Omsorg er ikke kun for kvinder: Jógvan har gjort det i 20 år
Jógvan Ditlevsen er er en af syv mænd blandt 54 ansatte. Han er social- og sundhedsassistent i hjemmeplejen i Svendborg på tyvende år, og han kunne ikke forestille sig noget andet arbejde. Men han vil gerne have flere mænd ombord.
16. april
Kvinder er bedst til at holde styr på hjemmet. De er bedst til at passe børn. Og så er de mest omsorgsfulde overfor ældre.
Tre fordomme, de fleste af os har hørt før.
Én af dem, vil 41-årige Jógvan Ditlevsen gerne gøre op med.
For som social- og sundhedsassistent i hjemmeplejen i Sektion Faaborgvej i Svendborg Kommune er omsorg også en naturlig del af hans arbejde.
”Man kan ikke lære at være omsorgsfuld. Det er noget, der er i en og kommer hjemmefra,” forklarer Jógvan.
Og Jógvan ved, hvad han taler om. I over 20 år har han arbejdet i et fag domineret af kvinder. I dag er han en af syv mænd blandt 54 ansatte.
Derfor vil Jógvan gerne have flere mænds opmærksomhed på netop dette job, for hvis du spørger ham, er det absolut ikke kun for kvinder.
Siger tingene direkte
Jógvan oplever, at en arbejdsplads godt kan være præget af fnidder.
”Det giver en meget bedre harmoni, at der både er kvinder og mænd på en arbejdsplads,” siger Jógvan Ditlevsen og griner.
Måske er der ovenikøbet noget, de fleste mænd er bedre til end de fleste kvinder.
”Vi er nok bedre til at sige tingene direkte. Vi går ikke, og pakker det ind og holder på det i flere måneder,” siger Jógvan.
Har du meldt dig til eksklusivt foredrag med Christina Sander?
Torsdag den 24. april klokken 19.00 kan du – hjemme foran computeren – være med i et helt eksklusivt liveforedrag, når debattør og influencer Christina Sander gør os klogere på det usynlige arbejde, som kvinder oftest tager på sig i hjemmet.
Du kan melde dig til lige her:
Det er selvfølgelig helt gratis, hvis du er medlem af FOA.
Selvom det ikke er noget, Jógvan bruger meget energi på i sin hverdag, har han altid været meget bevidst om, at han er mand i en kvindedomineret branche.
”Jeg har engang undervist på sosu-skolen om dét at være mand i et kvindefag. Ti år senere mødte jeg en kvinde fra holdet, som sagde: 'Jeg har aldrig glemt, at du sagde, du ikke tænkte over, om gardinerne hang lige – du havde bare fokus på borgeren. Det er måske typisk for en mand at tænke sådan.' Og ja, det kan godt være – men det kunne også bare være, fordi jeg var ung”, svarede jeg, fortæller Jógvan.
Klassiske fordomme bliver aflivet
Jógvan Ditlevsen forholder sig til ni klassiske fordomme om faget.
Det er bare et rengøringsjob.
”De sidste 2,5 år har jeg gjort rent fem gange. Det er en ommer.”
Det kræver ikke særlige kompetencer.
”Det kræver ekstremt mange kompetencer. Du skal virkelig kunne læse mennesker og se en forandring på kroppen.”
Det er kun for kvinder.
”Hvis jeg nu tog min bil til mekanikeren, og så han siger: ”Jamen, den får jeg lige Lotte til at lave”, og jeg siger: ”Ej prøv at høre, den skal Lotte fandme ikke lave”. Hvad vil de så sige der?
Køn bliver ligegyldigt, hvis du kender borgerens baggrund, og at borgeren føler, at han/hun har en relation til dig.”
Der er ingen karrieremuligheder.
”Jeg begyndte som hjælper. Så blev jeg vejleder. Jeg er demensnøgleperson. Jeg er uddannet i palliation og i forhold til misbrug. Jeg har været forflytningsvejleder. Jeg har et hygiejnekursus. Jeg er stedfortræder i sektionen. Og så har jeg været sektionsleder.
Så jo, mulighederne er der. Og du kan godt blive leder, hvis du er assistent.”
Det er et deltidsarbejde.
”Ja, det er det. For nogen. Jeg vil da ønske, at der er flere, der gerne vil op på 37 timer. Men det er også fedt, at man kan vælge at sige, at man vil bidrage med 32 timer, i stedet for at sige, at man vil bidrage med nul og så ikke være i faget.”
Alle kan blive det.
”Man skal jo kunne være der for sig selv, for at kunne være der for andre. For du skal have et mentalt overskud til at arbejde med andre mennesker. Og hvis du ikke har det, så ender det med at folk hænger i lifte.”
Det er ikke for nogen med ambitioner.
”Det er ikke alle, der har ambitioner om at skulle blive sektionsleder eller områdeleder eller hvad det skulle være. Det er jo meget individuelt. Men mulighederne er der, som i alle andre fag.”
Der er ikke prestige i jobbet.
”Jeg vil gerne sige nej, fordi det generelle billede af hjemmeplejen er, at det ikke er et prestigefyldt job. Men når jeg kan se, hvor taknemmelige og anerkendende de pårørende er, og at de kan se, hvor mange ting vi har med at gøre, og hvordan vi drager omsorg og gør professionelt arbejde. Så får vi en anden prestige. De er med til at tale det op, fordi de ser jo, hvad vi går og laver.”
De tjener ingenting.
”Nej. Det er blevet bedre, men... Man bliver nødt til at følge med, hvordan lønnen også følger de andre arbejdsgrene.”
”Om jeg er mand, kvinde, mørk…”
Han har selv oplevet at blive mødt af kollegaer med, at ”det er nok, fordi du er mand, at du ikke kan komme der”, når en borger ikke ville have besøg af ham.
Men Jógvan ved, at det intet har med det at gøre.
”Uanset om jeg er mand, kvinde, mørk i huden eller noget helt fjerde, så handler det om, at man fokuserer på problematikken og er åben for, at der kan være mange forskellige årsager. Det er noget, jeg har arbejdet med i mange år,” fortæller Jógvan.
Uanset om jeg er mand, kvinde, mørk i huden eller noget helt fjerde, så handler det om, at man fokuserer på problematikken og er åben for, at der kan være mange forskellige årsager.
Jógvan Ditlevsen, Social- og sundhedsassistent, hjemmeplejen, Sektion Faaborgvej i Svendborg
Som eksempel, forklarer Jógvan, kan det være en kvinde, der ikke vil bades af ham. Her mener han, det er altafgørende, at han ikke låser sig fast på, at det er fordi, han er mand, at hun ikke vil bades af ham.
Han mener nemlig, at det er vigtigt at kigge ind bag ved borgeren. Har borgeren haft nogle tidligere oplevelser, det kan være en voldelig ægtefælle, at de er blevet misbrugt, eller andre ting, der gør det svært i forhold til ham som mand.
”Jeg bruger meget tid på at danne en relation, og jeg er meget åben omkring mig selv. Men man skal give sig tid til det.”
Prøv det
Selvom Jógvan gør en indsats, er det svært at få unge mænd til at blive i faget efter et sabbatår.
”Det er rigtig svært at fange dem og sige, er det ikke det her, du gerne vil? Selvom de synes det er fedt, at det er et kanon givende arbejde, og at de nyder det,” fortæller Jógvan. Og han ved godt hvad årsagerne er:
”Løn, arbejdstider, weekendarbejde.”
Ting, der umiddelbart er svære at ændre på, og derfor mener Jógvan også, at fokus skal være på noget andet, hvis der skal være forhåbninger om at rekruttere nye medarbejdere – også mænd.
”Jeg tror, noget af det, der kunne tiltrække flere, er at synliggøre, at mange mænd søger mod for eksempel ambulancefaget på grund af den akutte fase – det er spændende. Men den slags situationer findes jo også i hjemmeplejen. Det skal vi blive bedre til at tale op,” siger Jógvan og fortsætter:
”For mit vedkommende er det psykiatrien, den akutte fase og palliation, jeg godt kan lide.”
Men det er heller ikke kun den action-prægede del af arbejdet, Jógvan mener, det er værd at flage for:
”De er ikke bare at hjælpe folk i bad, og så gå igen. Det er alt det, der ligger bagved. Er der forandringer? Er der noget ved huden? Går de og halter? Har de smerter? Har de en anden vejrtrækning? Alle de her ting er jo med til at give en observation på, hvordan borgernes helbred er - og hjælpe dem, inden det bliver akut,” forklarer Jógvan.
Og hvis han skulle sige én ting til andre mænd for at få dem til at overveje faget, er det simpelt:
”Man skal prøve det og se, hvad det er.”
