Kommunes regnefejl var tæt på at koste Michaela 30.000 kroner:”Endelig er det slut”
I en sag præget af forvirring og fejlberegninger har retten nu afgjort, at Michaela Andersen kan beholde de 30.000 kroner, hun har fået udbetalt.
19. august
For de fleste, der bliver ramt af en arbejdsskade, er erstatningen det, der gør, at man kan holde fast i sit hjem, betale sine udgifter og undgå økonomisk ruin.
Men forestil dig så, at du flere år senere får besked om, at du har fået udbetalt for meget i erstatning. At det er penge, som du burde have haft liggende klar til at betale tilbage.
For mange vil det være umuligt.
Af samme årsag indeholder arbejdsskadeloven en regel om, at man kun skal betale erstatningen tilbage, hvis man burde have forstået, at man fik for meget. Hvis man for eksempel er tilbage i sit gamle job, er det klart, at man ikke skal modtage erstatning for tabt arbejdsevne.
Men for 54-årige Michaela Andersen er situationen helt anderledes: Hun er nemlig ikke tilbage i arbejde – tværtimod.
Derfor skal retten nu tage stilling til tre spørgsmål:
- Kan man forvente, at en social- og sundhedshjælper og tidligere fabriksarbejder skal være klogere end juristerne i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)?
- Kan man forvente, at hun selv opdager, at der er sket en fejl, når hun bliver orienteret om erstatningens størrelse af de samme jurister?
- Og kan man virkelig forvente, at hun ikke bare opdager fejlen, men også handler på den, når den opstår?
Jeg turde ikke andet, og havde heller ikke lyst til, at der skulle løbe renter på. men jeg forstod ærlig talt ikke, hvad det hele handlede om.
Michaela Andersen
Svaret er ’nej, det kan man ikke forvente’. Og derfor får Michaela Andersen nu lov til at beholde de cirka 30.000 kroner, hun for to år siden fik udbetalt på et forkert grundlag.
”Det er jeg virkelig glad for. Jeg forstår ikke alt det jura og troede jo, alt var i skønneste orden dengang,” siger Michaela Andersen.
Særdeles tilfreds
Det var FOA, der har anlagt retssagen mod Ankestyrelsen, efter at styrelsen har kigget på sagen og erklæret sig enig med AES.
Dermed mener Ankestyrelsen også, at Michaela Andersen burde have vidst, at hun i en kort periode – fra starten af marts til midt i august 2022 – havde modtaget 29.048 kroner, hun ikke havde krav på.
Nu har retten i Randers altså afvist, at de penge skal betales tilbage. Og det er Anders Bang Mønster Hansen, der som advokat i FOA har ført sagen for den nu 54-årige social- og sundhedshjælper, særdeles tilfreds med.
”Der er heller intet i hele sagen, der viser, at Michaela handlede mod bedre vidende,” siger Anders Bang Mønster Hansen, som i hele processen peget på det ulogiske i, at Michaela Andersen burde kende reglerne bedre end juristerne.
Smertestillende hver dag
Historien begynder tilbage i sommeren 2008, hvor Michaela Andersen kom alvorligt til skade med den ene hånd, da hun skulle lægge en borger med halvsidig lammelse i seng.Trods adskillige operationer er hånden aldrig kommet til at fungere igen. Michaela Andersen tager regelmæssigt smertestillende piller og har affundet sig med, at hun aldrig kommer tilbage til faget.
Men hun vil gerne arbejde og har i årevis sukket efter et permanent fleksjob. Det lykkedes, da hun 1. marts 2022 startede som køkkenmedhjælper – 15 timer om ugen – på et plejecenter, hvilket hun et par uger senere selv orienterede AES om.
Det var vigtigt, at hun gjorde det.
For fleksjobbet ændrede nemlig hendes indtægt og kunne også have indflydelse på vurderingen af hendes såkaldte erhvervsevnetab.
På det tidspunkt var konsekvenserne af hendes arbejdsskade blevet løbende bedømt. Og AES havde gennem flere år vurderet hendes midlertidige erhvervsevnetab til at være 55 procent.
Få måneder efter at hun begyndte i fleksjobbet, meddelte AES, at hendes permanente erhvervsevnetab nu var sat til 70 procent.
Sendte klage og fik ret
Den vurdering vakte undren hos forsikringsselskabet såvel som i den kommune, hun arbejdede for, da hun kom til skade.De klagede og fik ret. Der var tale om en fejl, og Michaela Andersens erstatning nåede aldrig at blive beregnet ud fra den forkerte procentsats.
I stedet kunne AES midt i august fortælle hende, at det permanente erhvervsevnetab – med virkning fra 1. marts – var ændret fra 55 til 40 procent.
Det betød, at hun i månederne som fleksjob-ansat havde fået udbetalt knap 30.000 kroner for meget, og dem skulle hun returnere. Og det gjorde hun.
”Jeg turde ikke andet og havde heller ikke lyst til, at der skulle løbe renter på. Men jeg forstod ærlig talt ikke, hvad det hele handlede om,” siger hun.
Stor forvirring
Under retssagen har Anders Bang Mønster Hansen påvist, at den fejl i dateringen også forvirrede nogle af de professionelle sagsbehandlere, der var involveret i sagen.
Han har også påvist, hvordan Michaela Andersen tidligere i sit skadesforløb har oplevet, at AES lavede en tilsvarende fejl, men lod hende beholde pengene, fordi hun havde handlet i god tro.
Han har påvist, at Michaela Andersen på intet tidspunkt i de 16 år har undladt at orientere myndighederne, hvis der skete nyt i hendes sag.
Og han har argumenteret for, at Ankestyrelsen på ingen måde har gjort sandsynliggjort sin påstand om, at Michaela Andersen selv burde have opdaget fejlen – og reageret på den.
”Jeg har virkelig taget nogle tudeture. Jeg er glad for, at sagen nu er slut,” siger hovedpersonen efter en retssag, hvor hun slap for selv at stille op og vidne, men nøjedes med at deltage som tilskuer, mens advokaterne og dommeren alene forholdt sig til sagens mange dokumenter og notater.
”Det var virkelig hårdt at sidde i retten og høre ham fra Ankestyrelsen fortælle om alt det, jeg havde gjort forkert. Jeg følte mig som en kriminel,” siger Michaela Andersen.
Det er 16 år siden, du kom til skade. Hvordan orker du sådan en sag som den her?
”Det handler jo ikke så meget om mig. Det handler om de andre, der kommer i samme situation. Jeg vil gerne fortælle dem, at man skal blive ved med at kæmpe.”
