Ny forskning: Færre nattevagter i træk mindsker kroppens belastning

”Der er mange nattevagter, som oplever søvnunderskud. De sover for lidt, vågner for tidligt og kan ikke falde i søvn igen. Mange oplever at være mere irritable og trætte. Nogle melder, at de får problemer med maven – løs mave og hård mave.

Der er en række symptomer, som er relateret til natarbejde – og når man stopper med at arbejde om natten, holder de symptomer som regel op.

Folk med natarbejde har generelt større risiko for hjertekarsygdomme, diabetes og for visse former for kræft.

Det hænger sammen med, at vi fra naturens hånd er dagdyr.”

”Vi samlede nogle forskere for at se, om vi kunne komme med nogle anbefalinger til at nedsætte risikoen for hjertekarsygdomme, ulykker, kræft og graviditetsrelaterede komplikationer.

Vi kom frem til:

• Højst 3 nattevagter i træk
• Mindst 11 timer mellem to vagter
• Højst 9 timers varighed af vagter
• Desuden bør gravide normalt arbejde højst én nattevagt om ugen for at mindske risikoen for ufrivillig abort og andre graviditetskomplikationer.

Forskerne var enige om, at det gjaldt om at reducere døgnrytmeforstyrrelser.”

Du kan læse mere om anbefalingerne her.

”Vi har hormoner og enzymer i kroppen, og de har en døgnrytme. Nogle ting er høje på et tidspunkt, og andre på et andet tidspunkt.

Kortisol, som nogle også kalder et stresshormon, er højst om morgenen, lige inden man vågner og falder i løbet af dagen.

Hormonet melatonin er højt om natten og med til at regulere vores døgnrytme. Hormonet stiger om aftenen, er højst om natten og falder om morgenen, når der kommer lys.

Vi har lavet en undersøgelse, der hedder ’Midt om natten’, hvor politimænd arbejdede henholdsvis to, fire eller syv nattevagter i træk. Der målte vi melatonin, kortisol og testosteron.

Det, vi fandt, var, at kroppen prøver at tilpasse sig, at man har nattevagter, og det afhænger af, hvor mange man har i træk. Det er ligesom at have lidt jetlag. Man tvinger kroppen til at være vågen, hvor den normalt ville sove. Så prøver kroppen at tilpasse sig til det. Det går bare ikke altid så godt.

Jo flere nattevagter, deltagerne havde, jo længere skød de, hvornår deres kortisol toppede.

Jo flere nattevagter, de havde i træk, jo mindre melatonin udskilte de i løbet af et døgn.

Testosteron fulgte langt henad vejen søvnen, så det sprang flere timer, hvornår det var højst.

Hvis vi sammenligner kroppen med et orkester, hvor hormonerne er instrumenter, kan man sige, at ved flere nattevagter i træk, er kortisolen et instrument, der spiller hurtigere og hurtigere. Melatonin spiller lavere og lavere. Og testosteron spiller noget helt andet, end den plejer. Så orkesteret kommer ud af takt.

Og konklusionen var, at jo flere nattevagter i træk, jo mere kommer man ud af rytme. Det er et af argumenterne for, at anbefalingen er at have højst tre nattevagter i træk.”

”Vores forskning viser, at jo flere nattevagter, du har i træk, jo mere forskydes din normale døgnrytme. Det betyder, at alt andet lige, at det tager længere tid at forskyde tilbage til en normal døgnrytme, hvor man er vågen om dagen.

Det betyder omvendt også, at hvis man har færre nattevagter i træk, er det lettere at vende tilbage til en dagorientering.

Folk, der har fast har fast nattearbejde, siger, at det er svært, og et af deres argumenter er, at hvis man har fast nattearbejde, vænner man sin krop til at være vågen om natten og sove om dagen.

Men udfordringen er, at de fleste vender tilbage til dagorientering, når de har fri. Så skal de alligevel vende døgnet. Fast nattearbejde er forskere ved at undersøge i et nyt forskningsprojekt.”