Hver dag laver Helle mad til 72 børn. Nu kommer hun med et opråb: ”Jeg er mere værd end en madpakke”
Hver dag laver Helle Maintz mad til 72 børn i en daginstitution i Køge. Hun elsker arbejdet, men kalder det uværdigt, at hun hvert andet år risikerer sit job, når forældrene stemmer om madordningen. Formanden for kommunens børneudvalg vil gerne af med afstemningerne.
14. september 2023
Helle Maintz er ved at lægge sidste hånd på dagens frokost. De 72 børn, hun dagligt laver mad til i daginstitutionen Svalen i Køge, skal have grød og brød. Og så bliver børnene også forkælet med agurker, som de selv har været med til at høste i Svalens eget drivhus.
”Hvad der er det bedste ved mit job? Det er da børnene,” svarer Helle Maintz.
Hun har lavet mad til børn i 24 år – heraf de seneste 15 i Køge – og titulerer sig selv som køkkenleder.
Det er nemlig hende, der laver madplaner, køber ind, kokkererer, anretter og har ansvar for, at børnene hver dag får formiddagsmad, frokost og et eftermiddagsmåltid. Alt sammen for et budget på 11,75 kr. pr. barn om dagen.
Træt af afstemninger om madordning
Børnene kan også godt lide hende. Og det samme gælder forældrene. Når de hvert andet år har stemt om Svalens madordning, har der altid været absolut flertal for at fortsætte med hendes delikatesser og opskrifter.
”Og det er jeg selvfølgelig meget glad for,” siger Helle Maintz.
Hun er til gengæld ikke glad for afstemningerne. Reelt betyder de, at hun ikke aner, om hun er købt eller solgt, når forældrene hvert andet år får mulighed for at fravælge den forældrebetalte madordning. Hvis de gør det, risikerer Helle Maintz sit job.
”Jeg oplever, at forældrene skal vælge mellem mig og en madpakke. De første to-tre gange var det faktisk ubehageligt. Nu har jeg vænnet mig til det, men jeg synes, det er uværdigt,” siger hun.
Stemmeboks bliver stillet frem
Fagbladet FOA har afdækket, at de mange tvungne madvalg i alle dagtilbud reelt ikke ændrer noget som helst og har et bureaukratisk skær over sig.
Fagbladet FOAs aktindsigt i alle landets kommuner viser også, at der kun er få registrerede eksempler på, at madvalgene har haft personalemæssige konsekvenser. Det var i 2010 i Vejle og i Allerød i 2015. Reelt kan der være lidt flere, men det præcise antal er ikke afgørende for Helle Maintz.
”Jeg kender ikke andre personalegrupper, der har sådan et valg som en del af deres vilkår,” siger den erfarne husassistent og én af de cirka 550 ufaglærte køkkenmedarbejdere, der er organiseret i FOA.
Svalens leder, Charlotte Gjessing, er heller ikke glad for afstemningerne. Men sammen med forældrebestyrelsen har hun fundet en lille smutvej. Hvis forældrene undlader at stemme, tæller det som et ’ja’ til at fortsætte madordningen.
”Men det ændrer ikke på, at vi skal vi placere en stemmeboks i institutionen, og når dagen er omme, kommer et par forældre og tæller stemmerne op, og vi orienterer kommunen om resultatet,” siger Charlotte Gjessing.
Udvalgsformand har ikke behov for at fastholde afstemninger
Det billede går igen i hele Køge Kommune. Her er der ikke et eneste eksempel på, at madordningen er blevet fravalgt siden 2010. 23 af kommunens af 41 dagtilbud har været med fra begyndelsen, og siden har yderligere fire sluttet sig til.
På den baggrund medgiver formanden for Køge Kommunes børneudvalg, Pernille Sylvest (S), at afstemningerne kan virke overflødige.
”Det er vigtigt, at forældrene har mulighed for at få indflydelse. Men jeg har ikke behov for at fastholde de afstemninger,” siger Pernille Sylvest.
Hun vil nu kontakte alle kommunens dagtilbud for at høre, hvordan forældrebestyrelserne stiller sig. Hun vil også undersøge, om en afskaffelse af de faste madvalg kan give besparelser og mindre bureaukrati. Og så understreger hun, at hun til hver en tid vil tale varmt for madordningerne
”Det er bedst for børnene at få mad, der er lavet i daginstitutionen, fordi det også giver mulighed for at inddrage børnene pædagogisk,” siger Pernille Sylvest.
Der skal dufte af mad
Det perspektiv er faktisk hele pointen i Svalens tilgang til arbejdet med børn og mad. Det understreger leder Charlotte Gjessing, der sammen med Helle Maintz for år tilbage deltog i forskningsprojektet ’Børn, Mad og Måltider’ på Aarhus Universitet.
Her blev måltidet netop fremhævet som ’et pædagogisk læringsrum,’ der blandt andet er med til at udvikle børns spisevaner, sociale kompetencer og kritiske bevidsthed.
”Vi har en masse at give børnene, og det betyder utrolig meget for dem, at institutionen har en person, der hver dag står og laver mad til dem. Vi spiller en stor rolle i, hvordan de opfatter mad. Vi gør dem nysgerrige og gør dem klar til at smage noget nyt,” siger Helle Maintz og suppleres af Charlotte Gjessing:
”Der skal dufte af mad i et hus som vores. Men hele forudsætningen er, at vi har en madordning. Og hos os har vi nærmest ikke kræsne børn. De lærer at spise meget forskellig mad,” siger Svalens leder.
Sådan gjorde vi
Når daginstitutioner over hele Danmark 20. september inviterer til den årlige maddag, er det 10. gang, vuggestuer og børnehaver på den måde markerer værdien af sund mad.
Oprindeligt var det en lille gruppe husassistenter og køkkenmedarbejdere – organiseret i FOA – der stod bag idéen. Tanken var at hylde madordningerne i vuggestuer og børnehaver og kom som reaktion på dagtilbudsloven fra 2009.
Den fastslog, at alle forældre til børn i vuggestuer og børnehaver hvert andet år skal stemme om madordningerne i det enkelte dagtilbud. Som optakt til den 10. maddag har Fagbladet FOA via aktindsigter i alle kommuner nu undersøgt udviklingen i de valghandlinger.
Vores tal baserer sig på oplysninger om cirka 3.500 kommunale og selvejende institutioner fordelt på vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner og klyngeinstitutioner, hvor der i hvert fald er afviklet mellem 23.000 og 25.000 madvalg siden 2010.
Fagbladet FOAs opgørelsen viser, at godt 1.900 daginstitutioner i dag har forældrebetalt frokostordning. Cirka 1.000 af dem har haft det uafbrudt siden 2014 eller længere, resten er kommet til løbende.
I de institutioner, hvor der er sket fravalg af den forældrebetalte madordning, skyldes det typisk, at de ikke har eget produktionskøkken. Her kan den forældrebetalte frokost bestå af mad leveret udefra, men den løsning falder ikke altid i god smag.
Tallene skal tages med en række forbehold: Kommunerne kan have opgjort tallene forskelligt, nogle institutioner er kommet til i perioden, andre er lukkede, og der er ikke i alle tilfælde adgang til alle data. Blandt andet derfor er tallene ikke fuldstændig præcise, men tendensen er aldeles tydelig.
Idéen om den årlige maddag har spredt sig, siden den blev undfanget af en lille flok husassistenter og køkkenmedarbejdere. I dag afvikles maddagen i samarbejde mellem FOA, BUPL, Kost og Ernæringsforbundet, Fødevarestyrelsen, Komitéen for Sundhedsoplysning, Landbrug og Fødevarer, Måltidspartnerskabet og Rådet for Sund Mad. Sidste år var der 31.000 deltagere.
Der er 200.000 børn i Danmark på +omkring 4.200 dagtilbud.
