Nye voldsomme tal: Så mange medarbejdere i ældreplejen oplever forråelse i hverdagen

Lige knap syv ud af ti ansatte i ældreplejen oplever tidlige tegn og faresignaler på forråelse. Det viser en ny undersøgelse fra FOA.

Tegnene spænder bredt – fra nedsat empati, irritation, skældud og manglende interesse til konflikter over småting og negative ord om borgere, patienter eller deres pårørende.

Tallene ser endnu værre ud for dem, som dagligt oplever en utilstrækkelig bemanding på deres arbejde. Her oplever ni ud af ti et eller flere tegn på forråelse. Det gælder 44 procent af dem, der sjældnere end månedligt oplever utilstrækkelig bemanding.

De nye tal sætter en tyk streg under, at forrået adfærd ikke handler om ’onde medarbejdere’ eller ’brodne kar’. Det tegner et billede et presset fag med urimelige arbejdsvilkår, der gør det svært at yde den omsorg, de ansatte gik ind i faget for at give. Det mener psykolog og ekspert i forråelse, Dorthe Birkmose.

”Det her er et kraftigt opråb fra medarbejderne om, at de lider,” siger hun.

Utilstrækkelig bemanding giver mere forråelse

At undersøgelsen viser en klar sammenhæng mellem utilstrækkelig bemanding på jobbet og antallet af tegn på forråelse hos de ansatte, er ikke mærkeligt, forklarer Dorthe Birkmose. For manglen på kolleger skaber moralsk stress, som kan lede til forråelse.

”Den moralske stress, som er den slags stress, der opstår, når man som fagperson kan sit fag og ved, hvordan man løser sine opgaver, men på grund af dårlige arbejdsvilkår ikke har mulighed for det – det er vores største problem. Den moralske stress fører både til den aggressive, irritable del af forråelsen og til den indadvendte del, hvor man resignerer og prøver at gøre sig selv ligeglad, selvom man selvfølgelig ikke er ligeglad med, hvordan man behandler andre mennesker,” siger Dorthe Birkmose.

Moralsk stress og manglen på kolleger fører også til skyggearbejde, hvor medarbejdere og mellemledere arbejder fagligt forsvarligt ’undercover’ og tager sig den tid, som borgerne har brug for, selvom de ikke selv reelt har tid nok, fortæller psykologen.

”Når vi mangler medarbejdere, som vi gør, skal de, der er tilbage, jo arbejde endnu hårdere for at få tingene til at hænge sammen. Og jeg har talt med ledere, som med tårer i øjnene siger, at de er nødt til at ansætte alle over 18 år. Men det er jo ikke alle mennesker over 18 år, der kan varetage så svært et speciale, som ældreområdet er,” siger hun.

Pseudoarbejde slider

Også mængden af meningsløst pseudoarbejde tærer på de ansatte i ældreplejen, mener Dorthe Birkmose.

”Det er ikke kun et spørgsmål om, hvor mange ansatte der er, men det er også et spørgsmål om det, man skal bruge sin tid på, og meningsløse opgaver kan også være med til at øge den moralske stress,” siger hun.

”Pseudoarbejde i ældreplejen er for eksempel, når man skal opleve endnu en omstrukturering, eller arbejdspladsen har indkøbt endnu et IT-system, som ikke fungerer, eller når man skal indsamle data, som ikke skal bruges til noget, når man indgår i en trivselsundersøgelse, der aldrig kommer til at kaste noget trivsel af sig og så videre,” siger hun.

Afsløringsdokumentarer gør det værre

De seneste års dokumentarer optaget med skjult kamera – sagen fra Kongsgården i Aarhus og Nørremarken i Køge for eksempel – med fokus på forråelse har ifølge Dorthe Birkmose heller ikke gjort noget godt for faget eller for mængden af pseudoarbejde.

”Da man startede med afsløringsjournalistikken, var det jo meningen, at de dårlige forhold skulle frem i lyset, så vi kunne få gjort noget ved problemet. Men det eneste det skabte, var forargelse, fordømmelse og udskamning af nogle enkelte medarbejdere. Nogle pårørende blev bange for, hvad der foregår, når de ikke er til stede, og medarbejderne blev bange for skjult kamera. Og så var der nogle politikere, der blev så bange, at de indførte mere kontrol og mere tilsyn,” siger hun.

Vi skal tale om problemerne – ikke den enkelte

Netop på grund af de dokumentarer er der kommet et endnu større behov, mener Dorthe Birkmose, for at få styrket den psykologiske tryghed for medarbejderne. De skal føle, at de har mulighed for at kritisere det kritisable uden at skulle hænges ud eller udskammes.

”Vi skal tale om fejlene, om problemerne, om den moralske stress, om det slid, det fører til, at man som menneske bliver nødt til at reagere på den her måde – ikke om den enkelte medarbejder eller leder, der begår fejlene. Det øger den psykologiske tryghed at kunne tale om problemerne uden at gøre nogen til problemet,” siger Dorthe Birkmose.

De lige knap 2.000 FOA-medlemmer, som har svaret på FOAs undersøgelse, kalder Dorthe Birkmose derfor for stærke, modige og ærlige.

”De er ikke stolte af deres reaktioner, og det ville have været forståeligt, hvis de ikke ville tale om forråelse, fordi det er skamfuldt. Derfor er det så stærkt og modigt, at de svarer helt ærligt,” siger hun.

”Jeg håber, at FOAs undersøgelse kan få frem i lyset, at når man giver medarbejdere og mellemledere dårlige arbejdsvilkår, så har det fatale konsekvenser. Det er 30 års politiske beslutninger, der har ført os til det vilde problem med moralsk stress, forråelse, skyggearbejde og medarbejderflugt, som vi står med i dag,” siger hun.

FOA: Vi skal se på de bagvedliggende årsager

Hos FOA kalder Tanja Nielsen, som er formand for Social- og Sundhedssektoren, undersøgelsens resultater for ’triste og forventelige’. Hun håber, at undersøgelsen og FOA-medlemmernes ærlige opråb kan være med til at nuancere debatten om ældreplejen, og om hvordan forråelse er en konsekvens af og en forsvarsmekanisme mod ikke at have mulighed for at give den omsorg, man som ansat ønsker.

”Det er let at pege fingeren mod medarbejderne, som på billederne i dokumentarer ikke gør nok, men vi kommer ingen steder, forholdene bliver ikke bedre, hvis vi ikke ser bagom konsekvenserne. Der er ingen, der har lyst til at se mennesker ikke få opfyldt deres behov. Mindst af alt de medarbejdere, der ser og taler med de ældre hver dag. Hvis vi skal ændre vilkårene for vores ældre, skal vi kigge på årsagerne til problemerne og rammerne for at sikre en værdig ældrepleje,” siger Tanja Nielsen og peger pilen mod politikerne.

”Når ældreområdet ikke prioriteres højt nok, og ingen fra Christiansborg til byrådene vil tale om konsekvenserne, vil det uundgåeligt betyde en ringere kvalitet af hjælpen til vores ældre,” siger Tanja Nielsen.

Find mere materiale

FOA har gennem de seneste år haft fokus på moralsk stress, omsorgstræthed og forråelse – og på, hvordan det bedst forebygges.

I temaet ’Sig det højt – gør det fagligt’ på FOAs hjemmeside kan du finde masser materiale om emnet. Blandt andet er der links til webinarer med psykolog og ekspert i forråelsesrisiko Dorthe Birkmose.