Livreddere har levet med trusler i over 20 år: ”Det er enormt frustrerende”

Trusler, uroligheder og konflikter mellem gæster og personale er et vilkår, hvis man arbejder som erhvervslivredder på Badeanstalten Spanien i Aarhus. Det kunne B.T. afsløre for nyligt efter at være kommet i besiddelse af et svar fra Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune. I svaret skriver kommunen, at problemet har stået på siden januar 2024.

Men spørger man Kristian Mohr, der er tillidsrepræsentant og har arbejdet som erhvervslivredder på Badeanstalten Spanien i mere end 20 år, har der været konflikter i alt den tid.

”Konflikter har været forekommende i alle de år, jeg har været ansat – og med garanti også længe før. Det er enormt frustrerende som livredder, når man gerne bare vil sikre gæsternes sikkerhed, men det ender ud med, at de bliver taget som gidsel i en konflikt,” siger Kristian Mohr.

Trækker store veksler

Han understreger, at der langt størstedelen af tiden kun befinder sig glade og høflige gæster, som hygger sig, og som følger de retningslinjer, der er i badeanstalten. Indimellem kommer der så nogen ind, som ikke opfører sig, som man skal:

”En typisk konflikt kan være en flok unge mennesker, som vil ind på wellness- og stilleområde Grossererbadet. De kan have svært ved at forstå, at man skal vaske sig inden, eller at man ikke må medbringe mobiltelefoner og snus. Det har de gemt i deres håndklæder, og hvis personalet opdager og påpeger det, vil det typisk starte en konflikt,” siger han.

”Nogle gange søger de en eskalering. Det hører til sjældenhederne. Men når det sker, trækker det enormt store veksler på personalet.”

Han fortæller også, at det kan være en gruppe af større drenge, der midt i en leg glemmer omgivelserne og ender med at smide med legetøjet. Det generer de andre gæster og kan risikere at skræmme de andre børn. Her vil personalet typisk bede gruppen tage hensyn til de andre gæster, hvilket de normalt accepterer. I nogle tilfælde stopper episoden, før den rigtig kommer i gang. Andre gange glemmer de unge det hurtigt og fortsætter, hvor de slap.

Kan ikke gøre ret meget

Kristian Mohr fortæller, at personalet er uddannet til at have fokus på konfliktnedtrapning og til at have en pædagogisk tilgang. Hvis det ikke hjælper, vil urostifterne typisk blive bortvist på dagen.

”Vi har ikke værktøjer til at bortvise dem permanent. Det skal højere op i systemet, hvor nogle GDPR-regler, samt hvad vi som personale har hjemmel til, skaber udfordringer. I de meget grove tilfælde tilkalder vi politiet, og når det sker, kommer gæsterne typisk ikke tilbage foreløbigt.”

Aarhus Kommune har ad flere omgange forsøgt sig med at indsætte vagter i badeanstalten. Og det har både været lidt fugl og lidt fisk, siger Kristian Mohr:

”Vi har oplevet nogle rigtig dygtige vagter, som har gjort en forskel i livreddernes hverdag. Desværre har vi også oplevet det modsatte,” siger han.

Kommune klapper i

Fagbladet FOA har kontaktet Aarhus Kommune for at bede om et interview med Rabih Azad-Ahmad, der er rådmand for Kultur og Borgerservice. Rådmanden er ikke til rådighed for et interview, men kommunen sender et skriftligt svar, som de også har sendt til andre medier.

”Der er iværksat en række initiativer, herunder brug af privat vagtværn, øget fokus på retningslinjer for håndtering af konfliktsituationer, samt en styrket dialog med personalet om trivsel og sikkerhed,” skriver de.

Mette Fuglsig, der er formand for FOA Århus, lægger ansvaret for personalets sikkerhed over på kommunen:

”Det, jeg er optaget af, er vores medlemmers arbejdsmiljø, som skal være sikkert. De må ikke være i risiko for at komme til skade eller at blive forulempet. Og det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for det. Så hvis kommunen tænker, at måden at holde sit personale sikret er ved at indsætte vagter, så er det det, de må gøre,” siger hun.