær dag.

4

Hav en telefonliste klar

Hvis du ikke har en partner, eller din partner ikke er klar til at lytte, kan du have en liste med en håndfuld navne på kolleger og venner, som du kan ringe til i nødstilfælde. Her skal du igen være opmærksom på indflyvningen, så du lige spørger, når du ringer op, om det passer godt med en svær samtale. Hvis ikke, skal du ringe videre til næste på listen.

5

Problemer i det private

De færreste kommer igennem livet uden at have udfordringer med deres børn, syge forældre eller konflikter i familien eller omgangskredsen. Når du er i de perioder, kan det være en god idé at sige det til din leder, din tillidsmand eller måske alle kollegaer, så de ved, hvorfor du måske ikke er helt nærværende eller helt dig selv. Pas ekstra godt på dig selv på jobbet i de perioder, hvis du kan.

6

Din omgangskreds

Prøv så vidt muligt at være sammen med mennesker, du lader op sammen med – samvær, du glæder dig til, fremfor samvær, der dræner dig. Det er ikke det samme, som at du ikke skal stille op, når nogen i dit private netværk har brug for hjælp. Men du skal kun stille op i det omfang, du føler, du har overskud til. Om nødvendigt må du forklare, at du selv har brug for at lade op først.

7

Husk at holde fri

Og husk så igen at holde fri, når du har fri. Sørg for at restituere, og sørg også for at få din alenetid – det har næsten alle brug for, og det skal du ikke have dårlig samvittighed over.

Det handler om, at stresshormonerne adrenalin og kortisol skal finde deres normale leje igen, når man har været ude for en voldsom hændelse, forklarer psykologerne.. Allan Wahlers

De gode eksempler virker

Region Hovedstaden er den eneste region, som har psykologer ansat internt på det præhospitale område.

Ifølge Ellen Helle Boesen og Lise Stampe Møller-Jørgensen har det virket:

Flere og flere medarbejdere er blevet opmærksomme på, at de er der – og flere og flere er blevet opmærksomme på, hvor vigtigt det er med en defusing, når man har været ude for en barsk oplevelse.

På den måde bliver flere ting taget i opløbet, inden de udvikler sig til noget, der potentielt kan sætte sig fast og kræve et forløb med debriefing og i værste fald traumebehandling.

Defusing, debriefing og traumebehandling

Psykologerne i Region Hovedstadens Akutberedskab arbejder med tre hovedredskaber i forbindelse med voldsomme hændelser:

Defusing

De første timer efter en voldsom hændelse er afgørende for, hvordan den bliver lagret i hukommelsen.

Derfor er det blevet udbredt at udføre en såkaldt defusing, som helst skal være indenfor de første seks timer og foregå i rolige omgivelser.

I en defusing er det så vidt muligt alle, der har været involveret i hændelsen – fra personen på vagtcentralen til læger, reddere, brandpersonale og andre, der har været på stedet – som får mulighed for at fortælle, hvordan de kronologisk oplevede begivenhederne.

På den måde falder de bedre på plads i deres egne og i de andre hoveder.

Det er typisk lederen, der iværksætter defusing, men alle kan bede om den.

Debriefing

Hvis der er behov for at følge op på en voldsom hændelse, kan man planlægge en debriefing nogle dage senere.

Igen er det så vidt muligt alle involverede, som deltager, og man samler i rolige omgivelser op på, hvordan hver især har det med den hændelse, de har oplevet. Hele hændelsesforløbet bliver kortlagt, og der er plads til refleksion. 

I forbindelse med en debriefing er man ekstra opmærksom på, hvad de involverede har haft af psykiske reaktioner i forlængelse af den voldsomme hændelse, og psykologerne vurderer, om nogle har særligt behov for, at der bliver fulgt op.

Traumebehandling/EMDR

For nogle kan voldsomme hændelser sætte sig som traumer, man slås med flere måneder eller år senere.

I det tilfælde sættes der ind med et terapeutisk forløb, som blandt andet indeholder den relativt nye behandlingsform EMDR, som vi har skrevet mere om her.

EMDR-terapi har også vist sig at have positiv effekt på for eksempel PTSD, angst og depression.

Men hele fundamentet for, at kunne være i et krævende psykisk arbejde i mange år, begynder med den forebyggende indsats – og her er egenomsorgen en vigtig byggesten.

”Når man bevidner lidelse, lider man også en lille smule selv. Det kan ikke undgås,” siger Lise Stampe Møller-Jørgensen.

"Det er vigtigt med egenomsorg, for at man mentalt kan holde til det. Fokus er at sikre, at man mentalt er i balance, så man kan holde til den uvished, meningsløshed og nogle gange død, man møder i jobbet."

Få psykologhjælp via pensionskassen PenSam


Fagbladet anbefaler