Når følelserne fylder på jobbet: Ny metode giver Anita ro og overskud

Måske kender du situationer som denne:

En ældre svækket patient er lige blevet indlagt, og nu står patientens ægtefælle og sønnen fra første ægteskab og skændes om, hvordan den pleje, du skal udføre, skal foregå.

Samtidig bliver en af dine kollegaer ved med at hive fat i dig, fordi du er den eneste, der kan finde ud af et nyt system, I skal bruge. ’Hvorfor kan det ikke vente?’ tænker du og skælder ud.

Du kan ikke rigtig kende dig selv, din kollega begynder at græde, og de pårørende til patienten er bare lodret umulige at tale fornuft til. Hvad er det, der sker?

Det handler om at få øje på den dybereliggende grund og reflektere over den. Og det er lige præcis det, medarbejdergrupper på Sygehus Lillebælt er begyndt at træne igennem et længere forløb, der kaldes ’mentaliseringsbaseret supervision’.

”Mentalisering handler grundlæggende om at se den anden person indefra og sig selv udefra,” forklarer Gitte Vase, der er specialkonsulent og projektleder.

”Der er altid en grund til, at nogen reagerer uden for rammerne. For mennesker, der kan opføre sig ordentlig, vil også altid prøve at gøre det, lyder filosofien. Og det er det, vi arbejder med at forstå bedre.”

Forløbet har været i gang siden 2023, og formålet har været at forbedre medarbejdertrivslen og forebygge sygdom som følge af belastninger – to områder, der havde været udfordret.

Målet med supervisionsforløbet er, at arbejdsmiljøet og den psykologiske tryghed blandt personalet bliver bedre, efterhånden som flere og flere kommer igennem. Dermed mindsker man risikoen for, at følelsesmæssige belastninger får lov til at hobe sig op, fordi det bliver nemmere at sætte ord på det, der belaster, og man gør medarbejderne i stand til at passe bedre på sig selv.

”Og når de passer bedre på sig selv, passer de også bedre på patienterne, og det er jo dem, vi er der for,” siger Gitte Vase.

Pårørende kan være lige så plejekrævende

En af dem, der er godt i gang med programmet, er social- og sundhedsassistent Anita Christensen, der arbejder på afdelingen for hjerne- og nervesygdomme på Kolding Sygehus. Hun kan allerede mærke tydelig forskel.

”Jeg har selvfølgelig lært noget om de her ting før. Men det har været virkelig godt at få fokus på noget af det igen og på en ny måde. Det er alle pengene værd,” siger hun.

En af de største aha-oplevelser, hun har haft i forbindelse med forløbet, er i forhold til de pårørende.

”De kan nogle gange være lige så krævende som patienterne. Og så fylder det pludselig dobbelt så meget mentalt, hvis man ikke gør sig klart, hvordan man skal håndtere dem,” forklarer Anita Christensen.

”Så jeg er blevet meget bedre til at spørge ind til de pårørende. Nogle gange skal man for eksempel også huske at sige til dem, at de skal passe på sig selv. For hvis de ikke er rolige, kan det stresse patienten, som jo også har brug for ro.”

Hun har også fået et nyt syn på, hvor hurtigt relationer helst skal dannes til patienterne.

”Plejen er anderledes i dag, end da jeg begyndte. Patienterne er indlagt i kortere forløb – nogle gange har vi dem kun en enkelt dag. Derfor er vi afhængige af at kunne skabe relationer hurtigere, og her kan jeg også bruge de nye værktøjer.”

Anita Christensen kan også mærke, hvordan hun og kollegerne er blevet bedre til at spørge ind til hinanden. Og i privatlivet har det hjulpet hende, fordi hun kan benytte de samme mentaliseringsværktøjer, når hun indimellem møder nogen, der ikke opfører sig på en måde, hun umiddelbart kan afkode.

Hun er også blevet bedre til at holde korte pauser for at passe bedre på sig selv.

God feedback fra deltagere

For projektleder Gitte Vase passer de oplevelser, Anita Christensen foreløbig har haft med forløbet, godt sammen med den feedback, hun har fået fra deltagere på de første to hold, der har gennemført hele forløbet.

Kommentarerne lød blandt andet:

• ’De, som har været igennem, reflekterer på en anden måde, hvor de kan sætte sig selv ’ud over’ situationen.’
• ’Tidligere greb jeg hurtigere til forsvar, nu er jeg mere nysgerrig.’
• ’Jeg har fået en bedre forståelse for menneskers reaktion, da de mange ganges supervision har trænet igen og igen, hvad der kan ligge bag.’
• ’Jeg bruger det også privat, og det hjælper mig med min egen balance.’

Gitte Vase er overbevist om, at det er det lange forløb, der gør forskellen, så de nye værktøjer bliver genopfrisket ved hjælp af cases og afprøvet mange gange. På den måde kommer de ind på rygraden og bliver omsat til færdigheder, påpeger hun. Men det er alligevel kommet bag på hende, hvor godt det har virket.

”Det har overrasket mig, hvor åbne folk har været, og hvor meget de har givet udtryk for, at det giver mening for dem. Folk vil rigtig gerne vide, hvordan vi bedst passer på hinanden og os selv,” siger hun.

”Plejepersonalet er særligt åbne, og jeg tror, det hænger sammen med, at det er dem, der har den mest intense relation med patienterne.”

Et af flere initiativer

I årene fremover vil det personale, der har været igennem forløbet, blive tilbudt supervision tre gange om året, så de kan holde færdighederne ved lige. De får også udleveret materiale, de kan tage frem, der skal hjælpe dem til fremover at passe bedre på sig selv, hinanden og dermed patienterne.

Ifølge Sygehus Lillebælt er medarbejdertrivslen steget markant siden 2023. Udover den mentaliseringsbaserede supervision er der også andre initiativer i gang for at passe bedre på personalet, og tilsammen kan indsatsens resultater ses i et lavere sygefravær, nemmere rekruttering, færre opsigelser og øget patienttilfredshed, oplyser sygehuset.