Lotte ramte en mur, da hun gik i overgangsalder: Nu har hun skabt det, hun selv manglede

Det føltes som en kugle af ild, der varmede kroppen fra indersiden. Steg op gennem kroppen og gjorde hårrødderne fugtige. Pyha. Trøjen måtte af.

Det var den 11. marts 2020, da forfatter Lotte Kaa Andersen for første gang mærkede det, hun senere skulle finde ud af, var overgangsalderen i kroppen. Præcis samme tidspunkt som statsminister Mette Frederiksen tonede frem på skærmen og fortalte, at landet ville lukke ned på grund af coronavirus.

Lotte Kaa Andersen slog ildkuglen og de fugtige hårrødder hen. Det var jo også en ny, alvorlig og svær situation, den coronanedlukning. Det var nok det, kroppen reagerede på.

Ingen information at hente

Hele foråret 2020 gik Lotte rundt og havde det mærkeligt. Sov dårligt, var i dårligt humør. Hun tænkte, at stadig nok var det, at hun konstant var hjemme sammen med sin familie. At der jo ikke skete noget.

”Indtil det gik op for mig, at hey, jeg er jo 52 år. Måske er det overgangsalderen,” siger hun.

Alligevel sagde hun ikke noget til sine mest fortrolige – sin mand, søster og bedste veninde. For det var skamfuldt. Selvom hun vidste, at hun ikke skulle have flere børn, var der noget ’empowerment’, der blev taget fra hende.

”Jeg kunne simpelthen ikke forbinde overgangsalder med mig selv. Det havde noget trist over sig. Noget undergang. Jeg har læst, at 50 procent af kvinder ikke fortæller deres partner om deres symptomer, fordi det er skamfuldt eller blufærdigt,” siger Lotte Kaa Andersen.

Og samtidig undrede hun sig. For da hun var gravid, blev hun badet i information og sundhedstilbud. I folkeskolen var der masser information at hente om menstruation og pubertet. Men senere i livet får kvinder ingen information om overgangsalderen. Ingen mail i E-Boks om lindringsmuligheder, ingen pjece fra Sundhedsstyrelsen. Ingenting. Hun måtte selv opsøge viden, begrave sig i faglitteraturen og tale med andre kvinder.

Derfor besluttede Lotte Kaa Andersen sig for at skabe noget af det, hun selv manglede. Et erfaringskartotek af stærke kvinder og noget at spejle sig.

”Hvis vi er nok, der stiller os op og siger, ja, jeg sveder, nej, jeg gider ikke at have sex hver anden dag, ja, det hele hænger lidt. Så er det sjovt, det gør det nemmere, og man er mindre alene. Det, man ikke taler om og putter væk, ligger og mugner i krogene. Vi skal ikke gå og have det svært alene,” siger hun.

Vi skal lyse for hinanden

Men det kræver en vis portion søstersolidaritet at skabe en åbenhedskultur blandt kvinder i overgangsalderen, mener Lotte Kaa Andersen.

Specielt fra den tredjedel af kvinder, som ikke plages af de 34 symptomer, overgangsalderen kan bære med sig. De symptomfrie har et ansvar for ikke at tale andres oplevelser med kroppens forandring ned, mener forfatteren. Og det gælder særligt på arbejdspladser med mange kvinder. For hvis medarbejdere, der døjer med mange symptomer på jobbet, bliver yderligere tynget af kolleger, som negligerer det, kommer vi aldrig til at begrave skammen.

”Det skal være okay at sige, at jeg er gået i overgangsalder, jeg sover simpelthen så dårligt for tiden, og den her uniform kradser. Kan der være lidt fleksibilitet? Kan jeg blive imødekommet? Eller kan vi bare snakke om det? Er der nogen af jer, der også har det sådan? Og hvad gør I?”

”Overgangsalderen kan godt føles som en mørk tunnel, man skal i gennem, men der skal vi kvinder simpelthen lyse vejen for hinanden,” siger hun.

Bedstemor-teorien

Overgangsalderen er – ikke kun bogstaveligt – en overgang til en ny livsfase. For det er ikke kun kroppen, der ændrer sig. Sjælen, psyken og ens rolle i verden ændrer sig også, fortæller Lotte Kaa Andersen. Børnene flytter hjemmefra, og den omsorgscentral, man har været, får et andet udgangspunkt.

”Biologerne undrede sig over, hvorfor overgangsalderen overhovedet sker for kvinder og ikke for mænd på samme måde. Der må være en naturlig årsag, tænkte de, og kom frem med ’bedstemor-teorien’. Der er fem arter på hele kloden, der går i overgangsalder. Blandt andet spækhuggere og chimpanser. Og de unger – mennesker som dyr – der har en bedstemor, lever længere. Fordi der ligger så meget livserfaring og ophobet viden hos de ældre hunner, som de kan give videre til de næste generationer.”

”Nu har vi sat hak ved vores eget afkom. Nu skal vi vende vores omsorg, vores erfaring, og alt det, vi har at give, mod os selv og vores eventuelle børnebørn,” siger Lotte Kaa Andersen.

Aldrig været gladere

Selvom overgangsalderen for mange er forbundet med dårligdom, mener Lotte Kaa Andersen, at det, den fører med sig, er bedre end sit rygte. Den nye livsfase – som på kinesisk bliver kaldt ’det andet forår’ – bringer også noget livskvalitet med sig.

”Der er en kæmpe frihed ved, at man på en måde får sig selv tilbage. Ligesom før jeg blev mor. Jeg føler lidt, jeg er hende igen. Jeg har frihed til at gøre stort set, hvad jeg gerne vil. Jeg har definitionsretten nu.”

”Jeg bliver også sådan mere, hvad gider jeg egentlig at finde mig i? Som ung kvinde skal man tit finde sig i alt muligt, og der er nogle forventninger til den yngre kvinde. Det er jeg ligeglad med nu. Jeg vil faktisk sige, at jeg på mange måder er gladere og mere tilfreds med livet nu end nogensinde før,” siger forfatteren.

Blandt andet, siger hun, fordi hun virkelig har lært at sætte pris på de gode og vigtige ting.

”Når man er ung, tager man lidt tingene for givet. Man tænker, at der masser af solopgange, masser af fantastiske fester, masser af gode samtaler. Der kommer masser af alt det gode. Og det er jo også dejligt. Men jeg oplever, at jeg i dag bliver mere rørt, mere taknemmelige, når jeg virkelig har en god samtale, eller når jeg er et virkelig smukt sted. Jeg tager tingene mindre for givet.”

I sin bog citerer Lotte Kaa Andersen den norske forfatter Vigdis Hjorth:

”Når man er ung, gør man en masse, fordi det opleves, som om det bare er en generalprøve, en øvelse, man kan lave om på, når tæppet går op for alvor. Og så en dag bliver man klar over, at tæppet har været oppe hele tiden. Det var forestillingen.”