Ny forskning:Her er forflytningerne, der belaster din krop allermest
I bunden af artiklen kan du læse fire anbefalinger, der kan hjælpe med at lette de slidsomme forflytninger.
05. maj
Fra seng til stol. Hjælp til toiletbesøg. Og så tilbage i sengen.
Forflytninger af borgere er en stor del af hverdagen for landets plejepersonale - og det belaster kroppen. Men nogle forflytninger er tungere end andre.
Skyldes det så, at de ikke vil passe på sig selv? Selvfølgelig ikke. Men der er nogle barrierer, der står i vejen
Jonas Ørts Vinstrup, forsker ved NFA
Nogle af de mest belastende forflytninger er blandt andet, når en borger skal flyttes mellem to senge, fra en seng til en stol eller længere op eller ned i en seng. Det viser ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
“De store forflytninger kræver et hav af delflytninger. Det er jo ikke fordi, at personalet hver gang bruger al deres styrke til at lave den enkelte forflytning. Men når man gør det her igen og igen i løbet af en dag, bliver den samlede belastning en udfordring,” siger Jonas Ørts Vinstrup, der er forsker hos NFA og en af personerne bag studiet.
Hjælpemidler sættes på bænken
Ofte kan tekniske hjælpemidler aflaste kroppen i forbindelse med de slidsomme forflytninger.
Alligevel er der stadig plejepersonale, der ikke altid bruger hjælpemidlerne, når de måske burde, fortæller Jonas Ørts Vinstrup.
“Skyldes det så, at de ikke vil passe på sig selv? Selvfølgelig ikke. Men der er nogle barrierer, der står i vejen,” lyder det.
Barriererne varierer, alt efter hvilket hjælpemiddel, der er tale om. Ved store hjælpemidler som gulvlifte og forflytningsplatforme er det ofte mangel på tid og besværet ved at betjene dem, der er en udfordring.
I forbindelse med de mindre hjælpemidler som glidestykker og overflytningsbræt er det på samme måde besværet, men også frygten for, at hjælpemidlet kan være utilregneligt.
De fire anbefalinger
Så hvad stiller man op for at bryde de barrierer, der står i vejen for, at hjælpemidlerne bliver brugt i hverdagen?
I samarbejde med blandt andet plejepersonale og arbejdsmiljørepræsentanter har forskerne fra NFA udarbejdet fire anbefalinger.
-
1
Mere tilgængelige hjælpemidler:
Det er af gode grunde umuligt at bruge hjælpemidler, som ikke er til rådighed. Derfor er det vigtigt, at hjælpemidlerne er tilgængelige, og at der er nok udstyr til plejepersonalet.
“Det handler blandt andet om at tage et kig på, om man overhovedet har de hjælpemidler, som skal bruges til den type borgere, man arbejder med,” siger Jonas Ørts Vinstrup.
-
2
Bedre planlægning af opgaver:
Det kan være svært at få enderne til at mødes i hverdagen.
Men hvis man styrker arbejdsplanlægningen, kan det skabe bedre tid til at bruge hjælpemidlerne og sikre, at de rette kollegaer er til stede, skriver NFA.
“Vi ved jo godt, at der er sindssygt travlt ude i virkeligheden. Men det kan give mening at have en mere systematisk tilgang til de forflytninger, man ved, kommer i løbet af dagen,” siger forskeren.
-
3
Øvelse gør mester:
Det er vigtigt at sikre, at plejepersonalet løbende bliver uddannet i at bruge hjælpemidlerne.
På den måde sikrer man også, at alle kender til fordelen ved rent faktisk at gøre brug af dem.
“Den her udfordring handler jo i høj grad om, at der er nogen derude, der ikke føler sig godt nok klædt på. Derfor er det vigtigt, at alle medarbejdere får den oplæring og støtte i arbejdet, som de har brug for, siger Jonas Ørts Vinstrup.
-
4
Kig på kulturen:
Sørg for at skabe en kultur, hvor det er en naturlig del af arbejdsdagen at anvende hjælpemidler.
“Det her lader til at være en meget vigtig faktor. Man bliver jo hurtigt smittet af, hvad andre - måske mere garvede - kollegaer gør," lyder det fra forskeren.
En hjælpemiddel-positiv kultur kan for eksempel opnås gennem kontinuerlig uddannelse i brugen og opbakning fra ledelsen.
