Når generationerne clasher på jobbet: “Det handler meget om tonen”

Det kan være, de har indstillet det forkerte program på vaskemaskinen. At de snakker for meget i frokoststuen. Eller skal have for meget sparring og feedback.

Fordommene mellem yngre og ældre medarbejdere fyger om ørerne på Heidi, der arbejder på et plejecenter. Derfor spørger hun panelet i podcasten Dilemmaklubben med Malin om gode råd til, hvordan hun hjælper samarbejdet mellem yngre og ældre på vej.

”Jeg synes, der mangler lidt forståelse, især fra de erfarne, som så sætter dagsorden, og de unge, som jeg oplever, godt kan være lidt usikre,” fortæller hun i podcastafsnittet, som du kan lytte ti, hvis du klikker på afsnittet her. 

At komme ind på hinanden

Det mener også 24-årige Astrid Mailand Jonstrup, der er social- og sundhedsassistent på et rehabiliteringscenter i Assens.  

”Det handler meget om at få en relation og komme ind på hinanden. Men det kræver, at der er tiden til det og det er svært i vores fag, der er presset. Og så kan der hurtigt flyve en kommentar gennem luften,” mener Astrid Mailand Jonstrup .

Hun mener, det har hjulpet hende til en god start på sit arbejdsliv, at hun er åben og god til at skabe relationer. Og at hun kommer til tiden, forklarer hun med et grin. 

Men de erfarne kan også sagtens blive bedre til at fortælle de unge, at de selv har stået i de unges situation engang. At de selv har været der engang. Og at de måske også ville gøre tingene på en anden måde i dag.

”I stedet for bare at sige, at ’du skal det og det’, kan de måske fortælle de yngre om, hvad der fungerede godt for dem i går og forklare, at det ikke er sikkert, at det også fungerer for os. Men at vi jo kan prøve. Det handler meget om tonen og om kommunikationen,” mener hun.

En sårbar generation?

For de unge vil gerne vide, hvad de kan gøre. De vil gerne forstå, lære og blive bedre. Og de vil gerne blive hørt, når de kommer med input, der faktisk giver mening.

Men er de unge, der er nye på arbejdsmarkedet, mere sårbare og usikre, end de erfarne var det, da de var nye på arbejdsmarkedet? 

”Det er der ikke noget, der tyder på. Der er ikke noget videnskabeligt belæg for den påstand,” siger Mette Lykke Nielsen, der er lektor på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, der har skrevet forskningsartiklen ’En særlig sårbar generation?’.

”Det, de unge har tilfælles er, at de er i starten af deres arbejdsliv. Det betyder, at de ofte er afhængige af ældre, de kender ikke nødvendigvis de kulturelle koder og uudtalte forventninger om, hvordan man opfører sig på arbejdspladsen, og de har ikke så meget ansvar og indflydelse på arbejdet og arbejdsgangene,” siger Mette Lykke Nielsen, som ser, at de unge på den måde er i en underordnet position, i et magtforhold der ofte er ulige.

Nye på arbejdsmarkedet

Her vil de ældre typisk have visse forestillinger og forventninger til de unge om, hvordan de skal indgå på arbejdspladsen, og måske hvordan de skal aflaste på arbejdsdage hvor der ofte er pres på.

”Og det kan de unge ikke nødvendigvis leve op til, hvis de er nye på en arbejdsplads. For de skal først lære det. Så ældre og yngre medarbejdere kan have forskellige positioner på arbejdspladsen."

Nogle har oplevet stress

"Vi har haft en samfundsmæssig udvikling, hvor flere af den unge generation har oplevet stress allerede før de kommer på arbejdsmarkedet, og ældre medarbejdere vil måske også lægge mærke til, at flere af de unge der kommer på arbejdsmarkedet, har forskellige diagnoser, som der skal tages hensyn til."

Men det betyder ikke, at de som samlet generation er mere sårbare, end tidligere generationer. 

Alligevel er det blevet fortællingen om dem, at generationen er sårbar. Og det er rigtig mange unge meget bevidste om, fortæller Mette Lykke Nielsens kollega Katrine Thea Pløger, der er ved at skrive ph.d.-afhandling om mødet med arbejdsmarkedet set fra social- og sundhedsassistent- og hjælperelevers, unge kokkes og tjeneres stol.

”De ved godt, at de ældre kolleger kan se dem sådan. Men de har modstand mod den fortælling. De har ikke behov for at blive set som sårbare, ofre eller sensitive. De vil rigtig gerne deres arbejde og uddannelse, de forventer at få fagligt udviklende opgaver og går igennem rigtig meget for at blive på deres oplæringssteder,” siger Katrine Thea Pløger, der har mødt unge, der slår sig på fordommene.

Kigger du nu på mobilen igen?

For eksempel at de bliver udskammet for at være på sociale medier, når de helt legitimt ser på telefonen, fordi deres barn skal hentes i børnehaven.  

Og det er hverken fedt for ældre at blive set som boomere, der ikke kan finde ud af teknologi, eller fedt for de unge at blive set som dovne eller sårbare, fordi de er født i 00’erne, understreger Mette Lykke Nielsen.

”Det er ikke fordrende for nogen, hverken for de yngre eller ældre at blive stigmatiseret. Vi har en generel samfundsmæssig forståelse af, at man ikke laver stereotyper på baggrund af køn og etnisk baggrund. Men er det mere ok at have fordomme, når det gælder alder,” spørger hun.

For selv om fordommene ikke er bevidste eller overlagte, så kan de nogen gange gøre stor skade, fortæller Katrine Thea Pløger.

”Det kan hindre, at man ser, hvad eleven kommer med og hvor man kan sætte ind fagligt for at hjælpe eleven videre.”

I sidste ende handler det om arbejdsmiljø og at skabe gode arbejdspladser, mener de to ungdomsforskere.

Og her kommer nogle  unge med nye krav, mener Katrine Thea Pløger, der understreger, at de unge samtidig har fået en bevidsthed om, at de gerne må bede om at blive behandlet med respekt.

”At det er ok at stille krav til sin arbejdsplads.”

Ok at stille krav

Og det er ikke altid dårligt, supplerer Mette Lykke Nielsen. 
”Men det bliver set som noget generationsspecifikt. At det er de unge, der ikke kan klare at være på en arbejdsplads, siger Mette Lykke Nielsen.

På den måde lægger man ansvaret på de unge i stedet for at lægge det på arbejdspladsen.

”Det peger væk fra arbejdspladsens ansvar og gør det til et individuelt problem. I stedet vil det måske være mere produktivt at undersøge, om arbejdsmiljøet er som det skal være.”

Vel at mærke i en sundheds- og ældrepleje, hvor man har brug for at tiltrække alle de medarbejdere, man kan få.

” Der er brug for at tiltrække og fastholde unge medarbejdere, Og fordomme er ikke positive, hvis man vil tiltrække og fastholde unge ansatte,” siger Mette Lykke Nielsen.