Her presser tårnhøjt vikarforbrug det faste personale – men skuden er ved at vende
I Helsingør blev hver fjerde lønkrone i hjemmeplejen sidste år brugt på vikarer.
02. oktober 2023
Kvaliteten falder, og budgettet presses, når vikarer skal lappe hullerne i vagtplanen.
Det mærkes blandt andet i Helsingør Kommune, hvor vikarforbruget i hjemmeplejen i flere år har været højt – også for højt, siger centerchef for Sundhed og Omsorg Trine Alstrup.
”Vi kan se, at de klager, vi får fra borgere, handler om vikarer, fordi der ikke er kontinuitet, og fordi vikarerne ikke kender opgaven lige så godt som vores faste personale. Vikarerne kan også kun løfte nogle af tingene, og det betyder mere arbejde til vores faste personale,” siger centerchefen.
Alene sidste år brugte kommunens hjemmepleje knap 50 millioner kroner på vikarer – det svarer til 25 procent af de samlede lønudgifter.
Vikarudgifter i hjemmeplejen
I 2022 brugte Helsingør Kommune 32,8 millioner kroner på eksterne og 15,4 millioner kroner på interne vikarer i hjemmeplejen. I alt 48,2 millioner kroner, hvilket svarede til 24,6 procent af de samlede lønudgifter i hjemmeplejen sidste år.
Det er dog ikke unormalt, for siden 2018 har kommunen hvert år brugt mere end 20 procent af lønudgifterne i hjemmeplejen på vikarer. Forbruget toppede i 2019, hvor 30,2 procent af lønudgifterne gik til vikarer.
I år viser foreløbige tal, at kommunen har brugt 18,2 procent af hjemmeplejens samlede lønudgifter på vikarer.
Kilde: Helsingør Kommune
Det høje forbrug af vikarer har ”fyldt meget” blandt personalet, fortæller tillidsrepræsentant Jeanette Jenker, der arbejder i hjemmeplejen som social- og sundhedsassistent.
”For uanset hvordan man vender og drejer det, løftes opgaven bedst af fast personale. Så det har været frustrerende med mange vikarer, for det giver et dårligere flow, og det faste personale risikerer at skulle lave ekstra opgaver, fordi en vikar måske har glemt et eller andet. Det handler ikke om, at vikarerne ikke er gode, det er bare svært, når man ikke kender borgerne og det enkelte hjem,” siger hun.
75 ubesatte stillinger
Centerchef Trine Alstrup forklarer de massive vikarudgifter med højt sygefravær og store rekrutteringsudfordringer – aktuelt er der eksempelvis omkring 75 ubesatte stillinger på ældreområdet, fortæller hun.
Derudover har man tidligere været for hurtig til at bestille vikarer frem for at ”kigge efter andre muligheder,” siger Trine Alstrup.
Centerchefen tilføjer, at kommunen arbejder med en række tiltag for at nedbringe vikarforbruget, og at foreløbige tal for 2023 indikerer, at indsatsen bærer frugt.
”Vores vikarforbrug er stadig alt for højt, men vi er på vej.”
”Vi har haft stort fokus på ruteplanlægning, så det er de rigtige personaler, der kommer til de rigtige borgere, så medarbejderne kan nå sine opgaver. Det har betydet noget for arbejdsmiljøet, og vores sygefravær er nedbragt markant,” siger Trine Alstrup.
Det handler ikke om, at vikarerne ikke er gode, det er bare svært, når man ikke kender borgerne og det enkelte hjem.
Jeanette Jenker, social- og sundhedsassistent
Knokler for at få tingene til at lykkes
De høje vikarudgifter i Helsingør er langt fra et særsyn. Sidste år brugte landets kommuner 2,2 milliarder kroner på eksterne vikarer fra private vikarbureauer. Det er 700 millioner kroner mere end i 2018, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.
Derfor arbejdes der landet over på at reducere udgifterne. I Helsingør er et andet tiltag, der ifølge centerchefen virker, at flytte ledere og planlæggere tættere på medarbejderne.
”Det gør virkelig en forskel. Jeg får tilbagemeldinger om, at arbejdsmiljøet og samarbejdet er forbedret,” siger Trine Alstrup.
Social- og sundhedsassistent Jeanette Jenker kan sagtens mærke, at det i år går fremad sammenlignet med tidligere år. Blandt andet fordi det er lykkedes at ansætte mere fast personale:
”De vikarer, der ønsker det, er blevet fastansat, mens andre er blevet ansat i faste vikariater. Vi har stadig travlt, men vi knokler virkelig for at få tingene til at lykkes.”
