Herdis er ramt af gigt i hele kroppen: Lægens vurdering er ikke nok til en seniorpension

”Jeg forstår det ikke. Min læge har jo klart og tydeligt beskrevet, at jeg er nedslidt og ikke længere kan arbejde. Men den vurdering er der slet ikke taget hensyn til.”

Herdis Jeppesen fatter ikke, hvorfor hun har fået afslag på sin ansøgning om seniorpension. 

Den 64-årige rengøringsassistent fra Hinnerup spekulerer især på, om de medarbejdere, der har behandlet hendes sag, overhovedet har lægefaglig indsigt.

”Det virker ikke sådan,” sukker hun.

Afviste lægens vurdering

Det er godt et år siden, Seniorpensionsenheden afviste Herdis Jeppesens ansøgning. Det klagede hun over, men otte måneder senere meddelte Ankestyrelsen, at afgørelsen var i orden.

Derfor sidder hun nu tilbage med bristede forhåbninger og gigt i begge hænder, gigt i begge knæ og gigt i begge hofter.

Efter 40 år på arbejdsmarkedet – kun afbrudt af fire år som hjemmegående – som ufaglært sygehjælper, teknisk tegner, dagplejer, pædagogisk assistent og til sidst fire år som rengøringsmedarbejder er hun, som det fremgår af en erklæring fra hendes praktiserende læge, ’nedslidt’.

”Det vurderes, at den reelle arbejdsevne er 15 timer eller derunder,” noterer lægen.

Den er hverken Seniorpensionsenheden eller Ankestyrelsen enig i. I stedet hæfter myndighederne sig ved, at den 64-årige kvinde efter en operation af venstre knæ var i gang med et genoptræningsforløb.

”Det er vores vurdering, at det endnu er for tidligt at udtale sig om omfanget af skånehensyn og graden af eventuel funktionsnedsættelse,” lød begrundelsen for at nægte hende seniorpension.

Hverken operationen eller genoptræningen har virket. Herdis Jeppesen har ikke fået det bedre, men det ændrer ingenting.

”Hvad skal vi med de lægefaglige diagnoser, hvis der ikke bliver lyttet til lægerne,” spørger hun.

Nu får hver tredje afslag

Problematikken er ikke ny. Siden seniorpensionen blev indført i januar 2020 som en særlig mulighed for tidlig tilbagetrækning for de mest nedslidte, er den forholdsmæssige andel af afslag vokset.

I begyndelsen var det kun tre-fire procent, der fik afslag. Men senest har TV2 i en række indslag dokumenteret, at det nu er mere end hver tredje, der får nej til seniorpension, selv om de kan mønstre lægeerklæringer, der minder om Herdis Jeppesens.

Langt hovedparten af afslagene begrundes med, at ansøgerens arbejdsevne ifølge myndighedernes opfattelse ikke er varigt nedsat.

Ifølge TV2 bliver hvert femte af Seniorpensionsenhedens afslag efterfølgende ændret efter behandling i Ankestyrelsen. 

Aldeles uholdbart at fortsætte

Derudover kan tv-stationen berette om et enkelt tilfælde, hvor en nedslidt lønmodtager efter afslag i både Seniorpensionsenheden og Ankestyrelsen valgte at gå rettens vej – og her fik medhold og blev tildelt seniorpension.

Den mulighed agter Herdis Jeppesen ikke at gøre brug af. Da hun fik svaret fra Ankestyrelsen, var hun stadig ansat i en 25 timers stilling, men hun var reelt fraværende i mere end halvdelen af tiden. Det var aldeles uholdbart.

”Jeg kunne ikke længere byde hverken min arbejdsgiver eller mig selv at blive ved. Trods nyt knæ, genoptræning og behandlinger kunne jeg ikke holde til det. Smerterne blev kun værre og værre, så da jeg fik Ankestyrelsens afslag, gik jeg på efterløn,” siger Herdis Jeppesen og fortsætter:

”Men det undrer mig stadig, hvad man vil med seniorpensionen, hvis sådan en som mig ikke er berettiget til den.”

Spild af lægernes tid 

Den socialdemokratiske beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen er flere gange blevet konfronteret med forvaltningen af seniorpensionen.

Senest har hun overfor TV2 understreget, at det ikke er den enkelte praktiserende læge, der afgør, om en nedslidt borger kan få seniorpension. Den endelige afgørelse beror på den samlede vurdering, der bliver foretaget af myndighederne, siger ministeren, der i forbindelse med de aktuelle sager er blevet kaldt i samråd i Folketinget.

Ane Halsboe-Jørgensen møder også modstand i Lægeforeningen. Her forstår formanden Camilla Rathcke godt, at nedslidte borgere undrer sig over, at Seniorpensionsenheden tilsidesætter lægernes vurderinger.

”Jeg har en klar forventning om, at når man anmoder om en lægeerklæring, så tager man også den specialists ord for pålydende. Ellers er det spild af ressourcer, og det er at foregøgle borgerne noget, som jo så ikke bliver brugt på den rigtige måde,” sagde Camilla Ratcke forleden til TV2.

Har også krav på gode pensionsår

Den opfattelse deler Maria Klingsholm, der er fagpolitisk ordfører i FOA. 

”Jeg tillader mig at gå ud fra, at en læge er bedre end en jurist til at komme med en kvalificeret helbredsvurdering. Og det er vel også derfor, lægerne bliver bedt om at komme med erklæringer,” siger Maria Klingsholm. 

Hun kæder debatten om seniorpensionen og hensynet til de mest nedslidte sammen med den generelle debat om danskernes pensionsalder.

Den debat har fået nyt liv, efter at statsminister Mette Frederiksen, Socialdemokratiet, for nylig gav udtryk for, at det er på tide at diskutere de seneste knap 20 års automatiske forhøjelse af pensionsalderen.

Det standpunkt gentog hun, da hun tirsdag holdt åbningstale i Folketinget og nævnte, at regeringen aktuelt er i gang med at se på, hvordan nye regler eventuelt skal se ud. 

Det spørgsmål bliver derfor et tema, når alle Folketingets partiet og løsgængere torsdag kaster sig over åbningsdebatten.

Op til den har Maria Klingsholm et klart budskab til statsministeren, beskæftigelsesministeren og alle andre kokke, der rører i pensionsgryden:

”Der er forskel på akademikerens og rengøringsassistentens arbejdsliv. Så uanset hvordan det her lander, har vi som samfund en forpligtelse til at indrette os sådan, at de nedslidte også får gode pensionsår.”