Overgreb, krænkelser og vold mod anbragte børn:Mindst 19 botilbud tvangslukket på fire år

Vold, krænkelser og overgreb. På fire år er mindst 19 botilbud blevet tvangslukket på grund af uacceptable forhold på steder, der skulle have været trygge rammer for sårbare børn og voksne.

Det viser Fagbladet FOAs gennemgang af tvangslukkede botilbud godkendt efter §107 og §108, der er henholdsvis midlertidige og længerevarende botilbud.

”En tidligere ung pige i tilbuddet har oplevet et seksuelt overgreb af en ældre dreng i tilbuddet. Denne episode blev ikke beskrevet og vedkommende fik kun hjælp af sin primærpædagog,” skriver socialtilsynet eksempelvis i en tilsynsrapport.

I rapporten beskrives ledelsen som "særdeles inkompetent", og myndighederne kritiserer, at tilbuddet opnåede et stort økonomisk overskud trods massive problemer med vold og utryghed. Inden tvangslukningen genererede tilbuddet et overskud på 4,2 millioner kroner over to år.

Ekspert: For let at blive godkendt

De 19 botilbud fremgår af en opgørelse, som Fagbladet FOA har modtaget fra landets socialtilsyn.

Alle 19 var drevet af privat aktør. Og det får Eva Naur, lektor i socialret på Aarhus Universitet, til at stemple dele af handicap- og socialområdet som "det vilde vesten".

”Mere eller mindre hvem som helst kan blive godkendt til at drive botilbud, man skal bare være i stand til at lave pæne beskrivelser, indrette sig i gode fysiske rammer og formulere fine formål. Systemet bygger på en naivitet, hvor man tror, at alle vil gøre det godt. Men alt for mange uden rette kompetencer bliver godkendt til at drive botilbud,” siger hun.

Udsagnet bakkes op af Mads Roke Clausen. Han er direktør i LOS, der er en brancheorganisation for private sociale tilbud.

”I Danmark kan du ikke blive træner for et seriøst fodboldhold uden trænerlicens, men du kan komme ind fra gaden og lede et botilbud for udsatte borgere. Det presser de dygtige, private aktører, at nogen ud af det blå laver et tilbud og tror, at de kan tjene nogle penge. Det er dybt skadeligt for hele branchens troværdighed,” siger han.

”Netop derfor er socialtilsynet vigtigt, da de hurtigt skal finde de sociale tilbud, der ikke har kompetencer og værdier i orden,” tilføjer Mads Roke Clausen.

Fagbladet FOAs gennemgang af de 19 tvangslukkede tilbud viser, at lav faglighed blandt både ledelse og medarbejdere samt alvorlig forsømmelse af borgernes behov er gennemgående problemer.

Og så får flere også kritik for at skabe et uhensigtsmæssigt stort overskud. I årene op til tvangslukningen formåede fem af botilbuddene sammenlagt at lave et overskud på mere end 19 millioner kroner.

I FOA undrer næstformand Thomas Enghausen sig over, hvordan mange tilbud i første omgang blev godkendt.

"Vi har efterhånden set mange eksempler på folk, der åbner et bosted, hvor man må spørge, hvordan det kunne lade sig gøre. Men det her system bygger i høj grad på tillid, fordi vi har at gøre med mennesker, der har brug for støtte og varig omsorg. Men igen og igen har vi set meget kyniske folk med et hjerte, der banker for at lave hurtige penge. Og så har man ikke noget at gøre inden for området," siger han.

Foreslår autorisationsordning

Hos LOS pointerer direktør Mads Roke Clausen, at der også har været dårlige sager blandt offentlige tilbud, og at alle sager skal tages "meget alvorligt".

”Det rammer meget sårbare mennesker, og tilbuddene er i øvrigt drevet for skattekroner. Men vi skal også huske, at langt de fleste tilbud – både offentlige og private – leverer rigtig god kvalitet, og så er der brodne kar. Og det er dem, det gælder om at få ud,” siger han.

Af samme årsag mener LOS, at der bør indføres lovkrav om autorisation for ledere af sociale tilbud, som skal opnås gennem efteruddannelse i blandt andet ledelse og modarbejdelse af forråelse.

”På samme måde som for eksempel læger og psykologer arbejder under autorisation. Vi mener også, at der skal være et nævn, som kan fratage ens autorisation,” siger Mads Roke Clausen.

Forslaget møder opbakning hos FOA.

"Det kan man sagtens lade sig inspirere af og undersøge nærmere. For vi har også set eksempler, hvor nogen bliver lukket, og så opstår igen kort efter under nyt navn eller nyt cvr-nummer. En form autorisationsmodel vil sikre, at man har en stærkere hånd i hanke med stederne," siger næstformand Thomas Enghausen.

Hovedparten af de tvangslukkede tilbud havde gennem flere år modtaget hård kritik, uden at der blev taget nødvendige skridt til forbedring. Ifølge Eva Naur bør de mange sager, der grænser til omsorgssvigt, vække alvorlig bekymring hos kommunerne.

”Kommunerne skal i langt højere grad leve op til deres pligt med at føre tilsyn med de borgere, de har anbragt på private botilbud. Lige nu betaler de mange millioner af kroner for det, der i bedste fald er ’varm luft’ og i værste fald er omsorgssvigt af nogen af de allersvageste borgere i samfundet,” advarer hun.

KL: Ikke godt nok

Det har ikke været muligt at få et interview med KL. I et skriftligt svar vælger Ulrik Wilbek, der er formand for KL’s socialudvalg, ikke at svare på kritikken fra Eva Naur. 

Han pointerer, at det er socialtilsynets opgave at godkende de private tilbud.

”Derfor forventer vi selvsagt også, at når de har sat godkendelses-stemplet, så har tilbuddene også den fornødne kvalitet.”

”Desværre oplever vi nogle gange, at private tilbud slipper igennem nåleøjet, selvom kvaliteten ikke er i orden. Og det er ikke godt nok. Det er forhold, der viser sig efter, at tilbuddet er blevet godkendt. Det kan for eksempel handle om uhensigtsmæssig adfærd i forhold til økonomiske dispositioner,” lyder det fra Ulrik Wilbek.

I Socialtilsyn Hovedstaden forklarer Kristina Vang Jensen, souschef og stabsleder, at godkendelse af nye tilbud baserer sig på en faglig vurdering af, om det er sandsynligt, at tilbudsledelsen kan drive et tilbud med en tilfredsstillende kvalitet.

”Eftersom der ikke er et tilbud i drift at vurdere den faglige kvalitet på, foretager vi en skønsmæssig vurdering med afsæt i alle de kriterier og indikatorer, der fremgår af kvalitetsmodellen."

"I godkendelsesprocessen har vi flere samtaler og dialoger med tilbudsledelsen, og vi lægger vægt på, om ledelsen har viden og erfaring inden for det område, som tilbuddet søger godkendelse til,” lyder det i en skriftlig kommentar.